Nu er der studiemæssig juleferie indtil 27. december.
Rigtig rart.
Og 3 julefrokoster på 3 dage, startende med Center for Designforskning i dag.
Også rigtig rart.
17 december 2009
Reaktioner på hårgimmick
I mandags fik jeg klippet et Apple logo i nakken.
Det ryger nok efter de tre julefrokoster jeg skal til i dag og to
dage frem.
Det har jeg fået rigtig mange sjove kommentarer til, på gaden,
på studiet, og nu altså også på nettet.
Nogle begyndte at diskutere det på twitter, og en ytrede sig
ved at konstatere at fans nogle gange skader et brand mere
end de gavner det. Og i øvrigt at jeg fortjente offentlig spot og hån.
Nuvel, en sådan frisure kan måske retfærdiggøre en del kommentarer
og også himmelvendte øjne, hovedrysten osv. Men at det ligefrem skulle skade Apples
brand at jeg går klippet således, og at det kalder på offentlig spot og hån
havde jeg alligevel ikke forestillet mig.
Der er en tydelig tendens face to face til at pc-brugere synes det er plat, og Applebrugere
synes det er sjovt. Det siger det vist egentlig meget godt.
15 december 2009
Moodagent
Det er sgu ikke uden en vis entusiasme og stolthed at jeg kan se Moodagent
Jeg arbejdede i sommer som konsulent for Syntonetic, der har bygget Moodagent;
mest med deres ordunivers og tidlig ux-sketching.
Det Moodagent kan, kan ingen anden musikservice:
Anbefale musik baseret på sindsstemninger.
Syntonetic rummer den fedeste flok dejlige musiknørder og jeg ønsker
virkelig at de får succes med Moodagent.
Hvis du har en iPhone, så tjek Moodagent ud nu (det er gratis pt!)
Yay!
14 december 2009
12 december 2009
11 december 2009
Hvem slog Kylling ihjel?
Så sad man i går og arbejdede hårdt på sin sidste skriftlige
eksamensopgave i kantinen på ITU, da man forfærdet opdagede
at Kyllings afhuggede hoved hang og dinglede lige ovre i DR-byen,
endda til frit skue for alle forbipasserende.
Uhyrligt!
Hvem slog Kylling ihjel?
Aske?
Luna?
Bamse?
Baglæns?
Forlæns?
Arthur?
Pernille?
26 november 2009
19 november 2009
Muligvis de sjoveste 60 sekunders radio
Jeg ved ikke hvor mange gange jeg snart har hørt alle
pocasts af The Ricky Gervais Show igennem.
Flere af dem kan jeg huske lange ordvekslinger fra.
Denne episode er nu nok den mest legendariske.
Hvis man aldrig har hørt TRGS før, eller slet ikke kender
Ricky Gervais og co. kan det godt være man ikke bliver synderligt imponeret af dette.
Men altså..
Ca 1:15 begynder Karl at fortælle om sin ferie, og fra ca. 2:30
begynder et lille minuts tid der er så sjovt at jeg har hørt det igen og igen,
bare den lille sekvens.
Karl fortæller om en dame han har set på stranden.
"German I think", hvortil Ricky i første omgang spørger
"How could you tell she was German; underarm hair?"
Karl svarer "Il'll get to it - forget the underarm hair" og herefter er det bare et halvt minut
hvor Ricky kæmper for ikke at dø af grin. Ret bogstaveligt.
Jeg synes det er virkelig, virkelig sjovt.
Enjoy:
Abonner på:
Indlæg (Atom)
