I en samtale med Jens Olaf Jesus pegede den økonomiske overvismand
28 marts 2010
Sådan er der jo så meget
Jeg elsker at der netop samtidig som beskeden om at
tre af mine venner var blevet fan af Lars Løkke (på Facebook)
- med fokus på politisk økonomisk redelighed i reklamen -
samtidig dukkede en besked op om at 10 venner havde læst at
nationalbankdirektøren, de økonomiske vismænd, OECD og Europa-Kommissionen
samstemmende kritiserer regeringens økonomiske politik.
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen uden omsvøb på at en socialdemokratisk
økonomisk politik ville stille Danmark bedre i krisetider som denne.
Go figure...
21 marts 2010
Karl Alfred
Jeg er blevet onkel.
Eller...
Jeg er vist i virkeligheden blevet morbror, men både min søster
og jeg har et eller andet mystisk dårligt forhold til det ord, så vi er
helt enige om at jeg altså er blevet onkel. Til lille Karl Alfred.
Min søster klarede en meget lang - og med meget lang mener vi MEGET
lang (26 timer) fødsel med bravour, og torsdag kl 12:14 kom han til verden,
den lille fyr.
Vi har allerede haft en fin male bonding session, hvor jeg bare sad med ham
i en lille times tid mens han sov. Rigtig hyggeligt. Jeg forestiller mig at han gengælder
det om 40-50 år.
Det føles simpelthen bare alle tiders, og jeg glæder mig sådan til
at se ham vokse op.
Velkommen, Karl Alfred.
Vi skal nok få det sjovt.
12 marts 2010
Guf for øregangene
Så er der snart nyt på vej fra svineseje Jojo Mayer og Nerve.
Det er lige min kop te.
Hvis du synes det lyder fedt kender du nok allerede
bør du tjekke danske F.U.K.T. ud.
25 februar 2010
Hvis man nu...
Har du prøvet Omm?
OmmWriter er det nyeste i minimalistiske skriveværktøjer (i min verden).
Ok, også det eneste jeg har set, der gør en dyd ud af at
oplevelsen skal være rolig, fordybet og uforstyrret.
Der er kun få valgmuligheder i oplevelsen, men det er pointen.
Og jeg er blevet ret glad for programmet.
Altså ikke til opgaveskrivning, men (for mit vedkommende)
til stream of consciousness nedfælden af tanker.
Det er Herraiz Soto der står bag, og jeg synes der er
meget de gør rigtigt i første forsøg.
Umiddelbart efter en skrivesession forleden var der dømt sofa,
hvortil jeg nød Music For Artificial Clouds af The Young Gods,
et af mine all time favoritbands.
Og så tænkte jeg:
Omm sku' snakke med TYG om ikke de skulle
producere flere lyduniverser til version 2.0.
Det ville gi' så go' mening.
Prøv en af delene, næste gang du lige skal ned på jorden.
24 februar 2010
18 februar 2010
er det bare mig?
... eller er vi pt velsignet med følgende:
- en statsminister der ikke kender selv de mest basale regler
for hvordan FN arbejder og som derfor indkasserer bred international kritik.
- en økonomiminister med rod i økonomien.
- et forsvarministerium der tilsyneladende sejler uden styrmand,
med alt fra oversættelser af "farlige bøger", til læk af fortrolige oplysninger til pressen.
- en justitsminister der stikker af fra en bilulykke.
- en finansminister der over en årrække er blevet afsløret i, som beskæftigelsesminister
at fremlægge misvisende tal, bryde loven, slette belastende materiale og vildlede Folketinget.
12 februar 2010
Af og til...
...kommer der noget forbi, som man bare ikke kan lade ligge.
I mange år har jeg været fascineret af de store filmtrailerstemmer
med Don Lafontaine (R.I.P.) som en oplagt favorit, men Hal Douglas' stemme
som min personlige favorit. Peter Cullen (Optimus Prime) er ligeledes god.
Min ven Anders er også en fremragende speaker, og for et stykke tid siden
fik jeg så selv fremstillet et par stemmeprøver.
