06 oktober 2009

Og derfor betaler jeg ikke medielicens

Nej, jeg betaler ikke medielicens.

For et stykke tid siden kørte jeg en blog, sammen med min ven Jon.
Bladr lidt i den - og du vil få en dybere indblik i, og baggrunden for mit had til licensbetalt fjernsyn i Danmark.

I mellemtiden findes der jo computere, på hvilke jeg kan modtage DRs radio.
Jeg kan i princippet også se live-tv. I princippet.
Bare ikke i realiteten... I ved der hvor man mest har brug for det...

De seneste to weekender har jeg under 'Forbrydelsen' testet DR1s livesignal på en 10mb kabelkoblet forbindelse.
Jeg testede for begge weekenders tilfælde naturligvis først high-udgaven, som hakkede og spruttede og opløstes i pixelgrød hver 5. minut, ca.

I realiteten.

Ubrugeligt.

Dernæst testede jeg low-signalet, der -foruden at være af ringere kvalitet end en gennemsnitlig YouTube-video anno 2007- også hakkede.

Ingen af signalerne kunne altså bruges til noget.

Jeg har i øvrigt ingen planer om at købe et abonnement til TV2 Sputnik.
TV2s programudvalg er simpelthen for ringe.

Men tilbage til DR-tv, som jeg altså ikke ser grund til at bruge tid på online.
Jeg betaler med glæde min radiolicens, da jeg hører en del netradio.
Men ikke medielicens. Jeg har intet tv. Jeg kan konstatere at jeg ikke kan se live-tv på nettet. Selv ikke med en meget hurtig forbindelse.

Og så for øvrigt...

Hvornår kommer talentshowet hvor musikere, dansere og andre professionelle underholdere får lov at prøve sig frem som kirurger, socialrådgivere eller piloter?

I mine øjne ville det være mindst lige så absurd som det rådne talentshowcirkus der kører på alle kanaler i disse år, og tilsyneladende ingen ende vil tage...

Ingen kommentarer: