Efter en formidabel bryllupsfest ude på landet lørdag, for mine to dejlige venner, vågnede jeg søndag til en fyrstelig brunch og rigeligt kaffe, til trods for at mange af de 80 gæster havde overnattet der hvor vi holdt festen.
Jeg fik dertil et helt igennem mindeværdigt sololift med brudekareten - en Mercedes limousine til Svinninge Station (det er Vestsjælland) og sjoskede om på perronen, for at tjekke hvornår toget gik…
14:02
…kiggede på mit ur…
12:35
Årh nej…
I halvanden time sad jeg på en værdig kandidat til titlen Verdens kedeligste station. Noget af et skift fra festen og limousinen.
Den halvanden time blev efterfulgt af en næsten endnu kedeligere togtur til Nykøbing Sj. De stationer der ligger på vejen har en skræmmende evne til tavst at skrige: HER ER AL FANTASI SLÅET IHJEL. Grå mareridt som Grevinge, Hørve og Asnæs forekommer næsten at forsøge at holde toget tilbage, så det kan fastfryses i den disede og sløve provinsby det tilfældigvis holder i. Og det er altså byer jeg kender fra min ungdom, og derfor kunne have et vist nostalgisk kærlighedsforhold til. Dét har jeg ikke.
Det er dejligt at være tilbage i byen.