11 december 2009

Hvem slog Kylling ihjel?

Så sad man i går og arbejdede hårdt på sin sidste skriftlige
eksamensopgave i kantinen på ITU, da man forfærdet opdagede 
at Kyllings afhuggede hoved hang og dinglede lige ovre i DR-byen, 
endda til frit skue for alle forbipasserende.

Uhyrligt!

Hvem slog Kylling ihjel?

Aske?

Luna?
Bamse?
Baglæns?
Forlæns?
Arthur?
Pernille?











Posted via email from Jeppe Morgenthaler

26 november 2009

whoa

Whoa by Jeppe Morgenthaler  
Download now or listen on posterous
whoa.mp3 (173 KB)

Posted via email from Jeppe Morgenthaler

whoa

Wow by Jeppe Morgenthaler  
Download now or listen on posterous
whoa.mp3 (204 KB)

Posted via email from Jeppe Morgenthaler

wow

Wow by Jeppe Morgenthaler  
Download now or listen on posterous
wow.mp3 (193 KB)

Posted via email from Jeppe Morgenthaler

wow og whoa

Wow by Jeppe Morgenthaler  
Download now or listen on posterous
whoa.mp3 (204 KB)

Wow by Jeppe Morgenthaler  
Download now or listen on posterous
wow.mp3 (193 KB)

Posted via email from Jeppe Morgenthaler

19 november 2009

Muligvis de sjoveste 60 sekunders radio

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg snart har hørt alle
pocasts af The Ricky Gervais Show igennem.

Flere af dem kan jeg huske lange ordvekslinger fra.
Denne episode er nu nok den mest legendariske.
Hvis man aldrig har hørt TRGS før, eller slet ikke kender
Ricky Gervais og co. kan det godt være man ikke bliver synderligt imponeret af dette.

Men altså..
Ca 1:15 begynder Karl at fortælle om sin ferie, og fra ca. 2:30
begynder et lille minuts tid der er så sjovt at jeg har hørt det igen og igen,
bare den lille sekvens.

Karl fortæller om en dame han har set på stranden.
"German I think", hvortil Ricky i første omgang spørger
"How could you tell she was German; underarm hair?"
Karl svarer "Il'll get to it - forget the underarm hair" og herefter er det bare et halvt minut
hvor Ricky kæmper for ikke at dø af grin. Ret bogstaveligt.

Jeg synes det er virkelig, virkelig sjovt.

Enjoy:

Posted via email from Jeppe Morgenthaler

17 november 2009

Politikerne snorksover

Hvornår mon politikerne finder ud af, at et godt sted at starte med
at passe en lille bitte smule på naturen, vill være at droppe de
plakater der i øjeblikket fylder hele Danmark.

Langt de fleste går i stykker og falder ned i det vejr vi har
pt, og i alle tilfælde må det beløbe sig til en del tons papir og pap.

Og til hvad? 
De grimmeste ting.
De Radikales mareridt af farvevalg her i hovedstaden burde
være nok til en kraftig reprimande fra et samlet grafikerkorps.
MENSCH, de er hæslige.

Og Pia Allerslev (V), der på sin hjemmeside proklamerer at København
skal have færre biler, overstreger selvsamme pointe ved at lade mindst 1
(for den så jeg for et time siden) grim lastbil tøffe rundt i København
med et videodisplay på størrelse med et håndboldmål til at udsende sine
budskaber på til cykl- og billister. Toc toc...

Hvornår lærer politikerne at hvis de vil tages seriøst må der være
handling bag deres ord?

Mit ønske:
Drop de uhyrligt grimme, forurenende valgplakater.
Alle sammen.





Posted via email from Jeppe Morgenthaler

Virgil Donati Bootleg Series

Finally I can talk about this! :-)

Virgil has a new series of official bootleg DVDs coming out
with the first volume hitting the online store this week.

For his fans all over the world, this is a great way to get
more of all the action.

Official Bootleg Series from
virgildonati.com:









Posted via email from Jeppe Morgenthaler

12 november 2009

My First Blog Post

Replace the subject line and body with your first blog post and hit send! Include pictures, an mp3, or anything else you want to share. It's just that simple.

WORLDWIDE 

GENTLEMEN
worldwidegentlemen.com





Posted via email from Jeppe Morgenthaler

09 november 2009

Test af blogging på posterous gennem google wave

Test af blogging på posterous gennem google wave

Dette er en test af google wave som værktøj til
blogging på posterous. (posterous.com)


Posted via web from Jeppe Morgenthaler

Test af blogging på posterous gennem google wave

Test af blogging på posterous gennem google wave

Dette er en test af google wave som værktøj til
blogging på posterous. (posterous.com)


Posted via web from Jeppe Morgenthaler

04 november 2009

Canabalt

Det er så fedt når der en gang i mellem dukker et spil op som bare
sætter sig fast, og som man bare liiige skal se om man ikke kan gøre
lidt bedre. Og igen... og igen... og igen...

For et par år siden var det penguin. 
Denne gang er det Canabalt.

Løb for helvede!

Posted via email from Jeppe Morgenthaler

29 oktober 2009

Mike Mangini on Discovery's Time Warp

I just love these super slow shots

Posted via web from Jeppe Morgenthaler

...en lur og en spiller

Posted via email from Jeppe Morgenthaler

Jeg ka' godt li' sort/hvid

I morgen holder min skidedygtige fætter Lars fødselsdagsreception. Her er et billede fra en gang hvor jeg havde råd til
at indramme en god håndfuld af hans billeder. De fleste er blevet til gaver, men to hænger stadig i min stue, og de bliver de hængende.

Jeg fik bare lige lyst til at lufte min kærlighed til sort/hvide billeder efter at læse Lottes indlæg om ditto.
Og tillykke igen, Lars.


Posted via email from Jeppe Morgenthaler

28 oktober 2009

Raphael Saadiq Live Sessions EP Out Today!

Live Sessions EP Out Today!

Raphael’s Live Session EP is now available for download, exclusively at iTunes.

The EP includes live recordings of:
1. 100 Yard Dash
2. Big Easy
3. Just One Kiss
4. Keep Marchin’
5. Love That Girl
6. Never Give You Up

Songs can be purchase individually for $.99 or discounted ,as a full six track album, for $4.99.

Download your copy here

Can't wait!

Posted via web from Jeppe Morgenthaler

Job i YouSees Film-team?

Min ven Jakob har bedt mig dele følgende med mit netværk:

Pga. sygdom søger vi til øjeblikkelig besættelse en vikar til vores Film-team i YouSee's Produktudviklingsafdeling. Stillingen er fuldtid frem til nytår og lønnen er 150 kr. eller lignende i timen. Vi kan som udgangspunkt ikke tilbyde en ansættelse efterfølgende, men omvendt er det jo altid en fordel at have fået en fod indenfor døren. Derudover vil man få chancen for at stifte bekendtskab med produktudviklingsafdelingen i Danmarks største tv-distributør.

Arbejdsopgaverne består i at lægge de nye film på vores IPTV, Digital Kabel-TV og web-tv platform, inklusiv covers og meta-data (beskrivelser, genrer etc.). Hvis man har en smule erfaring med at anvende et CMS eller lignende vil det være til at lære ganske hurtigt.

Jakob kan kontaktes på

30788452


Posted via email from Jeppe Morgenthaler

27 oktober 2009

Troværdighed

Det er interessant at se to hjemmesider, med ret ens programerklæringer,
tage så forskellige former. Kandetpasse.dk vælger at lægge sig op
ad gossipmediernes udtryk og stil, mens den2side.dk tager en langt mere
alvorlig, seriøs og i mine øjne troværdig tilgang til opgaven.

Tanker?














Posted via email from Jeppe Morgenthaler

26 oktober 2009

Flodheste vs. Næsehorn

De danske medier har åbenbart mere end almindelig svært ved at kende forskel.
Eller går det bare lidt for stærkt?

Posted via email from Jeppe Morgenthaler

New vid of Virg from Perth!

Exclusive behind the scenes footage for the Drumscene Live Tour in Australia this past July. Featuring highlights from Virgil's performance and few moments of the jam at the end of the night. Special thanks to Frank Corniola for putting together a great event.

http://www.virgildonati.com

Posted via email from Jeppe Morgenthaler

Snæbel

Posted via email from Jeppe Morgenthaler

25 oktober 2009

Himlen over Vesterbro

Når "efterårsferien" indeholder IT-U-gruppearbejde, almindeligt arbejde, en flytning, en super duper legendarisk koncert på Vega, en Rock-band-aften/nat med gamle studiekammerater, et musikjob af egen avl og to 30-års fødselsdage, og man til tider føler sig som en meget gammel mand... så skal man, hvis man er mig, bare kigge ud på himlen over Vesterbro - så kan man lidt igen.















Posted via email from Jeppe Morgenthaler

Virgil Donati's Official Website!

I have worked here for a good number of years and I still love it!! Check out the greatest drummer in the world!

Posted via web from Jeppe Morgenthaler's posterous

19 oktober 2009

Himlen over Vesterbro

Når "efterårsferien" indeholder IT-U-gruppearbejde, almindeligt arbejde, en flytning, en super duper legendarisk koncert på Vega, en Rock-band-aften/nat med gamle studiekammerater, et musikjob af egen avl og to 30-års fødselsdage, og man til tider føler sig som en meget gammel mand... så skal man, hvis man er mig, bare kigge ud på himlen over Vesterbro - så kan man lidt igen.

06 oktober 2009

Og derfor betaler jeg ikke medielicens

Nej, jeg betaler ikke medielicens.

For et stykke tid siden kørte jeg en blog, sammen med min ven Jon.
Bladr lidt i den - og du vil få en dybere indblik i, og baggrunden for mit had til licensbetalt fjernsyn i Danmark.

I mellemtiden findes der jo computere, på hvilke jeg kan modtage DRs radio.
Jeg kan i princippet også se live-tv. I princippet.
Bare ikke i realiteten... I ved der hvor man mest har brug for det...

De seneste to weekender har jeg under 'Forbrydelsen' testet DR1s livesignal på en 10mb kabelkoblet forbindelse.
Jeg testede for begge weekenders tilfælde naturligvis først high-udgaven, som hakkede og spruttede og opløstes i pixelgrød hver 5. minut, ca.

I realiteten.

Ubrugeligt.

Dernæst testede jeg low-signalet, der -foruden at være af ringere kvalitet end en gennemsnitlig YouTube-video anno 2007- også hakkede.

Ingen af signalerne kunne altså bruges til noget.

Jeg har i øvrigt ingen planer om at købe et abonnement til TV2 Sputnik.
TV2s programudvalg er simpelthen for ringe.

Men tilbage til DR-tv, som jeg altså ikke ser grund til at bruge tid på online.
Jeg betaler med glæde min radiolicens, da jeg hører en del netradio.
Men ikke medielicens. Jeg har intet tv. Jeg kan konstatere at jeg ikke kan se live-tv på nettet. Selv ikke med en meget hurtig forbindelse.

Og så for øvrigt...

Hvornår kommer talentshowet hvor musikere, dansere og andre professionelle underholdere får lov at prøve sig frem som kirurger, socialrådgivere eller piloter?

I mine øjne ville det være mindst lige så absurd som det rådne talentshowcirkus der kører på alle kanaler i disse år, og tilsyneladende ingen ende vil tage...

23 september 2009

Musik fra før 2005

At studere sammen med folk der er meget yngre end mig selv har været og er skide fedt.
Det er lige som en slags anden ungdom. Nogle vil måske mene at jeg i en alder af 32 stadig er ung, men for en 20-årig der lige er flyttet til storbyen virker jeg nærmest som danefæ. Trust me.

At jeg har haft et rigtigt job i mange år, for SÅ at begynde at studere, kan få spørgsmålstegnene til at stå meget tydeligt i de unge menneskers ansigter.

Men det jeg vil dele nu er en situation, der med forskellige slutninger gentog sig så mange gange på KUA (hvor jeg tog min BA), at jeg længe har tænkt på at blogge om det.

Scenario
Jeg svinger ind på Emil Holms Kanal og møder en af mine (unge) medstuderende, så jeg tager naturligvis ørebøfferne ud og hilser godmorgen...hvorefter følgende ordvekslinger finder sted:

Mandag
#1: Hvad hører du?
Mig: Steely Dan!
#1: Hvem?

Tirsdag
#2: Hvad hører du?
Mig: Eurythmics!
#2: Hvem?

Onsdag
#3: Hvad hører du?
Mig: Mothers Finest!
#3: Hvem?

Torsdag
#4: Hvad hører du?
Mig: Kate Bush!
#4: Hvem?

Fredag
#5: Hvad hører du?
Mig: Tower Of Power!
#5: Hvem?

Og så videre... og så videre...
Det er for mig påfaldende, så megen god musik der glemmes af de brede masser.

Men på den anden side, jeg føler mig faktisk gammel når et band der er så ungt at de knapt har udsendt deres første EP, allerede har splittet ud i 3 nye projekter, som Soundvenue og/eller Gaffa nærmest pr. refleks udnævner til det det bedste verden endnu har set/hørt.
Slap nu lige af og hiv de bukser op.

21 september 2009

+ natriumkarbonat = smart.

Forleden havde jeg en grim hovedpine og måtte ty til hovedpinepiller. Ellers ikke noget jeg normalt gør det så meget i. Jeg spurgte af gammel vane efter en pakke Panodil, men de havde kun Panodil Zapp.

"Hvad er det nu lige forskellen er?", fik jeg mumlet - hvortil den flinke mand svarede:

"De virker hurtigere"

Bum. De virker hurtigere.

...

Ja, i følge dagens udgave af Internettet er det tilsyneladende den eneste rigtige forskel.


Som der står her, "Panodil Zapp lindrer spændingshovedpine og andre former for svage smerte hurtigere end almindelige Panodil tabletter. Det skyldes, at der er tilsat hjælpestoffet natriumbikarbonat, som øger lægemidlets optagelse i kroppen. Panodil Zapp er dog stadig lige så skånsom for maven som almindelige Panodil tabletter".

Natriumkarbonat For The Win!

Du kan altså - hvilket jeg føler mig overbevist om at mange stadig gør - vælge de gamle Panodil, eller Panodil Zapp, der virker på samme måde, bare hurtigere. Hmm. Når jeg har hovedpine vil jeg egentlig gerne af med den hurtigst muligt. Og jeg har ikke noget idyllisk glasbillede af Panodil som en nødvendig del af mit liv.

Kan nogen forklare mig hvorfor der stadig sælges almindelige gammeldags Panodil!?!

17 september 2009

Observationer

3 dage i træk på Riget… 3 erfaringer rigere.

På patientbesøg...

Noget af det første der slog mig i forgårs var at der ude i gården ryges lige så intenst som på en gennemsnitlig fredag aften på McKluud. Om det er patienter eller besøgende er ikke altid lige til at sige, da der ikke er den store forskel på hvor syge de ser ud.

Dét er lissom deres egen hovedpine...

Men hvad jeg med en vis mistro og himmelvendte øjne dernæst kunne konstatere er at de stole der står i gården ikke bare er rigtig dårlige at sidde i. De transcenderer ind i det komplette anti-ergonomiske mareridt.

Hvem i alverden har besluttet at Riget skal være selvforsynende med rygpatienter? Jeg udfordrer enhver der kommer forbi til at gå ind og prøvesidde dem, bare for et øjeblik.

Sidst men ikke mindst noterede jeg mig at der, da en ældre, nyopereret dame faldt om udenfor, og med al tydelighed var i en helvedes bunke smerter, gik der vel 20 sekunder før jeg og en anden fyr nåede over til hende, 2 minutter inden vagten (som var blevet tilkaldt samtidig med at jeg løb) kom og 6-7 minutter inden der kom en portør.

Slentrende, i øvrigt.

Hun havde for blot to timer siden fået skåret hele brystbenet op, og måtte under ingen omstændigheder bevæge armene. (= ikke skide nemt at rejse hende op!) Hvad hun overhovedet lavede derude er naturligvis et godt spørgsmål, men hvorfor der gik de mange minutter inden en reel hjælp dukkede op er da lige så godt et spørgsmål. Hun våndede sig af smerte og de rare folk der havde tilkaldt vagt og sygepersonale havde gjort det klart at det var alvorligt.

Man undres over så meget…

13 september 2009

Online profil

Klik for større billede


Jeg sidder pt og roder lidt med en mulig opdatering af min primære online profil.
Egentlig synes jeg stadig rigtig godt om visitkortmodellen hvor folk kan klikke sig videre til de relevante sider for at finde konkret information i en specifik kontekst. Så indholdsmæssigt er der ikke de store ændringer. Men designet leger jeg lidt med.

Dette er indtil videre hvor jeg er nået til.
Nogen tanker, kommentarer, gode råd eller lignende?

31 august 2009

Et par gode råd


Hvis du (som jeg forleden måtte erfare) er ude for at en bilist tager fejl af dine fingre og dytter dig døv pga. et velment 'thumbs up', så er det på tide at genindføre det udmærkede 'tak i trafikken'!

