Utak er verdens løn...
Min mor er ikke altid lige glad for at blive blandet ind i "det der internet", men af og til ber' hun selv om det. Det har jeg fortalt hende. Og så er hun jo i øvrigt heldigvis ikke censor her!
Jeg måtte forleden lægge ører til endnu en marathonhistorie om det forurenede arbejdsmiljø på hendes gamle arbejdsplads og hendes gamle kollegers kollektive nedtur i den forbindelse. Det gør jeg gerne, og har gjort det mange gange før, og det skader ikke. Det gør det til gengæld når hun efter 45 minutter spør' mig om jeg vil tale med min far (det ville jeg gerne) og dernæst til ham -og telefonrøret som hun ikke har ulejliget sig med at dække til- siger -"nå nu gad han sgu' ikke at snakke med mig mere..." Noget der kun kan betegnes som næsvis utak.
Jeg havde i 45 minutter ikke sagt et ord -udover ja, nej, selvfølgelig etc. etc. og givet hende ret i at hendes gamle chef var en kæmpe idiot, hvilket er sandt i mere end en forstand.
Men det er åbenbart takken for at være en lyttende engel (se mig pudse glorie) i stedet for (som jeg også før har gjort) at fortælle hende hvilke nogle passive, eftergivende, ubeslutsommme tosser de har været (hvilket i dén grad også er rigtigt).
Nu falder der nok en syrlig bemærkning fra den gamle, men det betyder altså stadig mere at vennerne (dem af dem der læser det her lort) siger : Det er jo lige præcis sådan det er med min mor!
Mødre...can't live with 'em...pass me the peanuts.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar