På min daglige tur rundt om søerne stødte jeg i dag på...min egen cykel. Troede jeg. Den stod fint parkeret nede ved kaffesalonen og var en tro kopi af min egen. Ikke fordi jeg ikke kan tænke mig at andre unge mænd har købt en sådan, men denne var -lissom min egen- nyvasket og der var -lissom på min egen- en helligdag nede ved højre pedal, hvor det hvide nærmere er brunt af oliedryp. Den havde ingen bagagebærer. Den havde påmonteret de små magnetløgter. Det eneste der var lidt anderledes var sadelvinklen, hvilket sagtens kunne være ændret i et snuptag. Den var så lig min egen at jeg blev nødt til at stikke nøglen i låsen for at være sikker. Men heldigvis...da jeg kom hjem stod den trofaste ganger stadig tøjret på sin faste plads.
I øvrigt har jeg takket ja til den hypnosebehandling der skal forsøge at komme min araknofobi til livs. Mere herom når en dato er fundet for seancen.
Set for nylig i mit nabolag: "Udsalg og andre gode tilbud!" Lyder sgu godt.
Jeg var lige ved at indlemme en video med en fyr der har fået et edderkoppebid og ikke er gået til lægen med det i tide... Rigtig dum idé. Både at undlade lægetjekket og at indlemme videoklippet. For det er -for nu at citere Jon- hands down, det ulækreste jeg nogensinde har set. Er ens kvalmelyst alligevel blevet pirret kan man jo søge på "what happens when you dont go to the doctor for spider bite" - på youtube. Jeg vil ikke en gang linke til det. Hvad jeg derimod ikke har noget problem med at indlemme er Lee Mack, som jeg synes er rigtig sjov:
Studiechef Jakob Lange er ude med et helt utidigt og vanvittigt angreb på rusturen (som institution) på KU som den ser ud i disse år. Jeg tvivler på at han selv har deltaget på en sådan i mange år. Overhovedet at nævne tvungen nøgenhed, regnormespisning mv. er fuldstændig absurd. Jeg er selv sammen med en fabelagtig tutorflok på Dansk (25 gode, sociale og fornuftige mennesker) ved at lægge absolut sidste hånd på forberedelserne til rusturen for de nye studerende på Dansk. Selvom der ikke skal afsløres detaljer her, kan jeg i hvert fald sagtens understrege at det billede som Jakob Lange tegner er overdrevet og helt og aldeles forskruet. Selv var jeg rus for 2 år siden og jeg oplevede INGEN tvang og INGEN mærkelige påfald ud i nøgenhed, spisning af mystisk mad el. lign. Slet ikke. Det er et formidabelt skørt tidspunkt at komme ud med disse udtalelser. Hvis KU havde haft nogle reelle idéer om ændringer af rustursforløbene burde disse overvejelser vel være kommet ud indentutorerne på KU gik i gang med sommerens forberedende øvelser. Helt og aldeles skudt ved siden af.
I dag rundede vi de 9.000 medlemmer ovre på Virgils messageboard. Efter knap 5.500 indlæg med næsten 65.000 individuelle svar og nu altså 9.000 medlemmer kan vi vist godt være lidt stolte af os selv. Det er en go' fornemmelse at være med til noget kreativt, positivt og musisk pisse fedt.
Da jeg tidligere i dag selv ville undersøge mere om det nye Absalon-system, som vi altså skal bruge fra om 3 uger, fandt jeg denne lidet informative side:
Absalon.hum.ku.dk
Her kan man -som tilsyneladende det eneste hvis man som studerende/tutor vil have reel information- skrive til koordinatoren for projektet. MEN....den får man hurtigt tilbage da de har stavet hans mail-adresse forkert i pop-up-adressen. Jeg mener bare...skal man ikke undgå at invitere til stor middag for alle man kender, hvis man endnu ikke har lært at tænde for gasblusset?