Og i en helt anden boldgade fik jeg i går fikset min delvist tilkalkede vandhane ved -med en elastik- at binde skruelåget fra en vin rundt om tuden, og fylde den med almindelig lagereddike.
Det skal bare sidde natten over. Piece of cake.

26 august 2009

Back to School


Så er det i dag jeg starter på 2. semester af min kandidatuddannelse på ITU.
Jeg glæder mig meget til at komme i gang. Ikke mindst med specialiseringen Global it, der i dette semester består af kurset "Distributed Collaboration and Development".

Kurset er på engelsk og målene er...

"1.to qualify the students to participate in close collaborative activities between geographically distributed members at a practical level applying theoretical perspectives from CSCW research to practical considerations
2.to qualify the students to apply CSCW concepts to argue or explain particular proposed designs of collaborative technologies

After the course the students will be able to:

•participate in geographically distributed collaborative activities in a qualified manner by taking a proactive role when planning, conducting, and re-aligning geographically distributed project work
•apply CSCW concepts on design of collaborative technologies".

Jeg tror det bli'r godt.

24 august 2009

Paté Paté





Jeg har fuldstændig glemt at rose Paté Paté og Husted-brødrene for en formidabel åbningsfest for 3 uger siden. Sjældent har +1500 mennesker været så trendy, seje, søde og festglade.

Fordi det var så varmt kunne vi holde fest ude foran, ved indkørslen til kødbyen, hele natten.
Yay!

Min veninde Maj havde en grafikerveninde med der fabrikerede variationer over Paté Patés logo på folks knoer, og jeg skulle selvfølgelig også have en. Maj fandt på hvad der sku' stå, og syntes det passede fint med mit postnummer. Barndommens Gade, baby!

Jeg gik derned fordi jeg kort tid før havde haft en øjenåbner af en samtale. Jeg sad på Falernum og snakkede gå-i-byen-kultur med en god ven.

Jeg konstaterede at der er visse steder man -hvis man lige får en sms om at ens venner sidder dér- lidt hellere (end andre steder) kører til, for bare liiige at tage en enkelt, og at det så næsten altid ender med en lang hyggelig aften. Jeg nævnte i flæng Props, Falernum, Bibendum... og blev dér afbrudt af min ven der kunne fortælle mig at det alle er steder der ejes af Kenn Husted.

Wow.

Hatten af for dig Kenn - du bygger steder lige efter min smag.
Og Paté Paté ser ud til at blive lige så super hyggelig som de andre.

23 august 2009

What a night

I går var jeg til Leas fødselsdag. En helt igennem gedigen fest, med blandt andet hjemmelavet sushi (MUMS), og hvor jeg som så ofte fandt mig selv dansende med 4 piger ad gangen, mens deres kærester røg i køkkenet.

Det viste sig også at være en decideret bloginficeret aften, hvor www og irl pludselig mødtes på flere planer. Ikke blot løb jeg ind i Jakob, der viste sig at være præcis så venlig som Stine har antydet - modepolitiet var også præsenteret ved de rasende charmerende Lotte og Marie. En hver modebevidst pige med respekt for sig selv læser deres uhyre populære blog.

Ikke uden en vis portion drama tumlede Maries kæreste David pludselig rundt ud i gangen med blodet piblende fra en dyb flænge i panden. Hvordan han havde fået den er en gåde og han var selv for groggy til at kunne huske det.

Så efter en tilstedeværende sygeplejerske (voksen FTW!) havde stoppet blødningen midlertidigt, måtte Jakob og jeg (jeg mener det var Jakob der tog venstre skulder) bære/støtte ham ned fra 3. sal til en taxa og afsted på hospitalet hvor han har overnattet. I skrivende stund er der intet nyt om hvordan han har det, men vi sender ham en venlig tanke og håber at intet nyt som sædvanligt er godt nyt.

På vej hjem fulgtes jeg med Mads og da vi bor et stenkast fra hinanden besluttede vi os for liiiige at aflægge den altid gennemsnitlige Midnight Shawarma et rutinebesøg. Inden vi nåede så langt måtte vi dog, på grænsen mellem Frederiksberg og Vesterbro, se os angrebet af en forstyrret mand, der uden varsel begyndte at råbe og skrige efter os, smadre flasker og løbe efter os... WTF!?! Heldigvis var vi på cykel, så hans løbende anstrengelser var skønne spildte kræfter. Men sikke dog en vrede, og tilsyneladende komplet ud af det blå.

Heldigvis så vi ikke mere til ham da vi først var kørt fra ham, og kunne med et smil på læben konstatere at Midnight Shawarma også er Morning Shawarma.

KBH FTW!

Update: For at gøre ondt langt værre rapporteres det nu at David i tilgift har knækket to tænder. Jeg gad godt vide hvad pokker der skete.

Update II: 12 sting. Av, av, av.

18 august 2009

Sidste opgave for denne gang

Klik for større billede

Mens sommeren langsomt bliver til efterår slutter vi opgaverækken med en der forhåbentlig også er svær.

Hvor i København er vi?
Tak til jer der var med på spøgen.

Mens vi venter på prinsen

... er titlen på en gammel Monrad og Rislund-plade som jeg har hørt på den forkerte side af 300 gange i min barndom. Det er hermed også overskriften på et indlæg der ikke rummer andet end endnu en geoquiz. Jeg har i løbet af sommeren kigget op, ind, ud alle de steder jeg normalt ikke ville kigge - og fundet flere sjove vinkler på og i København.

Opgaven fra 7. august er stadig ikke løst, venner :-)

Inden jeg starter på et nyt semester (og jeg glæder mig rigtig meget!) får I lige denne og en mere:

Klik for større billede

Hvor i København er vi?

12 august 2009

Nothing's gonna stop us now!

Klik for større billede

Selv om der mangler gode bud på de sidste, tillader jeg mig at fortsætte spøgen.

Hvor i København er vi?

07 august 2009

Hvor i København er vi?

klik for større billede

Jeg aner ikke om den bliver for nem når der nu er vejnummer på... ?!

30 juli 2009

Ok den sidste var for nem...

Klik for større billede

Ooooog, hvor er vi SÅ havnet i København?

28 juli 2009

Picking up where we left...

Klik for større billede

Sommerens (i al beskedenhed) sjoveste leg fortsætter lige her.
Hvor i København er vi?

Min cykel har ingen motor, din idiot!

Hvorfor er det at glatbarberede isser og tatoveringer nu kan få en skudt, stukket ned eller på anden måde forsøgt gjort kold? Det er fordi de tossebander der render rundt i København er så snotdumme at de skyder på alt der ligner en modstander.

Og det gælder sgu begge veje i den konflikt!

I øvrigt skyder de med dårlige våben, og rammer værre end Willi Jønsson med en skid på.
Ved I hvad I er? I er pisse dårlige til at være skurke!

Nu har jeg ingen tatoveringer, men ofte en glatbarberet isse, og flere venner har uafhængigt af hinanden erklæret at jeg på en dårlig dag godt lidt kan ligne en rocker...!

MEN! Inden I pløkker mig ned så kig lige på min cykel, tumper.
Den har ingen motor! Det er en almindelig cykel til fire tusind kroner. Ikke en Harley Davidson med adresse på Svanevej i Nordlædervest.

Man kan ikke andet end ærgres over at de ikke er bedre til at kende forskel på venner og fjender.
Tag jer dog sammen, bandetosser.

19 juli 2009

Sommerens dille

Klik for større billede

Hvor i København er vi nu havnet?

12 juli 2009

Brüno



Ja, jeg synes den er skide sjov.
Ja, jeg synes den er vildt langt ude.

Men det der sidder tilbage efter de mange grin er nok især en følelse af frygt og afstandtagen.
En afstandtagen fra de mennesker der optræder i filmen. Og her er det ikke Brüno der er
den ekstreme. Det er de gutter han går på jagt med. Det er de kristne bøsse-omvendere han konsulterer. Og det er en uhyggelig stor del af det publikum der ses til wrestlingstævnet.

(Nogen der kan huske Deliverance?)

Sasha Baron Cohen er en meget dygtig komiker.
Hvis det går som jeg håber, bliver det ikke Brünos optræden man vil huske den film for.

06 juli 2009

Hvor i København er vi?


I kender rutinen... Hvor er vi?

03 juli 2009

Hvor i København er vi?

Klik for større billede

Hvem ved hvor vi er i København?

26 juni 2009

MJ


Michael Jackson har skrevet meget af soundtracket til min barndom. Nu er han død, efter et mærkeligt, fantastisk og på mange måder sikkert et sørgeligt liv.

