Dette er en del af en serie der -på foranledning af Uffe- blev startet her.
Dire Straits / Brothers In Arms
Jeg husker ganske tydeligt at være begejstret hver gang jeg som forholdsvis lille kunne høre Randy Brecker lægge op til sin bror Michaels klassiske saxintro på 'Your Latest Trick'. En fremragende ballade; rettere... én ud af flere fremragende ballader der har hjemme på Dire Straits' 5. studiealbum. Her snakker vi radiolytning - måske med Leif Wivelsted ved mikrofonen- og altså Danmarks Radio i midten af 80'erne. Dengang de ikke behøvede at lefle for laveste fællesnævner og plagiere fladpandet reklamefinacieret radio.
Jeg kan også huske hvordan jeg følte mig oprigtigt trøstet af 'Why Worry' - og den kan stadig tage røven på mig hvis jeg bliver fanget på det rigtige ben. Om jeg så må sige.
På mange måder hensætter hele pladen mig til en sorgløs og dog på mange måder melankolsk stemning. Jeg kan huske de rigtige isvintre der prægede midtfirserne, og som -meget i tråd med Schlüters regeringsperiode- gjorde én kold helt ind i sjælen. Bemærkelsesværdigt i øvrigt at jeg har oplevet 6 af de 15 isvintre der har været i løbet af de sidste 100 år.
Så når jeg snakker om "rigtig vinter, lissom i min barndom", så er der faktisk noget om det.
Musikken er velkomponeret og uden skelen til de elektronisk-prægede midtfirsere. Den folk-lyd som Mark Knopfler, blandt andet med sit eminente guitarspil, indførte er noget jeg stadig holder umådeligt meget af.
Titelnummeret minder mig nok først og fremmest om nytårsaftenener i min barndom. Det var sådan et nummer der blev sat på når vi børn var ved at falde i søvn under borde, i huler vi havde bygget af stole og tæpper om eftermiddagen på vores værelser, eller i en stor hjørnelænestol, mætte af citronfromage og med smagen af hundeprop-krudtslam og gul sodavand på tænderne.
Senere fik jeg øjnene op for at Sting havde co-skrevet og sunget på 'Money For Nothing' - et nummer han utvivlsomt har tjent en formue på, og som rummer et af alle tiders bedste guitarriff.
Pladen er vigtig i soundtracket til min barndom, og jeg hører den tit hvis jeg spadserer en tur i mit nye kvarter.
PS: I mellemtiden er mit samarbejde med diskant.dk (hvor min top-10 er hentet fra) ophørt, men kun fordi jeg har for travlt. Det er et fint alternativt musiksite, der bare godt ku' bruge en makeover.
Jeg kan også huske hvordan jeg følte mig oprigtigt trøstet af 'Why Worry' - og den kan stadig tage røven på mig hvis jeg bliver fanget på det rigtige ben. Om jeg så må sige.
På mange måder hensætter hele pladen mig til en sorgløs og dog på mange måder melankolsk stemning. Jeg kan huske de rigtige isvintre der prægede midtfirserne, og som -meget i tråd med Schlüters regeringsperiode- gjorde én kold helt ind i sjælen. Bemærkelsesværdigt i øvrigt at jeg har oplevet 6 af de 15 isvintre der har været i løbet af de sidste 100 år.
Så når jeg snakker om "rigtig vinter, lissom i min barndom", så er der faktisk noget om det.
Musikken er velkomponeret og uden skelen til de elektronisk-prægede midtfirsere. Den folk-lyd som Mark Knopfler, blandt andet med sit eminente guitarspil, indførte er noget jeg stadig holder umådeligt meget af.
Titelnummeret minder mig nok først og fremmest om nytårsaftenener i min barndom. Det var sådan et nummer der blev sat på når vi børn var ved at falde i søvn under borde, i huler vi havde bygget af stole og tæpper om eftermiddagen på vores værelser, eller i en stor hjørnelænestol, mætte af citronfromage og med smagen af hundeprop-krudtslam og gul sodavand på tænderne.
Senere fik jeg øjnene op for at Sting havde co-skrevet og sunget på 'Money For Nothing' - et nummer han utvivlsomt har tjent en formue på, og som rummer et af alle tiders bedste guitarriff.
Pladen er vigtig i soundtracket til min barndom, og jeg hører den tit hvis jeg spadserer en tur i mit nye kvarter.
PS: I mellemtiden er mit samarbejde med diskant.dk (hvor min top-10 er hentet fra) ophørt, men kun fordi jeg har for travlt. Det er et fint alternativt musiksite, der bare godt ku' bruge en makeover.
10 kommentarer:
Åh, den plade! Den er også en god del af soundtracket til min barndom -på trods af at jeg er et par yngre end dig, Jeppe :o) Min bror havde den, og alt hvad han hørte, hørte jeg også. Således minder denne her mig mest om at sidde på hans værelse, på gulvet foran pladespilleren med lukkede øjne... Måske midt i en isvinter (som jeg jo tilsynedeladende har oplevet 5 af! Så ved jeg da det) Og det er stadig en af mine yndlingscd'er, som tit kommer frem!
Ja, jeg kan jo ikke påstå at jeg husker pladen fra barndomshjemmets pladehylde, men til gengæld har jeg vendt den flittigt i landsdækkende radio - og altid med stor glæde :-)
Nummer 1 det er den der nye fra Britney, er det ikk?
Oh how well you know me...
(og det er et citat, men ved du hvor fra?)
Stakkels Britney. Hun havde ikke noget sangtalent til at starte med og hendes overeksponering har nu ført til at hun gik fra at være "hende den pæne pige i skoleuniformen" til at være "hende den tykke skaldede med de to børn".
@Uffe: Apropos dig, radio og musik...Kan det passe at "I" (ved ikke hvem der står for den slags) havde samplet Memphis Soul Stew forkert? Sådan husker jeg det. Er der i øvrigt arkiveret noget af & Partners? Det kunne være sjovt med et genhør.
Jeg synes ikke Britney er tyk, jeg synes hun ser meget normal ud. Og hun synger da fint. Det er ikke lige fordi jeg skal forsvare hende, men hun blev vist kun opdaget fordi hun hele sin barndom havde sunget i sådan noget mickey mouse club som er et sted for unge talenter. Men pyt med det. Jeg kender ikke citatet.
@ Jeppe: Så vidt jeg husker, lavede jeg en båndsløjfe af basgangen i Memphis Soul Stew til brug for min musikredaktør, den djungariske dværghamster Tyksak, der undertiden havde sin bas med i studiet.
Hvis du går ind på dr.dk/bonanza og søger på 'Stenstrop', vil der dukke 6 antikverede udsendelser op ...
Citatet er vidst fra venner... Noget med Rachel og en kommentar om hvordan det føles når man kommer til at købe alt for dyre sko, hvortil Chandler svarer "oh, how well you know me" Eller tænkte du på noget andet, Jeppe?
@Uffe: Det er vel nok et glædeligt genhør.
@Dorte: Præcis, det er da Rachel kommer løbende ind på Central Perk med nyindkøbte støvler og påstår at Chandler også ville være så glad (som hun) hvis han havde købt nye "I don't need my parents, I don't need my job; I got new boots-boots" og Chandler svarer: "Oh how well you know me" - og det er en super velskrevet scene som jeg stadig griner af fra tid til anden.
Det afanit har jeg ellers set!
Send en kommentar