Jeg modtog i dag en sms om kørelejlighed på onsdag, skrevet til en "Vinni". Jeg svarede straks at det var forkert modtager. Er det da ikke almindelig høflighed lige at svare med et "undskyld ulejligheden" eller lignende? (altså, det betyder jo ikke det store, men nu var jeg så venlig at gøre ham opmærksom på at han ikke får svar fra Vinni, ik?)
skip to main |
skip to sidebar
Om mig
Min blogliste
Tilbagevendende læsere
Andre links
Blog-arkiv
- august 2010 (8)
- juli 2010 (4)
- juni 2010 (2)
- maj 2010 (5)
- april 2010 (5)
- marts 2010 (3)
- februar 2010 (6)
- januar 2010 (4)
- december 2009 (9)
- november 2009 (11)
- oktober 2009 (13)
- september 2009 (4)
- august 2009 (8)
- juli 2009 (7)
- juni 2009 (11)
- maj 2009 (9)
- april 2009 (10)
- marts 2009 (11)
- februar 2009 (6)
- januar 2009 (10)
- december 2008 (9)
- november 2008 (8)
- oktober 2008 (13)
- september 2008 (6)
- august 2008 (17)
- juli 2008 (16)
- juni 2008 (9)
- maj 2008 (7)
- april 2008 (10)
- marts 2008 (9)
- februar 2008 (9)
- januar 2008 (11)
- december 2007 (9)
- november 2007 (15)
- oktober 2007 (8)
- september 2007 (13)
- august 2007 (11)
- juli 2007 (6)
- juni 2007 (5)
- september 2006 (8)
- august 2006 (9)
- juli 2006 (10)
- juni 2006 (12)
- maj 2006 (14)
- april 2006 (10)
- marts 2006 (8)
- februar 2006 (12)
- januar 2006 (16)
- december 2005 (4)
- november 2005 (9)
- oktober 2005 (12)
- september 2005 (13)
- august 2005 (31)
- juli 2005 (16)
3 kommentarer:
Du er gammeldags, Jeppe. Da jeg sad i min bil forleden dag bag ved Tivoli og med tegnsprog fortalte en ventende kvindelig bilist, at jeg ikke var ved at køre, kvitterede hun med en sur grimasse og en arrig acceleration. Hvad ellers?
Tja... som min far og jeg ofte siger: Andre mennesker er skøre :-)
Og ja, jeg vedstår gerne at være forholdsvis gammeldags på den front. Jeg mener jo hårdnakket at man kommer længst med gammeldags høflighed. Don't get me started on folk i trafikken... :-)
Jeg har oplevet det samme mangen gang på tektbesked, og har generelt samme oplevelse som dig.
Ps: Når man finder et dankort i et parkometer, bruger det meste sin og ens hæng-ud-vens eftermiddag på at spore ejen, for til sidst ved det pureste held at finde ham på de gule sider, og man ringer til denne mandsperson... og det altsammen er mere end en måned siden og dankortet stadig ligger i entreskålen og venter på sin herre... DET er da respektløst? N'est-ce pas?
Send en kommentar