21 november 2005
10-0 suckers!!
Var i Sverige med 9 ligesindede bekendtskaber torsdag til søndag.
Kæmpe ødegård, frostklare dage og nætter, lange gåture i skoven, vin, øl, god mad, bøger...you know...the works!
Da vi ankom stod det klart at køkkenet havde været genstand for et veritabelt gilde.
Der var muselort overalt.
Paradoksalt nok var spisekammeret gået fri af angrebet, men alt fra trægrydeskeer over skuresvampe til sæben ved køkkenvasken var fortæret i større eller mindre grad.
Den første aften troede vi momentalt at musene helt og holdent havde forladt huset igen, men nej...
En enlig (troede vi!) brav sjæl vovede at entre den ene stue. Det sku' den aldrig have gjort.
Den blev trængt op i en krog, og selvom den i første omgang undslap ved, på atletisk vis at hoppe go'e halvanden meter lige op i luften, så den sig snart spærret inde i et hjørne igen.
Da den gjorde antrit til endnu et flugtforsøg ville Pernille lige stampe lidt i gulvet for at holde Stuart Little skakmat i hjørnet. Skæbnens syge form for humor ville det således, at musens overmodige flugtforsøg, Pernilles fodbeklædning, og ønsket om at skræmme musen tilbage i hjørnet ved at stampe hårdt i gulvet, mødtes i en blodig symbiose da Pernilles fod med al kraft stampede musen ihjel i ét forsøg!
"Den lille stakkel" så ikke hvad der ramte den.
"Den lille stakkel" viste sig nu også hurtigt at have en lang række ikke så stakkels artsfæller, placeret rundt omkring i det store hus. Vi så snart mus i alle rum og noget måtte gøres.
En tur til nærmeste købmand blev iværksat og straks herefter blev 14 musefælder sat op på strategisk sindrige steder.
Efter en finjustering af et par fælder gik der ca. et kvarter før første fælde klappede.
Herefter udformede aftenen sig som en "fool or be fooled" kamp mellem skadedyrsbekæmper-trioen Lolle/Hansen/Morgenthaler og det der viste sig at være en mindre bibelsk plage. Pudsigt nok var det den samme fælde de alle gik i, med 1 undtagelse.
Denne ene superfælde i køkkenet, viste at have en nærmest uhørt tiltrækningskraft på de små sataner. Vi nådede nærmest ikke at sætte fælden tilbage før næste mus stod parat til (næsten) frivillig guillotine anno 2005.
Klokken 3:00 samme aften stod det 10-0 til os.
Vi jokede lidt med hvad vi ville gøre hvis vi pludselig hørte et -SNAP- og stillingen var blevet 10-1, men det forblev morbid fantasi.
God tur...mus and all...Sverige kan det der med skove.
Fuglen på billedet er naturligvis en Huazin, der for os på denne tur viste sig at være en uvurderlig hjælp i jagten på Sveriges big 5: Jærv, ulv, bjørn, los og mus.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar