07 maj 2008

Nye tider?

I dag kunne gå hen og blive første dag i resten af mit liv - klicheen over alle klicheer.
For det første var jeg på IT-Universitetet og aflevere min ansøgning til kandidatuddannelsen Digital design og kommunikation - noget jeg inderligt håber at komme ind på. Skulle uheldet være ude, at jeg misser en eksamen her til sommer, eller ikke kommer ind af andre grunde, tja, så kan jeg søge ind med start til januar i stedet. Ingen større skade sket.

Så ville jeg måske i mellemtiden få tid til nogle af de spændende ting jeg laver i øjeblikket.
Stempelfabrikken er i rivende udvikling. Bo og jeg skal til et interessant forretningsmøde om 10 dage. Mere herom senere hvis det går som vi håber. Danish Documentary ser ud til i hvert fald at blive en 6-måneders tjans - og det er en fornøjelse at have med Eva, Pernille og Phie at gøre.
Og noget der har klart størst nyhedsværdi: I Dag var jeg til min første Voiceover-screening på Comphouse. Jeg skulle prøvelæse en række tekster for blandt andet et interessant projekt til Venture Cup - og mit eget indtryk er at det gik forholdsvis fornuftigt, af en første gang at være. Det bliver spændende om der kommer mere til den side af mit arbejdsliv. Det håber jeg.
På vej hjem fra ITU mødte jeg en flok strejkende og cyklende sygeplejersker - en gruppe der har min udelte støtte. Efter stemmeprøven var jeg en tur forbi DitteDZOO til en hurtig kop gratis kaffe (gotta love those!), for dernæst at køre ud til Ørneborgen og hjælpe med første etape af facademalingen - et projekt der kan gå hen og blive rigtig flot!
Sikke en dejlig dag. Tjek billederne herunder:









Ingen kommentarer: