28 april 2008

Jamie Lidell: Jim


Min anmeldelse af Jamie Lidells ny plade, Jim, er oppe på diskant nu. Den udkommer i dag, hvilket betyder at du stadig har chancen for at være blandt de seje der køber den først.
Der er næsten ingen grænser for hvor fed jeg synes den er.
Aner du ikke hvem jeg snakker om kan du med fordel lytte til noget af hans tidligere materiale:


SeeqPod - Playable Search


27 april 2008

Danish Documentary


Jeg har den store fornøjelse at have fået ansvaret for at Danish Documentary er kommet på facebook. De tre danske instruktører Pernille Rose Grønkjær, Eva Mulvad og Phie Ambo er Danish Documentary - et nystartet distributionsselskab for danske dokumentarfilm. Jeg vil hermed godt byde dem velkommen på facebook. Jeg håber I andre vil gøre det samme. I kan læse mere om projektet på deres hjemmeside og nu altså også på deres facebookprofil.

26 april 2008

WOW


Hald da helt kæft.

Jeg fik langt om længe endelig indløst mit julegavekort til en gang hovedbundsmassage, kaldet champissage, hos Relaxzone på Mariendalsvej. Det er en nær-fortryllende oplevelse.
Jeg kan ikke andet end anbefale det brand varmt til alle. Man er et nyt menneske efter sådan en behandling.
Prøv det!

24 april 2008

Skål, James Redfield

I dag var jeg til et networking-seminar på KUA.
Planen fra min side var at få nogle konkrete fifs og eventuelt nogle adresser på steder i byen hvor man med fordel kunne indfinde sig hvis man -som jeg- er interesseret i innovation/kommunikation/digital kommunikation osv osv.

Foredragsholderen var Kristine Foss, en succesfuld professionel networker.
Hun fik os ud på gulvet (i solen faktisk) og lave øvelser med hinanden. Den eneste jeg på forhånd kendte sporadisk var Casper Meinhardt fra FUKT - så jeg styrede uden om ham når der gik "lær at mingle med fremmede" i den.
Til gengæld havnede jeg ved øvelsen "lær at turde fortælle om drømme og ønsker til vildt fremmede mennesker" foran en venligt udseende fyr. Her snakker vi 2 minutter inde i aller første øvelse...

(Jeg stikker hånden frem...)

Mig: "Hej; Jeppe!"
Ham: "Jacob!; - hej Jeppe"
Mig: "Jeg leder blandt mange andre udfordringer efter en mulighed for at lave stemmearbejde
(speak), fx til reklamefilm eller infomercials osv."
Ham: "Jeg har et lydstudie og leder pt efter stemmer til at lave reklamefilm, infomercials og så i øvrigt et lille fiktionsprojekt, som du da skal høre om"

Og så flipper vi selvfølgelig ud over at det er fuldstændig absurd at han går og leder efter sådan en som mig og vice versa.
James Redfield (Den 9. indsigt) ville have elsket dette øjebelik!

Så nu skal jeg snart til testscreening med min stemme.
Flippet, ikke sandt?!
Efter 2 minutters minglen med åbne kort.
Dén øvelse er en "keeper"! Det er da helt sikkert.

17 april 2008

Vinduespusheren

Hæhæ.

I dag modtog jeg et lille visitkort gennem brevsprækken. Det er fra en fyr der kalder sig Vinduespusheren.
Hans motto er:
--
"Katolik, muslim eller hindu
Ring til Toni
Han pudser dit vindue"
--

-hvilket bringer minder frem om et ikke helt så velformuleret motto, som en havemand i Rørvig benyttede sig af i sin tid: "Ring til Bent, det er nemt".

15 april 2008

DR : Storvildtsmæcener!?

DR synes åbenbart at have penge igen.
Til gengæld har de så ødslet enhver form for moralske skrupler væk.
I hvert fald har de tilsyneladende ingen, hverken økonomiske eller etiske, bekymringer ved at betale Søren Østergaards storvildtjagt i Afrika - og ovenikøbet filme hjemmevideoen for ham. Han tager i den forbindelse Mette Lisby med. Over åen efter vand, siger jeg bare. Han kunne da have skudt hende herhjemme.

Tango i Argentina, ja ja. Men storvildtjagt i Afrika... det er langt ude.

10 april 2008

Pen, sværd, fjernbetjeninger og holdninger

Jon og jeg har kørt fjernbetjentene i et godt stykke tid efterhånden. Af og til er det sporadisk med opdateringerne men i dag trumfer Jon så ved at levere en bredside af et mammutindlæg til især TV2. Tak, min ven. Det holder dampen oppe hos selv den trætteste fjernbetjent.

09 april 2008

07 april 2008

BBC World Viewer Panel


Jeg har netop meldt mig til BBC World Viewer Panel.
Grunden til dette er at jeg i weekenden opdagede hvor helt igennem fabelagtigt deres program "World Debate" er.
Det seneste i rækken (det er endnu ikke online) handlede om fremtiden for nyheder og nyhedsformidling, og de havde samlet et imponerende panel:
Carl Bernstein, prisvindende journalist som var med til at afdække Watergateskandalen, Sergey Brin, medstifter af Google, Dan Gilbert, Psykolog fra Harvard, Dronning Noor af Jordan og den Ugandanesiske journalist og broadcaster, Andrew Mwenda.
Sammen fik de debateret den(/de) seneste udvikling(er) inden for nyhedsformidling og nyhedsformater. Det var intet mindre end rasende interessant.
Jeg skal nok prøve at holde øje med hvornår programmet bliver lagt online. Det er et kig værd!

01 april 2008

Ananas er alle tiders


Netto må have fældet hele Panama...
Ved ikke helt hvorfor de pludselig skal sælge 1.000.000 ananas!?!?
Meget mærkeligt firma...