Men hans musik er så mytisk, dragende, brilliant og eviggyldig, så tak for den, Michael Jackson.

22 juni 2009

Er det stadig sjovt?

Klik evt. på billedet for at se en større udgave af det

Hvor i Købehavn er vi?

21 juni 2009

Solnedgangenes supersommer

For jeg ved ikke hvilken gang i denne unge sommer byder min udsigt over Vesterbros tage på en fabelagtig solnedgang.

19 juni 2009

Hvor i København er vi?

Klik på billedet for at se en større udgave

Vi fortsætter sommerens trend og spørger endnu engang: Hvor i København er vi?

Endnu en fantastisk solnedgang over Vesterbro

18 juni 2009

To do



Jeg har netop fået sommerferie, hvilket i første omgang bestyder at jeg får tid til at se til de 3 jobs jeg pt. morer mig med.

Derudover har jeg lavet en random to do-liste over hvad jeg gerne vil lave her til sommer - altså inden jeg starter på 2. semester af DDK. Det meste er allerede i støbeskeen, men med tanke på hvor meget jeg skal lade op efter et forsømt forår, kan det godt være at punkt 3 kommer til at skubbe nogen af de andre punkter lidt i baggrunden...

Here goes, i fuldstændig vilkårlig rækkefølge:

  • Anskaffe mig en guitar (done!)
  • Lære at spille mindst 5 akkorder på den (3 down, 2 to go)
  • Nyde rødvin i gode venners selskab
  • Lære de mest grundlæggende funktioner i OmniGraffle
  • Læse min kommende undervisers prisbelønnede speciale
  • Læse mindst 10 sider om php (lyder som lidt, men jeg frygter det er hundesvært)
  • Læse Ken Robinsons bog 'The Element'
  • Lave stop-motion-film med Lea. (vi har snuset -en lille bitte smule- til det før, her)

17 juni 2009

Days of our Lives

Pyh.

De sidste mange mange (mange) dage har stået på stresspræget læsning og ditto overspringshandlinger op til min mundtlige eksamen i Interaktionsdesign.

Når jeg ikke har læst har jeg for eksempel gået lange ture for at nedsætte stressen, og i øvrigt lede efter steder jeg kunne fotografere til min "Hvor i København er vi?-serie. Så hvor i København er vi på det midterste billede?

I går høstede jeg så et 12-tal i min Interaktionsdesigneksamen og kunne med udtalt selvtilfredshed og entusiasme joine mine venner i formiddagsdruk, i bedste gymnasiestil.
Manner hvor er det fedt. Sommer, here I come!

Læsning i Paul Dourish' "Where The Action Is", had/kærlighedsfuldt omdøbt "Where The Action Isn't"

Ja hvor i København er vi?

Scrollbar (det hedder den) på ITU lagde hus til teenage'y druk i går...

09 juni 2009

En ny ven


Forleden spadserede jeg mig en tur ud om Fasanvej (Ndr + Sdr) og kom forbi Zoo på vej tilbage af Roskildevej.

Hr. Kamel (eller Fru, jeg så ikke efter) kom hen og hilste på mig, som ellers kun glade hunde gør det - og havde, hvis der ikke havde været glas i mellem os, stukket mulen helt hen til mig.

Den blafremumlede lystigt et eller andet med sine store læber, trippede lidt på stedet og ventede så til jeg var gået med at slentre længere ind i indhegningen igen.

Et meget flinkt dyr.

06 juni 2009

Hvor i København er vi?

Klik på billedet for at se det i stor udgave
Hvis I er med på spøgen endnu engang...
Hvor er vi havnet? Skyd løs!

Flotte solnedgange disse dage

Den her er fra i aften, 6/6/2009

04 juni 2009

Nu kan man jo kun håbe...


...men der skulle være mulighed for torden i den flok skyer dér.

30 maj 2009

Hvor i København er vi?

Klik på billedet og for at se en større udgave

Ja hvor i København er vi mon havnet?

Ja tak


Når man er på besøg hos Lisa og Rasmus er det dumt ikke at sige ja tak til kaffe. Mums.

29 maj 2009

wave.google.com

Et par danske brødre, Jens og Lars (som også var ansvarlige for maps.google) har (sammen med et stort team) i to år arbejdet på wave.google.com - og nu ser det ud til at der snart sker noget (enorm underdrivelse).

Jeg er meget meget spændt på at se hvad udviklere fra hele verden kan finde på med dette.

