Charlotte opdagede retfærdigvis intet, da jeg idag mødte hende på Bülowsvej på cykel, 1 minut fra mit eget hjem (noget der viste sig at være et svineheld for min videre eksistens).
I samme øjeblik jeg ville råbe "hej!" kløjs jeg i et stykke gulerod som jeg ku have svoret på at have tygget grundigt....men nej. Rallende, hostende og gispende efter O2 slingrede jeg videre ud mod Åboulevarden og fik først pulsen ned under 180 da jeg havde skyllet synderen ned med 3½ liter vand.
Jeg dropper friskfyrs-stilen og cykelsnacks for al fremtid.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar