I går ville jeg lige pumpe luft i mit bagdæk, og i mit forsøg på at løsne ventilen gik den helt af. Den knækkede simpelthen mellem fingrene på mig.
Derfor måtte jeg i dag søge hjælp hos min -indtil nu- faste cykelsmed på Gammel Kongevej.
Jeg kommer trækkende ind med cyklen, beder om en ny slange til mit bagdæk, hvortil han udbryder
"du skal også have ny kæde!". Jeg takker pænt nej, og fortæller ham at kæden er ganske ny - indkøbt for en måned siden og at jeg stadig synes den gør jobbet fint. Hele samtalen forløber således:
Han: "Du skal også have ny kæde"
Mig: "Nej, det er vist ikke nødvendigt"
Ham: "Jo den er slidt og beskidt"
Mig: "Ja, lidt beskidt er den, men ikke slidt, jeg købte den for en måned siden"
Ham: "Du er blevet snydt, det er en dårlig kæde"
Mig: "Jeg har købt den her"
Ham: "Øh, nå - men du skal have nye pedaler"
Mig: "Nej nej, jeg skal nu bare have den slange til bagdækket. Kæden er ny og pedalerne er også nye. Og også købt her"
Ham: "Du skal passe på i trafikken"
Mig: "Øh, ja, jo... jeg skal kun have den slange i denne omgang"
Ham: "Og hvad mere?"
Mig: "Ikke mere"
Det er en af de mærkeligste samtaler jeg længe har deltaget i.
07 april 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Sådan er min cykelhandler hver gang. Lige meget hvor lille en ting jeg beder om så skal han lige kigge på cyklen og fortælle mig alt hvad jeg bør købe.
Det var også ham der en gang solgte mig punkterfri dæk, hvorefter jeg ikke nåede hjem før jeg var punkteret (det skal siges at jeg bor 349 meter derfra).
Pinter har ikke levet forgæves :-)
Hahaha det er sjovt. Hver gang der er noget galt med min cykel, som bare ligner en skrue der skal strammes, så er det altid noget MEGET farligt der bliver mindst 200kr, og jeg kan IKKE køre på den mere før det er blevet lavet - for det er LIVSFARLIGT!
Og hvad fanden ved jeg, jeg må jo bare betale :)
@Uffe: Pinter? Harold Pinter? Kender ham ikke, udover at jeg ved han modtog Nobelprisen for nogle år siden.
Spiralrømmejern med Gelenk, Uffe? Konisk kannelyrerede spiralrømmejern med gelenk?
Pinter = Absurd Teater
Send en kommentar