09 december 2008

Plup, så vågnede jeg; det var heldigvis bare en drøm

Cirka således sluttede jeg engang en stil. Da har jeg været omkring 12 år.
Min lærer syntes det var noget mærkeligt noget, da jeg nu havde skrevet en ok historie, at jeg så ikke overhovedet tog mig sammen til at afslutte den ordentligt.

Det havde han ret i.

Dette for at illustrere at jeg ikke selv er perfekt.
Og altså heller ikke skal gøre mig bedre end andre.

Men saftsuseme heller ikke spor værre end for eksempel Edgar Allan Poe, som jo trods alt indtil videre har fået en del mere fi...credit for sine skrivekundskaber.

Jeg havde givet mig i kast med "Hjertet der sladrede og andre historier" og har da også slæbt mig ca. halvvejs igennem den, for blandt andet at støde på den endog meget berømte "Mordene i Rue Morgue" - der var lige så fantastisk kedelig som de andre historier i samlingen.

Hver eneste gang der er noget der bare tangerer at kunne blive spændende, så slår han det ihjel med en "det var en abe der gjorde det" eller "så var det bare mig der var bugtaler"-lorteløsning på noget der egentlig ikke var spændende - men kunne blive det hvis han havde haft fantasi til at runde historierne seriøst af.

Jeg er søreme skuffet.

Er der nogen der kan anbefale noget Poe der rent faktisk er velskrevet?

--
og det her er altså langt værre end da jeg så Fuglene for første gang og var så skuffet at jeg næsten blev ked af det. FULGLENE ER UDSTOPPEDE OG FLYVER BAGLÆNS IND I RUDEN, HÆNGENDE FRA EN SNOR -for cryin' out loud...

2 kommentarer:

Anders VB sagde ...

Poe er en latterligt overvurderet forfatter - og det er ikke bare mig der siger det, det er også Harold Bloom!

Jeg skrev 3.G opgave i Dansk om ham - spørg mig ikke hvorfor - og det var noget af en ørkenvandring. Det er lidt ligesom at læse H.P. Lovecraft: der er nogle gode (og totalt fucked up) ideer men de bliver forrådt af dårligt sprog og en overdreven brug af deus ex machina man nu næsten kun ser hos Stephen King.

Jeppe Morgenthaler sagde ...

Tak.

Jeg glæder mig bare til jeg har penge til Dødspagten, Jean-Christophe Grangés nyeste. Hans bøger æder jeg altid i een mundfuld.
Og hans plot er de mest sindrigt spundne og sindssygt indviklede.

I Love it.