30 maj 2009

Hvor i København er vi?

Klik på billedet og for at se en større udgave

Ja hvor i København er vi mon havnet?

Ja tak


Når man er på besøg hos Lisa og Rasmus er det dumt ikke at sige ja tak til kaffe. Mums.

29 maj 2009

wave.google.com

Et par danske brødre, Jens og Lars (som også var ansvarlige for maps.google) har (sammen med et stort team) i to år arbejdet på wave.google.com - og nu ser det ud til at der snart sker noget (enorm underdrivelse).

Jeg er meget meget spændt på at se hvad udviklere fra hele verden kan finde på med dette.

Tjek her hvor langt de er.

25 maj 2009

Her har I mig tilbage

Efter en formidabel bryllupsfest ude på landet lørdag, for mine to dejlige venner, vågnede jeg søndag til en fyrstelig brunch og rigeligt kaffe, til trods for at mange af de 80 gæster havde overnattet der hvor vi holdt festen.
Jeg fik dertil et helt igennem mindeværdigt sololift med brudekareten - en Mercedes limousine til Svinninge Station (det er Vestsjælland) og sjoskede om på perronen, for at tjekke hvornår toget gik…

14:02

…kiggede på mit ur…

12:35

Årh nej…
I halvanden time sad jeg på en værdig kandidat til titlen Verdens kedeligste station. Noget af et skift fra festen og limousinen.
Den halvanden time blev efterfulgt af en næsten endnu kedeligere togtur til Nykøbing Sj. De stationer der ligger på vejen har en skræmmende evne til tavst at skrige: HER ER AL FANTASI SLÅET IHJEL. Grå mareridt som Grevinge, Hørve og Asnæs forekommer næsten at forsøge at holde toget tilbage, så det kan fastfryses i den disede og sløve provinsby det tilfældigvis holder i. Og det er altså byer jeg kender fra min ungdom, og derfor kunne have et vist nostalgisk kærlighedsforhold til. Dét har jeg ikke.
Det er dejligt at være tilbage i byen.

19 maj 2009

Me Tarzan, You Jane


Er det virkelig så svært at skrive "På grund af Copenhagen Marathon er Enghavevej lukket på søndag"?

17 maj 2009

Tak, fremmede


I går da det regnede kom jeg ned på ITUs parkeringsplads og fandt at en venlig sjæl havde vendt min cykelhjelm og pænt lagt den så det regnede mindst muligt i den. Det er sjovt så lidt der skal til at man bliver i godt humør. Tak, fremmede.

12 maj 2009

Mange bække små

Jeg ved godt det ikke syner af meget, men det var dog et sted at starte.
Ja, ok, jeg forklarer lige hvad jeg skriver om...

En ung fyr der var med til bombningen af Hyskenstræde har udtalt sig til B.T. om nattens udskejelser. Han peger blandt andet på angrebet på kapitalismen. Idiot. Det er selvstændige erhvervsdrivende der har butikker i Hyskenstræde.
Han taler også om graffitikunsten. Det er ikke graffiti; det er tagging, lille ven. Og I er eddermame dårlige til det.

Næ, se nu blot på det billede jeg tog på Vesterbro forleden. Her har man - ganske fredsommeligt - taget skridt i retning af en lidt mindre ensrettet by. Man har simpelthen malet vinduerne i forskellige farver. Og det er ikke grimt. Højst lidt sødt. Og det gør ingen fortræd.

Hvis nu vandalerne fra Hyskenstræde havde lidt fantasi gik de stille og roligt i gang med at ændre byen lidt efter lidt, med kreativitet og fantasi, og så ville alle vi andre måske endda synes det var både sympatisk og tiltrængt.

05 maj 2009

Rookie mistake


ITU har begået hvad kun kan betegnes som en rookie mistake.

Det ellers fornuftige tiltag, at komme en label på bygningen, (det virker fint på børnetøj, så hvorfor ikke også her?) er forplumret noget, i det at de for det første har skrevet "it-universitetet i København" - og at det ligger i København burde man være fint klar over når man står og læser streameren. Man står jo dog i København og læser det...

Hvad der er langt værre er at at de har forbrudt sig mod de simpleste af læseregler.

Her til lands (og i det meste af den vestlige verden) læser vi oppefra og ned, og fra venstre mod højre. (Forestil dig at stå på et bibliotek og læse lodrette bogtitler)

De har placeret streameren så den skal læses præcis omvendt - nedefra og op, og i en retning mod venstre. Det ses ellers kun på virkelig dårlige cd/bog-produktioner... men nu altså også på ITU.

Hrmf. (Rettet fra Hrfm. Tak, Søren)

04 maj 2009

Argh!!

Hvilken sang er det LIGE jeg har på hjernen?!?

HJÆLP!

--
UPDATE: Anders var så kvik at han på min tvivlsomme nynnen kunne høre der var tale om The Turtles og deres 'Happy Together'. Tak, Anders - nu kan jeg gå i seng med ro i sindet.