Det er før blevet kommenteret af mig og mange andre: Administrationen på Humaniora lader altså stadig meget tilbage at ønske. 9. august (i torsdags) blev der, til tilsyneladende tilfældigt udvalgte studerende og ansatte på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, sendt en e-mail hvori der stod at et stormøde om den fremtidige it-situation på KUA lå lige om hjørnet; nærmere bestemt i dag, 15. august kl. 13:30-15:30, "lokaleoplysninger annonceres primo august". Primo...hm. i forhold til ...d.9? eller d. 15.? eller...?? Der er noget der ikke helt stemmer. Hvis de nu bare mente "snarest"...og hvis dog så bare tilbudet gjaldt alle humaniorastuderende? Skal vi andre ikke vide noget om det? Men sagen er naturligvis den at
1) Jeg kun fik besked om dette møde fordi min partner in crime, Jon gjorde mig opmærksom på en mail han havde fået og
2) Endnu ingen (med 1 time og 45 min. til mødestart) har fået oplyst hvilket lokale det skal foregå i.
Nu er det sådan at det ikke er hvad som helst der er på dagsordenen. Undervisningsportalen (gigantisk digitalt ifrastrukturelt system med alle væsentlige informationer, vedrørende undervisning, til alle studerende) skal helt nedlægges og et sprit nyt intranetsystem kaldet Absalon skal implementeres fra studiestart om små 3 uger. Ret væsentligt at få så mange tilhørere -studerende som ansatte- som muligt - skulle man mene.
Udover dette møde (som altså om 1½ time bliver holdt et hemmeligt sted for et ugennemsigtigt antal ansatte og studerende) har vi studerende på Dansk hørt [indsæt vindheks] om Absalon.
OG... hvad der er lige så forbandet: Jeg og de andre tutorer på Dansk har fået [indsæt så mange vindhekse du gider] at vide om det nye system - som vi altså principielt burde kunne fortælle de nye studerende om frai morgen, hvor det første rusarrangement løber af stabelen...
I dag er min slankehistorie en af hovedhistorierne på jubii.dk Historien er også blevet valgt ud til at køre på TV2s hjemmeside over de næste par uger. Det er fint hvis det kan hjælpe andre i gang (min kontakt fortæller mig at min er en "meget popoulær solskinshistorie", en af de mere læste faktisk) og det hjælper godt med til at jeg selv holder fast i min kostomlægning. Det er faktisk ikke fordi det er så svært - men lidt opbakning er jo altid rart. Jeg snupper lige en tur om søerne.
Så går det løs i næste uge. Torsdag møder vi for første gang de nye studerende og jeg glæder mig meget. Det fantastiske tutorhold står parat med opbakning, vejledning og åbne arme overfor de nye Dansk'ere. I aften faldt jeg tilfældigvis over de to første afsnit af den nye omgang 24 timer, og for første gang fængede den hos mig. Jeg sad mere eller mindre fastgroet foran skærmen i de små 2 timer her til aften. Måske jeg skulle give de gamle afsnit en chance mere. Jeg hører vildt meget Rufus Wainwright i disse dage. Især Want One, Poses og Release The Stars. Hold kæft han er go'.
For noget tid siden diskuterede jeg min bardoms soundtrack med mine forældre og de kunne ikke helt forstå mine valg (havde lavet en spilleliste på iPoden). Det er sjovt så forskelligt hukommelser fungerer. Jeg skatter især minderne om Tom og Jes, Laura Branigan, Jean Michel Jarre, The Beatles, Rocazino, Sebastian og så al den gode tv- og filmmusik; Harold Faltermeyer, Jan Hammer og Vangelis, blandt andre. De har alle sammen leveret en væsentlig del til min barndoms soundtrack.
Jeg er blevet tilbudt en gratis session hos en hypnoterapeut jeg kender. Emnet skulle være min araknofobi, som jeg kæmper med hver gang tilfældighederne sender en kæmpe-børge forbi mit åsyn. Jeg har selv forsøgt at vænne mig til synet ved at google store edderkopper men det hjælper ikke. Slet ikke når de viser sig at kunne blive så fantastisk ulækre som denne über-rædsel:
Den er ganske vist placeret et sted mellem edderkopper og skorpioner på familiens evolutionære stamtræ, men ikke desto mindre....Yikes!!
Jeg regner med at tage imod tilbudet. Faktisk har jeg efterhånden vænnet mig til de meget tynde mejereddekopper som bevæger sig langsomt og generelt holder sig pænt til deres spind. Jeg har haft et par stykker i lejligheden og lært at tolerere dem, selv ganske tæt på min seng. Men de danske husedderkopper - stor eller lille model - dem gyser jeg af, bare ved tanken. Jeg tror det er de uforudsigelige bevægelser og det faktum at de ved flere lejligheder har gemt sig i min seng, da jeg stadig boede på landet, der gør dem i stand til sådan at tage pippet fra mig. Mere herom hvis jeg tager imod tilbudet.
Wow. The Simpsons Movie er...sjov. Det regnede jeg sådan set også med at den ville være - men når det drejer sig om Simpsons er der nok mange (inkl. undertegnede) for hvem forventningerne har været skyhøje. Jeg tilslutter mig Søren Faulis anmeldelse (7 ud af 6 stjerner) og hylder hele holdet bag det gule eventyr. Bravo.
I går sku jeg spille med mine gamle venner, Jesper og Morten - først i Rørvig og senere til en fødselsdag i nordsjælland. Lige før Roskilde giver højre baghjul sig til at skrige som var der tusind stemmer der borede sig ind i vore hoveder (ok det er en overdrivelse). Vi måtte haste ind på den nærmeste tankstation og kunne konstatere at store dele af bremseklodsen havde taget flugten, og resten sad skævt og bandt, så den blev rygende (bogstaveligt talt) varm.
Vi vendte om og trillede laaaaaaaangsomt tilbage til kbh efter en ny bil, sat 3 kvarter tilbage. Hm.
2 timer senere... Første job vel overstået kunne vi tage færgen over til Hundested og følge Krak-printet til Vejby Strand. Det eneste problem, og grunden til at vi først var der 2 minutter før vi skulle spille, var at Krak havde valgt at sende os på en omvej ned af stier og gennnem buskadser der ville få Tyttebøvserne til at bryde ud med akut klaustrofobi. What the f#¤ck?! Hvorfor dog det, Krak?!
Derudover går disse dage med de indledende øvelser til tutorgerningen på Dansk. Det er en fornøjelig omgang med en flok fantastisk rare mennesker. Yeah, det skal nok blive godt.
Er jeg den eneste der synes at Politikens Simpsons-konkurrence tangerer dumheden fra de sms-konkurrencer DR efterhånden er blevet danmarksmestre i? Det er altså at gøre folk dummere end de er når man gi'r dem 3 muligheder for et rigtigt svar, og de 2 er så usandsynlige at de lige så godt kunne spørge om Indiana Jones-stjernen hedder Harrison Fiat, Harrison Opel eller Harrison Ford... Det er én ting.
At de så i øvrigt spørger forkert, nemlig:
Hvad hedder skuespilleren der lægger navn til Homer Simpson?
A) Al Coholic?
B) Dan Castellaneta?
C) I.P. Freely?
- er jo blot sørgeligt. Der er ikke nogle af disse der lægger navn til Homer Simpson. Èn af dem (og jeg ved godt hvem) lægger stemme til ham. Men det er noget andet. Kom nu op i gear.
Så blev det endelig tid til at jeg fik internetcredit for det arbejde jeg (velvilligt) laver for min gode ven og helt store forbillede ud i det rytmiske, Virgil Donati. Der er nu blevet plads til mig på credits-siden og det føles rigtig godt med lidt visuel anerkendelse for det arbejde jeg udfører. Jeg er moderator på forummet, hvor vi med hastige skridt nærmer os 9.000 medlemmer - så der er nok at se til. I øjeblikket går mit arbejde nu mest ud på at samarbejde med Youtube (som så vidt jeg har oplevet er en pisse tjekket virksomhed) om at få fjernet alt det copyrightede materiale af Virgils, der bliver uploadet stort set hver dag og i tilsyneladende evigt strømmende mængder.
LIge i disse dage er det næsten et ræs mellem 2 brasillianske drenge på 16 og 17 og mig, om hvor hurtigt de kan uploade ulovlige (copyrightede) videoer, og hvor hurtigt jeg kan slette dem. Heldigvis har jeg nu fået autorisation til at gøre det selv (gøre arbejdet for Youtube) og således går det meget hurtigere. Indtil videre har jeg vundet alle sådanne stillingskrige på ren udholdenhed.
Wow. Gik en tur med Louise på Vestre Kirkegård og den dejlige sol skulle jo nydes i fulde drag, på en bænk, ved en af søerne, i den fantastiske park de kalder Vestre Kirkegård. "se", udbryder jeg og peger entusiastisk: "Der er et egern". "Ej hvor hyggeligt!" ...Men dét var der ikke... der var en rotte på størrelse med et egern!
Jeg skulle i går have været til blodtapning på Frederiksberg Hospital, som jeg plejer, men grundet min momentane (men dog allerede nu stærkt aftagende) influenzapersonage følte jeg mig ikke i humør til vampyrsygeplejerskerne fra 2000 F. Jeg ringede derfor fra morgenstunden flere gange for at aflyse men kunne ikke komme igennem. Dernæst skrev jeg en e-mail med aflysning og gav den et lille rødt "høj prioritet"-flag.
Kl. 13:20 (20 minutter efter min oprindelige aftale) indløber en telefonisk rykker, men det opdager jeg ikke før kl. 15, da jeg tager en verdensmesterlur netop i de timer.
Hvornår opdager nogen at de ikke har mandskab nok? De har ikke tid til at tage telefonen og de har ikke tid til at læse e-mails. Stakler.
Fra mit vandrette udgangspunkt bliver de fleste timer brugt på youtube i disse dage. Der fandt jeg min gamle helt Deen Castronovo, syngende og spillende "Mother Father", sammen med resten af legendariske Journey. Det gør han altså rigtig rigtig godt. Der sidder et par imponerende lunger i den mand.
Billedet snyder. I hvert fald i forhold til min helt øjeblikkelige situation. Jeg er ramt af en mindre sommerinfluenza - den første i mit 30-årige liv. Den slags kommer altid snigende om vinteren, så jeg så den simpelthen ikke komme. Vejret har -ganske atypisk- været fantastisk og jeg har ikke set nogen advarsel mht. sommerinfluenza, men altså, ikke desto mindre...Sengeliggende. I den forbindelse er den største trøst at Tour de France ruller over skærmen hele dagen, og at jeg kan døse ud og ind af søvnen uden at der er sket det helt store i mellemtiden.
Billedet er et par uger gammelt og er taget i forbindelse med en såkaldt "solskinshistorie" til slankedoktoren.dk - et online madprogram jeg har fulgt i snart et år og som foreløbigt har skaffet mig af med 17½ overflødige kilo. Det er åbenbart ikke hver dag at en mand på 30 formår at lave den slags livsstilsændringer, så de ville gerne profilere mit forløb og foreløbige resultat. Der kommer nok snart nogle reklamer med mit (trods alt slankere, men stadig runde) ansigt på slankedoktoren.dk -Så meget mere stolthed breder sig i min feberramte krop. Jeg kan på det varmeste anbefale deres metoder, der har intet med en kur at gøre. Det her er for resten af livet, og kun sådan lader det sig gøre.
Bortset fra disse dages vandrette limbo er sommeren brugt i Rørvig hos de gamle forældre og sammen med en stor KUA-flok der var i sommerhus lige udenfor Rørvig. Skønt at være hjemme og få go' mad få læst og stresset af ovenpå eksamenerne, og fedt at nyde de lyse nætter med de dejlige mennesker fra Dansk. Senere på sommeren skal jeg være tutor for en ny generation på Dansk. Det skal nok blive sjovt.
Kom hjem i går efter en dejlig middag hos venner på Vesterbro, til en lejlighed (hele blokken faktisk) uden strøm. Det absurd voldsomme regnskyl der havde ramt Nørrebro i går aftes ved seks-tiden havde åbenbart krævet sine omkostninger. Der kan blive forbavsende mørkt i byen skal jeg hilse at sige. Bare det at komme op ad trappen og ind i en buldersort lejlighed krævede en del famlen. Heldigvis har jeg lige ryddet op, så jeg vidste præcis hvor stearinlysene og en lighter lå. Havde dog kun 3 stearinlys i alt og måtte tage til takke med sms'er og en iPod som eneste underholdning. Jeg kunne ikke engang læse tegneserier i så lidt lys. Strømmen kom først igen ved 2-tiden i nat. Jeg vågnede ved at hele huset gav lyde fra sig da alle frysere, køleskabe og fjernsyn pludselig blev vakt til live igen. Det er søreme tankevækkende hvor handicappet man ville være uden strøm i længere tid.
Jeg er altså ikke den eneste som synes at IT-situationen på KUA er uholdbar. En rapport offentliggjort i marts retter en sønderlemmende kritik af IT-forholdene på hele Københavns Universitet. Rapporten er udarbejdet af Global Learning Innovations, et Hong Kong-baseret konsulentfirma. Ikke bare nynner rapporten med på det omkvæd, vi studerende har skrålet i den tid jeg har været studerende - nej den skriver nye, kradse vers - og modulerer en halv tone op!
Tillad mig at citere fra rapporten:
"Forestil dig en virksomhed uden lederskab, uden plan, uden budgetlægningsproces, uden regnskabspligt, uden klar ansvarsfordeling og uden produktstandarder eller metoder til at måle brugertilfredshed. Det er IT-situationen på universitetet. Det kan næppe betegnes som en 'virksomhed'."
Man kan godt se hvor konklusionen på rapporten bærer hen af. Selv har jeg været til møde med den IT-ansvarlige på KUA, udvekslet sympatiske og velmenende e-mails og breve med rektoratet og dekanatet, og indtil videre er det vist kommet til at der er fundet 6,5 mio kr. som "blandt andet" skal skal bruges på trådløst netværk på KUA. Blandt hvor megetandet? -tænker jeg nu, et par måneder før jeg starter på 5. semester.
Jeg ved egentlig....godt hvordan det skete. Min ven Kristian ringede til mig og spurgte om jeg ville være statist i en amatørmusikvideo. "Om halvanden time!"... Tja - hvorfor ikke? Det var en lørdag eller søndag eftermiddag og jeg havde ikke andet at lave end at pleje en mild omgang tømmermænd. Dress code? Ingen krav! Musikstil? "Ved ikke helt hvad man skal kalde det, men det men det er vist noget dansktop med et psykotwist". Nu var der ingen tvivl om at det sku prøves og de næste 3-4 timer gik med -for mit vedkommende- at agere bartender i en skummel, dårligt oplyst bar. Der blev skudt ganske mange scener med mig og jeg glædede mig til i alle tilfælde at se mit kornfede ansigt tone selvsikkert frem som en anden tjener Bolt til sin tid. Videoens stjerne var ikke til stede, og vi skulle alle spille (skuespil) uden at høre nummeret så meget som en eneste gang. Derfor var det med nogen nysgerrighed at jeg efterfølgende gik hjem og googlede fænomenet...Hannibal Hildorf. En blanding mellem Johnny Hansen (Kandis) og Warner Bros' tasmanske djævel efter 2 flasker absint toner frem og jeg kan næsten ikke vente på at se resultatet af vores forlængede eftermiddag. Den ventetid er netop slut og jeg kan akkurat, og kun lige med nød og næppe i et glimt skimtes - hvis man er sej til at pausefilmenpræcis på 1:22/1:23-mærket. Hrmf. Nå - det er jo ikke mig der er helten. Hannibal får alt andet lige smilet frem -på den ene eller anden måde. Mystisk, psykopatisk og varm på en gang. Han ender med enten at blive stor stjerne eller massemorder (eller begge dele)...I can feel it in my bones.
Så er der igen anmeldelser fra min hånd på Diskant. I denne omgang var jeg heldig og fik to rigtig go'e plader at lytte på. Devin Townsend blæser eftertrykkeligt hovedet af en med Ziltoid The Omniscient og Planet X leverer stensikre røvspark i form af 9 små mesterværker på Quantum. Devin Townsend er simpelthen ikke fra denne planet. Når man først overkommer chokket over det brutale udtryksniveau er han en såre interessant kunstner og en fabelagtig vokalist. Planet X er den perfekte sammensmeltning af Debussy og Stephen Hawking. Dystre klangflader og rytmiske puslespil. I love it.