05 maj 2009

Rookie mistake


ITU har begået hvad kun kan betegnes som en rookie mistake.

Det ellers fornuftige tiltag, at komme en label på bygningen, (det virker fint på børnetøj, så hvorfor ikke også her?) er forplumret noget, i det at de for det første har skrevet "it-universitetet i København" - og at det ligger i København burde man være fint klar over når man står og læser streameren. Man står jo dog i København og læser det...

Hvad der er langt værre er at at de har forbrudt sig mod de simpleste af læseregler.

Her til lands (og i det meste af den vestlige verden) læser vi oppefra og ned, og fra venstre mod højre. (Forestil dig at stå på et bibliotek og læse lodrette bogtitler)

De har placeret streameren så den skal læses præcis omvendt - nedefra og op, og i en retning mod venstre. Det ses ellers kun på virkelig dårlige cd/bog-produktioner... men nu altså også på ITU.

Hrmf. (Rettet fra Hrfm. Tak, Søren)

7 kommentarer:

Cecilie L. sagde ...

Man får også lidt hold i nakken af at prøve at læse det...

Peter sagde ...

jeg er enig i at man her til lands læser oppefra og ned, men vi skal faktisk ikke længere end til Tyskland før bogtitlerne vender "på hovedet" - der skal man bøje hovedet til venstre for at læse hvad der står på bogreolen - så en stor del af den vestlige verden er altså lidt anderledes.

Ikke desto mindre synes jeg stadig at de burde nøjes med at kalde sig "it-universitetet" og så skrive det på normal vis.

Jeppe Morgenthaler sagde ...

Ja ok - det med den vestlie verden var egentlig ment i forhold til almindelig vandret læsning, så det er naturligvis en bøf fra min side at jeg ikke specificerer.

Men jeg vidste faktisk ikke at tyskerne var så tossede... :-)

Søren M.Echwald sagde ...

Hej jeppe, det hedder da vist hrmf, hvis jeg husker min anders and ret...;-) hilsen fætter søren

Jeppe Morgenthaler sagde ...

Åh nej. Endnu en rookie mistake. Det er hvad der sker når man går der...


Eller...

DOH! Fejl rettet. Du har naturligvis ret. Irriterende indlæg at lade en så elementær fejl slippe igennem.

Jon Mikkel Hansen sagde ...

Min ITU-kollega Morten fortalte mig om et nanotech-studie, der ligger i Århus. De har valgt at smide dette (http://www.phys.uni-paderborn.de/~rauls/inano_pos.gif) logo op på bygningens glasparti. Problemet er, at man også kan læse logoet fra den anden side, hvorfra facaden prydes med et ord, der ellers er kendt fra bøger som 'Kvinde, kend din krop'.

AnetQ sagde ...

@Jon: Hahhahaha Det kan man jo kun tage som en opfordring i disse varme dage...