28 januar 2009

Se så! II


Hvad gør man når man har købt en url for 3 år siden, og aldrig rigtigt har fået den brugt til noget fornuftigt?

Man sætter sig først med en kop kaffe og wordle og leger lidt med de ord man synes går igen i ens hverdag, og finder så på ideen, at begrænse det til navne på websteder hvor man har en finger med i spillet.

Dernæst grubler man i 14 dage over hvad man mon kan bruge det til, og twitter naturligvis for at finde en flashhaj. 3 (3!) minutter senere har man 3 gode forslag (og dét fatter jeg simpelthen ikke!) på hånden, hvoraf jeg kender den ene fyr. 5 timer senere sidder vi i hans stue - jeg medbringende et par flasker god vin, han med sit flashprogram glødende hot, og på 20 minutter programmerer han min nye hjemmeside: En henvisning til alle de mest åbenlyse steder hvor jeg hører hjemme på nettet. Tadaaaa.

Kig!

25 januar 2009

Se så!

...eller gør den!?


For snart længe siden (små 3 år) udspillede der sig, på betonpromenaden ved Planetariet, en langstrakt diskussion om temperaturer, nærmere bestemt temperaturen på projekteren der viser Imaxfilm inde i Planetariet.

Det udmøntede sig i sidste ende i det blogpost jeg linker til herover. Et indlæg der nu - som de vakse vil bemærke- har fået den første kommentar fra en der tilsyneladende ved hvad han snakker om. Jesper Ørngreen, som jeg ikke kender, og jeg ANER ikke hvordan han pludselig fandt det indlæg?!?

Tak til ham for at genoprette troen på min egen sunde fornuft.

24 januar 2009

ITU





I går kunne jeg gøre mig mine første mere konkrete reflektioner over ITU. Der var introdag for alle ny kandidatstuderende, inklusive yours truly.

Jeg må sige at ITU er gået "out of their way", som amerikanerne siger, i deres bestræbelser på at få mig til at føle mig velkommen.

Rektor Mads Tofte holdt en solid, professionel velkomsttale på engelsk (pga. de mange internationale studerende). Den emmede af grundighed og veltalenhed på en måde jeg ikke er vant til fra det aministrative KUA, der ligger bare 100 meter længere henne ad Emil Holms Kanal. Samme professionelle men dog tilsyneladende ægte imødekommenhed gik igen hos undervisere og ældre studerende.

Derudover var programmet (langt men) veltilrettelagt, interessant og underholdende i passende indbyrdes mængder.

Jeg glæder mig til næste uges intense start på semestret.

21 januar 2009

Farvel Bush og tak for lort.

Lånte lige den her ovre hos YouTube, via Uffe.

Olbermann kan sit kram.

15 januar 2009

Sådan har jeg det altså også


Da jeg i forleden så 'Låt den rätte komma ind' var det faktisk ved et tilfælde.
Men jeg er glad for at tingene flaskede sig sådan at jeg kom til at se den. Jeg kan ikke huske hvornår en film sidst har fastholdt sit greb i mig på den måde.

Der er ikke noget der ikke fungerer i den film - hvis du spørger mig.
Børnene spiller uhørt godt og billederne er uhyggelige og uhyggeligt smukke.
Først og fremmest er filmen dog et helt originalt take på det at være anderledes.

Den får hermed min varmeste anbefaling, og jeg skriver gerne under på de udsagn der pryder reklamen for filmen.

(og det er ikke for at provokere, AndersVB)

14 januar 2009

The 25 funniest analogies

Dette er en internetklassiker og jeg gengiver den med største ydmyge respekt for alle dem der før mig gjorde disse sammenligninger berømte. De er ægte og samlet af high school-lærere fra USA og jeg græder af grin over flere af dem, selv her en del år efter jeg første gang så dem.

Enjoy.

1. Her face was a perfect oval, like a circle that had its two sides gently compressed by a ThighMaster.

2. His thoughts tumbled in his head, making and breaking alliances like underpants in a dryer without Cling Free.

3. He spoke with the wisdom that can only come from experience, like a guy who went blind because he looked at a solar eclipse without one of those boxes with a pinhole in it and now goes around the country speaking at high schools about the dangers of looking at a solar eclipse without one of those boxes with a pinhole in it.

4. She grew on him like she was a colony of E. Coli, and he was room-temperature Canadian beef.

5. She had a deep, throaty, genuine laugh, like that sound a dog makes just before it throws up.

6. Her vocabulary was as bad as, like, whatever.

7. He was as tall as a six-foot, three-inch tree.

8. The revelation that his marriage of 30 years had disintegrated because of his wife’s infidelity came as a rude shock, like a surcharge at a formerly surcharge-free ATM machine.

9. The little boat gently drifted across the pond exactly the way a bowling ball wouldn’t.

10. McBride fell 12 stories, hitting the pavement like a Hefty bag filled with vegetable soup.

11. From the attic came an unearthly howl. The whole scene had an eerie, surreal quality, like when you’re on vacation in another city and Jeopardy comes on at 7:00 p.m. instead of 7:30.

12. Her hair glistened in the rain like a nose hair after a sneeze.

13. The hailstones leaped from the pavement, just like maggots when you fry them in hot grease.

14. Long separated by cruel fate, the star-crossed lovers raced across the grassy field toward each other like two freight trains, one having left Cleveland at 6:36 p.m. traveling at 55 mph, the other from Topeka at 4:19 p.m. at a speed of 35 mph.

15. They lived in a typical suburban neighborhood with picket fences that resembled Nancy Kerrigan’s teeth.

16. John and Mary had never met. They were like two hummingbirds who had also never met.

17. He fell for her like his heart was a mob informant, and she was the East River.

18. Even in his last years, Granddad had a mind like a steel trap, only one that had been left out so long it had rusted shut.

19. Shots rang out, as shots are wont to do.

20. The plan was simple, like my brother-in-law Phil. But unlike Phil, this plan just might work.

21. The young fighter had a hungry look, the kind you get from not eating for a while.

22. He was as lame as a duck. Not the metaphorical lame duck, either, but a real duck that was actually lame, maybe from stepping on a land mine or something.

23. The ballerina rose gracefully en Pointe and extended one slender leg behind her, like a dog at a fire hydrant.

24. It was an American tradition, like fathers chasing kids around with power tools.

25. He was deeply in love. When she spoke, he thought he heard bells, as if she were a garbage truck backing up.

10 januar 2009

Farvel mormor


Min mormor døde her til aften.

Hun var 90 år og 3 måneder gammel og var i denne uge blevet ramt af en blodprop. Hun lå bevidstløs på Holbæk Sygehus og sov stille ind. For at gøre en lang historie kort var det det bedste der kunne ske for hende nu.

Der er mange ting jeg vil huske hende for.
Hendes sprog, der havde så mange pudsige udtryk, som min søster og jeg fører videre i sjov og spas, fordi det er fjollede udtryk som nok ikke gi'r mening for andre at huske, men som vi elsker hende for og griner af. Det har vi altid gjort og det vil vi altid gøre.

Hendes glæde ved at synge.
Det meste af familien har arvet det fra hende, og hendes døtre, min mor og mine to mostre sang for hende i aften på sygehuset da hun var død.
Noget så banalt som at sætte sig sammen om et bord og synge, det var noget hun nød, og noget vi gjorde så sent som til hendes 90-års fødselsdag i oktober.

Først og fremmest vil jeg dog huske noget der er sket længe før jeg kom til verden.
Min mormor og morfar var med i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig og min mormor smuglede våben under dynerne i barnevognen hvor min ældste moster lå og smilede op til de tyske officerer, der klappede hende på kinden og fortalte min mormor hvor sød den lille pige var. De anede naturligvis ikke at de blot var få centimeter fra våben der blev smuglet på tværs af byen med det formål senere at dræbe dem. Min mormor har fortalt at hun var rørt over scenen fra Matador med Maude der kører jøden Hr. Stein i sikkerhed, og hvor tæt på virkeligheden den kom. I hvert fald hendes egen virkelighed.

Det har gjort et uudsletteligt indtryk på mig at hun turde, men hun sagde altid at hun blot gjorde det hun følte måtte gøres. Det beundrer jeg hende meget for, og selv om jeg håber på aldrig at havne i en lignende situation, så håber jeg at jeg ville turde gøre det rigtige, selv hvis det rigtige ville kunne koste mig mit liv.

07 januar 2009

You And Your Friend

En af mine yndlingsballader er Dire Straits' You And Your Friend (fra "On Every Street"), der blandt andet udmærker sig ved, både på albumudgaven og her i denne fremragende liveudgave, at have Paul Franklin med på en helt speciel -og i mine ører guddommeligt lydende- udgave af en lap/pedalsteelguitar. Jeg har ikke set andre spille sådan en. Hvad mon den hedder? Dens helt karakteristiske lyd er tydeligere på albumversionen i øvrigt.

Mark Knopfler spiller forresten også fuldstændig suverænt, til trods for at han her ligner noget, et eller andet omsorgssvigtet barn fra Ishøj har lavet i sløjd.

Et meget simpelt nummer som passer lige til mine ører, og har gjort det i 18 år. Wow, den plade er ældre end jeg ku' huske. Anywho, her er det fra koncertoptagelserne 'On The Night':



Test fra ScribeFire

Dette er en test for at se om det virkelig er så nemt at blogge via ScribeFire...

02 januar 2009

Orn'lig syg start på 2009

Hvordan det kan lykkes at time en influenza så den tager over hvor tømmermændene fra nytårsaften slap taget i mig - er en gåde.

Jeg troede i starten at tømmermændene havde taget forlænget ophold i min krop, men kunne snart mærke kvalmen og den tørre hals ændre sig til feber og flammende rød hals.
Jeg ved altid at den er gal når jeg ikke engang gider høre musik.

I går og i dag har jeg ligget i gravkammerstilhed og kigget ud på skaderne der holder til på taget på den anden side af gaden. Det har, blandt mange mærkelige tanker, fået mig til at spekulere på om skader er i familie med vipstjerter. Hvis man i en febervildelse mister overblikket over proportionerne så ligner skader faktisk vipstjerter ret meget.

Det var ellers en fornem nytårsaften. En jeg sent skal glemme. Bedre mad og selskab skal man lede længe efter. Derfor virker 2 dage med cornflakes, havrefras og ristet brød også som noget af et antiklimaks.

Jeg ser nu frem til studiestart på min kandidatuddannelse om 3 uger og glæder mig som et lille barn.

I'll be back.