Tjek her hvor langt de er.

25 maj 2009

Her har I mig tilbage

Efter en formidabel bryllupsfest ude på landet lørdag, for mine to dejlige venner, vågnede jeg søndag til en fyrstelig brunch og rigeligt kaffe, til trods for at mange af de 80 gæster havde overnattet der hvor vi holdt festen.
Jeg fik dertil et helt igennem mindeværdigt sololift med brudekareten - en Mercedes limousine til Svinninge Station (det er Vestsjælland) og sjoskede om på perronen, for at tjekke hvornår toget gik…

14:02

…kiggede på mit ur…

12:35

Årh nej…
I halvanden time sad jeg på en værdig kandidat til titlen Verdens kedeligste station. Noget af et skift fra festen og limousinen.
Den halvanden time blev efterfulgt af en næsten endnu kedeligere togtur til Nykøbing Sj. De stationer der ligger på vejen har en skræmmende evne til tavst at skrige: HER ER AL FANTASI SLÅET IHJEL. Grå mareridt som Grevinge, Hørve og Asnæs forekommer næsten at forsøge at holde toget tilbage, så det kan fastfryses i den disede og sløve provinsby det tilfældigvis holder i. Og det er altså byer jeg kender fra min ungdom, og derfor kunne have et vist nostalgisk kærlighedsforhold til. Dét har jeg ikke.
Det er dejligt at være tilbage i byen.

19 maj 2009

Me Tarzan, You Jane


Er det virkelig så svært at skrive "På grund af Copenhagen Marathon er Enghavevej lukket på søndag"?

17 maj 2009

Tak, fremmede


I går da det regnede kom jeg ned på ITUs parkeringsplads og fandt at en venlig sjæl havde vendt min cykelhjelm og pænt lagt den så det regnede mindst muligt i den. Det er sjovt så lidt der skal til at man bliver i godt humør. Tak, fremmede.

12 maj 2009

Mange bække små

Jeg ved godt det ikke syner af meget, men det var dog et sted at starte.
Ja, ok, jeg forklarer lige hvad jeg skriver om...

En ung fyr der var med til bombningen af Hyskenstræde har udtalt sig til B.T. om nattens udskejelser. Han peger blandt andet på angrebet på kapitalismen. Idiot. Det er selvstændige erhvervsdrivende der har butikker i Hyskenstræde.
Han taler også om graffitikunsten. Det er ikke graffiti; det er tagging, lille ven. Og I er eddermame dårlige til det.

Næ, se nu blot på det billede jeg tog på Vesterbro forleden. Her har man - ganske fredsommeligt - taget skridt i retning af en lidt mindre ensrettet by. Man har simpelthen malet vinduerne i forskellige farver. Og det er ikke grimt. Højst lidt sødt. Og det gør ingen fortræd.

Hvis nu vandalerne fra Hyskenstræde havde lidt fantasi gik de stille og roligt i gang med at ændre byen lidt efter lidt, med kreativitet og fantasi, og så ville alle vi andre måske endda synes det var både sympatisk og tiltrængt.

05 maj 2009

Rookie mistake


ITU har begået hvad kun kan betegnes som en rookie mistake.

Det ellers fornuftige tiltag, at komme en label på bygningen, (det virker fint på børnetøj, så hvorfor ikke også her?) er forplumret noget, i det at de for det første har skrevet "it-universitetet i København" - og at det ligger i København burde man være fint klar over når man står og læser streameren. Man står jo dog i København og læser det...

Hvad der er langt værre er at at de har forbrudt sig mod de simpleste af læseregler.

Her til lands (og i det meste af den vestlige verden) læser vi oppefra og ned, og fra venstre mod højre. (Forestil dig at stå på et bibliotek og læse lodrette bogtitler)

De har placeret streameren så den skal læses præcis omvendt - nedefra og op, og i en retning mod venstre. Det ses ellers kun på virkelig dårlige cd/bog-produktioner... men nu altså også på ITU.

Hrmf. (Rettet fra Hrfm. Tak, Søren)

04 maj 2009

Argh!!

Hvilken sang er det LIGE jeg har på hjernen?!?

HJÆLP!

--
UPDATE: Anders var så kvik at han på min tvivlsomme nynnen kunne høre der var tale om The Turtles og deres 'Happy Together'. Tak, Anders - nu kan jeg gå i seng med ro i sindet.