07 januar 2009

You And Your Friend

En af mine yndlingsballader er Dire Straits' You And Your Friend (fra "On Every Street"), der blandt andet udmærker sig ved, både på albumudgaven og her i denne fremragende liveudgave, at have Paul Franklin med på en helt speciel -og i mine ører guddommeligt lydende- udgave af en lap/pedalsteelguitar. Jeg har ikke set andre spille sådan en. Hvad mon den hedder? Dens helt karakteristiske lyd er tydeligere på albumversionen i øvrigt.

Mark Knopfler spiller forresten også fuldstændig suverænt, til trods for at han her ligner noget, et eller andet omsorgssvigtet barn fra Ishøj har lavet i sløjd.

Et meget simpelt nummer som passer lige til mine ører, og har gjort det i 18 år. Wow, den plade er ældre end jeg ku' huske. Anywho, her er det fra koncertoptagelserne 'On The Night':



5 kommentarer:

Dorte sagde ...

Det er nu et fantastisk nummer. Kristoffer kunne rigtig godt lide denne her liveudgave :o)

Jeppe Morgenthaler sagde ...

Naturligvis. Han kommer jo nogen gange også fra rørvig.

Anders VB sagde ...

Blev sgu helt nysgerrig på den der pedalsteel - jeg kan godt huske at lyden overraskede mig, men havde næsten helt glemt nummeret.

Lidt research fortæller mig at den kaldes "The Box" og er en specialbygget art akustisk lap steel. http://www.paul-franklin.com/bio.html

Jeppe Morgenthaler sagde ...

Jeg har gjort samme research men forundres (/sætter spørgsmål ved) over at det er den eneste af sin slags?!? At der findes netop denne ene, som Paul Franklin har fået lavet...og så ikke flere?

Det lyder usandsynligt, når man tænker på hvor sindssygt godt den lyder.

Anders VB sagde ...

Tror ikke den er den eneste - men kanske han er manden der har opfundet den? Det er jo i forvejen et ganske særligt instrument og ikke specielt udbredt, det bliver vel mest brugt som effekt eller gimmick (se: Daniel Lanois).