Nu er jeg jo altså på denne front en uprøvet rookie, der måske aldrig får noget
at lave, men det kunne være sjovt at få chancen.
TV2 søger freelancere til noget som jeg tror ku' være sjovt at prøve og
nu gør jeg altså forsøget. Så nu har de fået mine stemmeprøver.
Så må vi se hvad de siger til dem.
07 februar 2010
test
trying to embed a dailymotion video..
<br /><b>The Intelligence² Debate - Stephen Fry (Unedited)</b><br /><i>Uploaded by Xrunner17. - Classic TV and last night's shows, online.</i>
26 januar 2010
18 januar 2010
We Love People søger it-supporter
Mine venner på We Love People søger it-supporter
til deltidsstilling. Perfekt studiejob.
Send gerne videre til dem der kunne være interesseret.
15 januar 2010
Sikke en dag
Det er fandeme (og det må være mig tilladt at bande)
ikke hver dag jeg oplever sådan en emotionel rutsjebanetur som
den i dag. I morges vågnede jeg 5:30, alt for tidligt og alt for spændt på eksamen.
Distributed Collaboration and Development.
En del af min specialisering på ITU. Kl. kvart i ni var jeg på ITU, hvor jeg satte min Mac op til min gruppes 4 individuelle oplæg. Første gruppemakker ude. Et 10-tal.
Anden gruppemakker ude. Et 10-tal.
Min tur. Et 12-tal.
Tredje gruppemakker ude. Et 10-tal.
Hvor godt går det lige?! PLUS en fælles nominering til http://www.youtube.com/watch?v=Uhbu4cWJZTU
for os alle 4. Vi var ikke til at skyde igennem. Efter vi havde sendt Helle til Odense kørte 3/4 af gruppen til
Lottes i Kronprinsessegade, hvor vi fik store velfortjente sandwiches og go' kaffe. Tilbage på ITU, mere kaffe, masser af hilsner på twitter og Facebook med hilsner
og digitale skulderklap. "XX and 34 others like your status"... Blev hængende for lige at bakke de sidste eksamensramte medkursister op.
Hjemad, med smil op til begge ører. Når til Ørestad Boulevard, hvor jeg entrer
rundkørslen som jeg plejer, for at krydse Amager Fælled hjemad mod Vesterbro. Men i rundkørslen overser en kvindelig bilist mig fuldstændig, og i sidste øjeblik
får jeg krænget cyklen mod venstre, så hun rammer mig med venstre side af bilen
på min højre side, og så jeg lander midt i rundkørslen.
Chok! Straks er der en læge-medcyklist der smider sin cykel og er over mig.
5-7 minutter går. Jeg har ikke fået en skramme. Ikke en eneste.
Jeg kan rejse mig op, børste sne af skulderen og trække luft ind til den største
skideballe jeg nogensinde har givet. Og 4 medcyklister stemmer i. Med adrenalinen pumpende trækker jeg ud over fælleden og hjem.
Og har nu åbnet en flaske vin som jeg ikke tror overlever aftenen.
Sikke en dag. Et 12-tal rigere.
Og jeg har ikke en skramme.
ikke hver dag jeg oplever sådan en emotionel rutsjebanetur som
den i dag. I morges vågnede jeg 5:30, alt for tidligt og alt for spændt på eksamen.
Distributed Collaboration and Development.
En del af min specialisering på ITU. Kl. kvart i ni var jeg på ITU, hvor jeg satte min Mac op til min gruppes 4 individuelle oplæg. Første gruppemakker ude. Et 10-tal.
Anden gruppemakker ude. Et 10-tal.
Min tur. Et 12-tal.
Tredje gruppemakker ude. Et 10-tal.
Hvor godt går det lige?! PLUS en fælles nominering til http://www.youtube.com/watch?v=Uhbu4cWJZTU
for os alle 4. Vi var ikke til at skyde igennem. Efter vi havde sendt Helle til Odense kørte 3/4 af gruppen til
Lottes i Kronprinsessegade, hvor vi fik store velfortjente sandwiches og go' kaffe. Tilbage på ITU, mere kaffe, masser af hilsner på twitter og Facebook med hilsner
og digitale skulderklap. "XX and 34 others like your status"... Blev hængende for lige at bakke de sidste eksamensramte medkursister op.
