26 maj 2008

Føsda





Efter en fødselsdag i den gamle kernefamilies skød fredag tog jeg lørdag i Kongens Have med et hav af venner. Solen stod højt, øllene gled ned og mine venner Mads, Peter og Morten kom og spillede for mig. Tusind tak, drenge. Og tak til alle andre der kom, for en dejlig dag!!

20 maj 2008

Covers

I øjeblikket er jeg totalt fascineret af coverversioner af forskellige af mine yndlingssange.
Det er oftest super interessant hvad der sker når rigtig gode kunstnerer synger sange af andre rigtig gode kunstnere. I den forbindelse har jeg lavet en spilleliste med originaler og coverversioner.
Jeg vil på forhånd godt fremhæve Rufus Wainwrights udgave af Across The Universe og Emiliana Torrinis udgave af Sound Of Silence. Ikke fordi de fjerner sig langt fra originalen - de lyder bare rigtig godt. Tjek dem alle ud her:


SeeqPod - Playable Search




Gambler i aften


Så er det i aften at DR2 viser Phies film Gambler, om Nicolas Winding Refns prøvelser efter fiaskoen med Fear X. Se den på DR2 kl. 23:50 eller køb den på danishdocumentary.com.
Se traileren her.

13 maj 2008

YES!


Så skete det som de fleste af Nørrebros cyklister havde glædet sig til. Slusen ved Rantzausgade blev lukket for alt andet end busser og cykler. Så ka' psykopat-taxaerne og de andre racerkørere lære det. Heeeeelt uden om, ja! For de kan heller ikke bare køre op til Jagtvej, der er nemlig også lukket for biler. HAH!

UPDATE: Her til morgen kan vor helt så konstatere at hele to privatbiler kan nå at smutte med, når busserne skal gennem slusen, inden metalpælen igen dukker op af asfalten. Dét kan da ikke være meningen?!


12 maj 2008

Natur Energi. Ja selvfølgelig



Der er et nyt energiselskab på banen med et tilbud der er svært at sige nej til. For 10-15 kr. mere om måneden (gennemsnit for 2 voksne + 2 børn) kan man nu gratis skifte energiselskab til Natur-Energi - et nystartet energiselskab som min gode ven Rasmus er direktør for.

Der er i virkeligheden ikke så meget at tænke over. Besøg dem nu og køb Co2 neutral energi. Det gir' sgu go' mening.

10 maj 2008

Danish Beauty

Jeg fik mig lige et American Beauty-moment i går, da jeg sad og skrev på min computer.
Pludselig lagde jeg mærke til en stor bi eller hveps der stod helt stille i luften uden for mit vindue, så jeg greb mit kamera og filmede den lille akrobat:

video

07 maj 2008

Nye tider?

I dag kunne gå hen og blive første dag i resten af mit liv - klicheen over alle klicheer.
For det første var jeg på IT-Universitetet og aflevere min ansøgning til kandidatuddannelsen Digital design og kommunikation - noget jeg inderligt håber at komme ind på. Skulle uheldet være ude, at jeg misser en eksamen her til sommer, eller ikke kommer ind af andre grunde, tja, så kan jeg søge ind med start til januar i stedet. Ingen større skade sket.

Så ville jeg måske i mellemtiden få tid til nogle af de spændende ting jeg laver i øjeblikket.
Stempelfabrikken er i rivende udvikling. Bo og jeg skal til et interessant forretningsmøde om 10 dage. Mere herom senere hvis det går som vi håber. Danish Documentary ser ud til i hvert fald at blive en 6-måneders tjans - og det er en fornøjelse at have med Eva, Pernille og Phie at gøre.
Og noget der har klart størst nyhedsværdi: I Dag var jeg til min første Voiceover-screening på Comphouse. Jeg skulle prøvelæse en række tekster for blandt andet et interessant projekt til Venture Cup - og mit eget indtryk er at det gik forholdsvis fornuftigt, af en første gang at være. Det bliver spændende om der kommer mere til den side af mit arbejdsliv. Det håber jeg.
På vej hjem fra ITU mødte jeg en flok strejkende og cyklende sygeplejersker - en gruppe der har min udelte støtte. Efter stemmeprøven var jeg en tur forbi DitteDZOO til en hurtig kop gratis kaffe (gotta love those!), for dernæst at køre ud til Ørneborgen og hjælpe med første etape af facademalingen - et projekt der kan gå hen og blive rigtig flot!
Sikke en dejlig dag. Tjek billederne herunder: