og hvad synes I bedst om?
Noget helt 7. måske?
26 januar 2010
18 januar 2010
We Love People søger it-supporter
Mine venner på We Love People søger it-supporter
til deltidsstilling. Perfekt studiejob.
Send gerne videre til dem der kunne være interesseret.
15 januar 2010
Sikke en dag
Det er fandeme (og det må være mig tilladt at bande)
ikke hver dag jeg oplever sådan en emotionel rutsjebanetur som
den i dag. I morges vågnede jeg 5:30, alt for tidligt og alt for spændt på eksamen.
Distributed Collaboration and Development.
En del af min specialisering på ITU. Kl. kvart i ni var jeg på ITU, hvor jeg satte min Mac op til min gruppes 4 individuelle oplæg. Første gruppemakker ude. Et 10-tal.
Anden gruppemakker ude. Et 10-tal.
Min tur. Et 12-tal.
Tredje gruppemakker ude. Et 10-tal.
Hvor godt går det lige?! PLUS en fælles nominering til http://www.youtube.com/watch?v=Uhbu4cWJZTU
for os alle 4. Vi var ikke til at skyde igennem. Efter vi havde sendt Helle til Odense kørte 3/4 af gruppen til
Lottes i Kronprinsessegade, hvor vi fik store velfortjente sandwiches og go' kaffe. Tilbage på ITU, mere kaffe, masser af hilsner på twitter og Facebook med hilsner
og digitale skulderklap. "XX and 34 others like your status"... Blev hængende for lige at bakke de sidste eksamensramte medkursister op.
Hjemad, med smil op til begge ører. Når til Ørestad Boulevard, hvor jeg entrer
rundkørslen som jeg plejer, for at krydse Amager Fælled hjemad mod Vesterbro. Men i rundkørslen overser en kvindelig bilist mig fuldstændig, og i sidste øjeblik
får jeg krænget cyklen mod venstre, så hun rammer mig med venstre side af bilen
på min højre side, og så jeg lander midt i rundkørslen.
Chok! Straks er der en læge-medcyklist der smider sin cykel og er over mig.
5-7 minutter går. Jeg har ikke fået en skramme. Ikke en eneste.
Jeg kan rejse mig op, børste sne af skulderen og trække luft ind til den største
skideballe jeg nogensinde har givet. Og 4 medcyklister stemmer i. Med adrenalinen pumpende trækker jeg ud over fælleden og hjem.
Og har nu åbnet en flaske vin som jeg ikke tror overlever aftenen.
Sikke en dag. Et 12-tal rigere.
Og jeg har ikke en skramme.
ikke hver dag jeg oplever sådan en emotionel rutsjebanetur som
den i dag. I morges vågnede jeg 5:30, alt for tidligt og alt for spændt på eksamen.
Distributed Collaboration and Development.
En del af min specialisering på ITU. Kl. kvart i ni var jeg på ITU, hvor jeg satte min Mac op til min gruppes 4 individuelle oplæg. Første gruppemakker ude. Et 10-tal.
Anden gruppemakker ude. Et 10-tal.
Min tur. Et 12-tal.
Tredje gruppemakker ude. Et 10-tal.
Hvor godt går det lige?! PLUS en fælles nominering til http://www.youtube.com/watch?v=Uhbu4cWJZTU
for os alle 4. Vi var ikke til at skyde igennem. Efter vi havde sendt Helle til Odense kørte 3/4 af gruppen til
Lottes i Kronprinsessegade, hvor vi fik store velfortjente sandwiches og go' kaffe. Tilbage på ITU, mere kaffe, masser af hilsner på twitter og Facebook med hilsner
og digitale skulderklap. "XX and 34 others like your status"... Blev hængende for lige at bakke de sidste eksamensramte medkursister op.
Hjemad, med smil op til begge ører. Når til Ørestad Boulevard, hvor jeg entrer
rundkørslen som jeg plejer, for at krydse Amager Fælled hjemad mod Vesterbro. Men i rundkørslen overser en kvindelig bilist mig fuldstændig, og i sidste øjeblik
får jeg krænget cyklen mod venstre, så hun rammer mig med venstre side af bilen
på min højre side, og så jeg lander midt i rundkørslen.
Chok! Straks er der en læge-medcyklist der smider sin cykel og er over mig.
5-7 minutter går. Jeg har ikke fået en skramme. Ikke en eneste.
Jeg kan rejse mig op, børste sne af skulderen og trække luft ind til den største
skideballe jeg nogensinde har givet. Og 4 medcyklister stemmer i. Med adrenalinen pumpende trækker jeg ud over fælleden og hjem.
Og har nu åbnet en flaske vin som jeg ikke tror overlever aftenen.
Sikke en dag. Et 12-tal rigere.
Og jeg har ikke en skramme.
06 januar 2010
Til skræk og advarsel
Det er en løbende overspringhandling for mig at dokumentere småfejl på
diverse nyhedswebsites, med politiken.dk,
tv2.dk og dr.dk som the usual suspects.
Tv2.dk (der dog var hurtige og selvironiske til at
kommentere og beklage netop den her) tager indtil videre prisen med
denne bummert.
På billedet ses tydeligt Bruce Springsteen og Bono på scenen
i Madison Square Garden.
Madison er blevet til Madin (!?) Square Garden, og rigtig slemt
bliver det da Bono bliver kaldt ikke Mick, men Mike Jagger.
Av, av, av.
Abonner på:
Opslag (Atom)