Hjemad, med smil op til begge ører. Når til Ørestad Boulevard, hvor jeg entrer
rundkørslen som jeg plejer, for at krydse Amager Fælled hjemad mod Vesterbro. Men i rundkørslen overser en kvindelig bilist mig fuldstændig, og i sidste øjeblik
får jeg krænget cyklen mod venstre, så hun rammer mig med venstre side af bilen
på min højre side, og så jeg lander midt i rundkørslen.
Chok! Straks er der en læge-medcyklist der smider sin cykel og er over mig.
5-7 minutter går. Jeg har ikke fået en skramme. Ikke en eneste.
Jeg kan rejse mig op, børste sne af skulderen og trække luft ind til den største
skideballe jeg nogensinde har givet. Og 4 medcyklister stemmer i. Med adrenalinen pumpende trækker jeg ud over fælleden og hjem.
Og har nu åbnet en flaske vin som jeg ikke tror overlever aftenen.
Sikke en dag. Et 12-tal rigere.
Og jeg har ikke en skramme.
06 januar 2010
Til skræk og advarsel
Det er en løbende overspringhandling for mig at dokumentere småfejl på
diverse nyhedswebsites, med politiken.dk,
tv2.dk og dr.dk som the usual suspects.
Tv2.dk (der dog var hurtige og selvironiske til at
kommentere og beklage netop den her) tager indtil videre prisen med
denne bummert.
På billedet ses tydeligt Bruce Springsteen og Bono på scenen
i Madison Square Garden.
Madison er blevet til Madin (!?) Square Garden, og rigtig slemt
bliver det da Bono bliver kaldt ikke Mick, men Mike Jagger.
Av, av, av.
28 december 2009
Dette er IKKE 'en Jes Fomsgaard' (men hvad er det så?)
For et par dage siden efterlyste jeg kunstneren bag portrættet af min mor,
og da hun selv var kommet frem til navnet Jens Formsgaard, lå
koblingen til Jes Fomsgaard jo lige for.
Jes Fomsgaard, der åbenbart er vaksere end de fleste, var selv blevet opmærksom
på vores efterspørgsel, og ringede til mig for en halv time siden for at slå fast at han ikke
havde malet det billede. Mere end pudsigt er det dog at han, lige som min mor, boede i Store Kongensgade
i 1968/1969 og i øvrigt har arbejdet sammen med min fætter Lars, der i øvrigt for nylig fik
et af Jes' billeder i fødselsdagsgave. Danmark er et meget lille land.
Tak til Jes for opklarende og behagelig samtale.
Men vi står altså stadig tilbage med spørgsmålet:
Hvem malede det melankolske portræt af min mor i ca. 1969?
26 december 2009
Er dette 'en Jes Fomsgaard'?
I mange, mange år har min mor forsøgt at huske navnet på den
mand der malede hende engang tilbage i slutningen af 1960'erne. Billedet har alle dage høstet ros for på fineste vis at fange min mors
melankolske side. Det blå hår er en mindre genialitet.
Både venner, familie og min mor selv synes at billedet er rigtig godt. Hendes søster, min moster, havde tilfældigt mødt en kunstmaler og de havde
sammen besøgt min mor, som boede i Store Kongensgade på det tidspunkt. Min mor havde betalt ham 200 kr. for maleriet, men de endte med sammen at
gå ud og spise for pengene. Billedet blev aldrig signeret og i ca. 40 år har min mor forgæves forsøgt at huske
hvad han hed. I går, efter Juledags obligatoriske frokost og efterfølgende fællesstener
i sofaarrangementet foran pejsen, gik jeg konstruktivt ind i sagen og begyndte
metodisk at udspørge min mor om detaljer fra den tid. Det må have startet en tankerække, for i morges over kaffen udbrød hun:
"Jeg tror sgu han hed noget á la Jens Formsgaard". Og efter en Googlesøgning landede jeg på
Jes Fomsgaard, som er maler, og som er 3 år yngre end min mor. Det kunne altså sagtens være ham. Nu er spørgsmålet imidlertid: 1 Hvem kender Jes Fomsgaard, og kan spørge ham om det er ham der har malet billedet?
2 Kan han i så fald overhovedet huske det? Min mor har ingen andre intentioner end at kunne fortælle nysgerrige hvem den dygtige maler
er. Al hjælp modtages med kyshånd
mand der malede hende engang tilbage i slutningen af 1960'erne. Billedet har alle dage høstet ros for på fineste vis at fange min mors
melankolske side. Det blå hår er en mindre genialitet.
Både venner, familie og min mor selv synes at billedet er rigtig godt. Hendes søster, min moster, havde tilfældigt mødt en kunstmaler og de havde
sammen besøgt min mor, som boede i Store Kongensgade på det tidspunkt. Min mor havde betalt ham 200 kr. for maleriet, men de endte med sammen at
gå ud og spise for pengene. Billedet blev aldrig signeret og i ca. 40 år har min mor forgæves forsøgt at huske
hvad han hed. I går, efter Juledags obligatoriske frokost og efterfølgende fællesstener
i sofaarrangementet foran pejsen, gik jeg konstruktivt ind i sagen og begyndte
metodisk at udspørge min mor om detaljer fra den tid. Det må have startet en tankerække, for i morges over kaffen udbrød hun:
"Jeg tror sgu han hed noget á la Jens Formsgaard". Og efter en Googlesøgning landede jeg på
Jes Fomsgaard, som er maler, og som er 3 år yngre end min mor. Det kunne altså sagtens være ham. Nu er spørgsmålet imidlertid: 1 Hvem kender Jes Fomsgaard, og kan spørge ham om det er ham der har malet billedet?
2 Kan han i så fald overhovedet huske det? Min mor har ingen andre intentioner end at kunne fortælle nysgerrige hvem den dygtige maler
er. Al hjælp modtages med kyshånd
21 december 2009
17 december 2009
Eksamen
Det er nu rart at få afleveret til tiden.
Nu er der studiemæssig juleferie indtil 27. december.
Rigtig rart.
Og 3 julefrokoster på 3 dage, startende med Center for Designforskning i dag.
Også rigtig rart.
Reaktioner på hårgimmick
I mandags fik jeg klippet et Apple logo i nakken.
Det ryger nok efter de tre julefrokoster jeg skal til i dag og to
dage frem.
Det har jeg fået rigtig mange sjove kommentarer til, på gaden,
på studiet, og nu altså også på nettet.
Nogle begyndte at diskutere det på twitter, og en ytrede sig
ved at konstatere at fans nogle gange skader et brand mere
end de gavner det. Og i øvrigt at jeg fortjente offentlig spot og hån.
Nuvel, en sådan frisure kan måske retfærdiggøre en del kommentarer
og også himmelvendte øjne, hovedrysten osv. Men at det ligefrem skulle skade Apples
brand at jeg går klippet således, og at det kalder på offentlig spot og hån
havde jeg alligevel ikke forestillet mig.
Der er en tydelig tendens face to face til at pc-brugere synes det er plat, og Applebrugere
synes det er sjovt. Det siger det vist egentlig meget godt.
15 december 2009
Moodagent
Det er sgu ikke uden en vis entusiasme og stolthed at jeg kan se Moodagent
Jeg arbejdede i sommer som konsulent for Syntonetic, der har bygget Moodagent;
mest med deres ordunivers og tidlig ux-sketching.
Det Moodagent kan, kan ingen anden musikservice:
Anbefale musik baseret på sindsstemninger.
Syntonetic rummer den fedeste flok dejlige musiknørder og jeg ønsker
virkelig at de får succes med Moodagent.
Hvis du har en iPhone, så tjek Moodagent ud nu (det er gratis pt!)
Yay!
14 december 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)
