Jeg elsker at der netop samtidig som beskeden om at
tre af mine venner var blevet fan af Lars Løkke (på Facebook)
- med fokus på politisk økonomisk redelighed i reklamen -
samtidig dukkede en besked op om at 10 venner havde læst at
nationalbankdirektøren, de økonomiske vismænd, OECD og Europa-Kommissionen
samstemmende kritiserer regeringens økonomiske politik.
I en samtale med Jens Olaf Jesus pegede den økonomiske overvismand
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen uden omsvøb på at en socialdemokratisk
økonomisk politik ville stille Danmark bedre i krisetider som denne.
Go figure...
5 kommentarer:
Det er et lidt kort indlæg om nogle meget store ting, men jeg synes det kræver en noget længere uddybning, så her kommer en meget lang kommentar.
Jeg tror jeg er en af de tre, og jeg må tilstå at jeg mere er fan af Lars Løkke som person og politiker, end hele den politik hans regering står for. Sloganet: "Hvis vi fortsat skal kunne finansiere verdens stærkeste velfærdssamfund" står ganske rigtigt ikke særlig godt mål med den aktuelle politik mht statens finanser. Men når det er sagt, så er der en masse væsentlige detaljer som jeg for overskuelighedens skyld, deler op i nogle afsnit.
Økonomiske vismænd
Det er jo en meget taknemmelig titel de her har klistret på sig selv, vismændene. Vi skal hele tiden huske på at økonomi for det første ikke er nogen eksakt videnskab, men i høj grad er præget af politiserede ideologier, og erfaringer fra tidligere tider. Og det er også vigtigt at pointere at vismændene er selvudnævnte - der er ikke noget per se der gør dem til større eksperter ud i at forudsige landets økonomiske fremtid. Men de har selvfølgelig en stor viden om hvordan det tidligere er gået, så lad os ikke smide dem ud, vi skal bare huske at de ikke nødvendigvis altid har ret.
Det er nemt at være i opposition
Et af de helt store problemer med hensyn til fremtidens økonomiske situation, er alle de store årgange der skal på pension eller efterløn. Og ingen siddende politiker tør pille ved efterlønnen. Alt for mange (især af dem der nu skal på efterløn) husker Poul Nyrups skriftlige garanti, og hvordan den i høj grad kostede ham valget. Som opposition er det mindre farligt at lege med den slags udtalelser, dels fordi man kan sige hvad man vil for at få stemmer, og dels fordi oppositionen altid tiltaler det yngre vælgersegment (som er ligeglade med om der er efterløn i 2050).
Statens økonomi vs landets økonomi
Bemærk at der stort set kun bliver talt om statens økonomi i debatten - for at der kan komme penge nok ind til de mange overførselsindkomster er det nødvendigt at hæve skatterne. Det giver god mening, men landets (borgernes og virksomhedernes) økonomi bliver ikke forbedret af at opkræve stadig højere skatter - og vi er nogle der mener at man risikerer at få en nation hvor en meget lille del af befolkningen arbejder røven ud af bukserne for at forsørge resten. Og penge kommer jo ikke ud af ingenting - der var en (venstrefløjs) politiker (jeg har desværre glemt navnet) der for få år siden tog det gamle udtryk "vi kan ikke leve af at klippe hinandens hår" op til revision, og mente at det kunne vi godt, hvis vi nu blev rigtig dygtige til at klippe hår ... den slags ideologi tror jeg ikke på er en levedygtig vej for landets økonomi. Man er nødt til også at skabe værdier, man kan ikke bare kræve dem ind.
... fortsættes ...
... fortsat ...
Millionærer og pensionister og den kritiske masse
Socialdemokraterne har for eksempel foreslået en millionærskat, i stedet for f.eks. at øge efterlønsalderen. Det er ikke specielt økonomisk ansvarligt, men det er politisk klogt. En millionær kan tjene flere penge ved f.eks. at arbejde mere - men en person på overførselsindkomst kan kun tjene mere ved at stemme på de politikere der vil give mere. Derfor er alle politikere bange for at pille for meget ved de store overførselsindkomster - SU og starthjælp kan man skære i så tosset man vil, for der er så få modtagere, og de siger ikke ret meget. Kontanthjælp kan man også pille en del ved, men efterlønnen - der roder man ved et enormt vælgersegment der følger MEGET med i politik, og har masser af tid til højlydte protester, samt masser af indflydelsesrige kontakter.
Socialdemokratisk politik
Da vi sidst havde en socialdemokratisk regering, kom der en ny skat eller afgift, eller en forhøjelse af en eksisterende, hver eneste dag i regeringens levetid. Hver dag!
Det gav ganske rigtigt masser af penge i statskassen, og da man samtidig havde det globale opsving i slutningen af 90'erne, kørte det hele bare på skinner. Der var stort set ingen arbejdsløshed, og derfor meget få overførselsindkomster.
Desværre har vi ikke helt så gode muligheder nu her, arbejdsløsheden er enorm, og jeg har personligt meget svært ved at se hvordan højere skatter og afgifter skal afhjælpe landets situation. Vismændene har selvfølgelig ret i at det vil give flere penge i statskassen - men på hvor lang sigt?
afslutningsvis
Jeg er jo en af de der onde kapitalistsvin der hellere vil have pengene selv, end at give dem til staten. Jeg er uenig i størstedelen af den politik der bliver ført for tiden, men jeg er så egoistisk at jeg tænker: "I det mindste kan jeg klare mig selv" - det er jeg ikke sikker på at jeg ville kunne under en socialdemokratisk økonomi-politik, der ville jeg havne på overførselsindkomst, og dermed koste staten endnu flere penge. Og den detalje synes jeg ikke helt at den kære vismand har med.
For at begynde bagfra:
En socialdemokratisk regering ville netop redde din røv hvis du havnede på overførselsindkomst, og hvordan deres politik ligefrem skulle være den naturlige årsag til at du havnede der har jeg svært ved at se.
Om vismændende:
De er altså udpeget af økonomi- og erhvervsministeren og er oprettet ved lov i 1962, og der sidder repræsentanter fra regeringen i udvalget.
Du glemmer tilsyneladende at den stokkonservative nationalbankdirektør, OECD og Europakommissionen alle siger det samme.
Om Lars Løkke som person:
Der savner jeg din ellers ofte forbilledlige kritiske sans. Manden, der ved klimatopmødet udviste en så latent mangel på indsigt i hvordan international politik fungerer, manden der tager på ferie med sine børn i utide og som i øvrigt ikke er valgt som statsminister, men som tilsyneladende fortsætter en krigsførelse der i Holland (og England) pt ses grundigt efter i krogene, og dømmes ulovlig.
Jeg har satme ikke meget til over for sådan en fyr.
Jeg var -for the record- ikke fan af Nyrup som person.
Jeg er ikke fan af millionærskat. Det skal fandeme kunne betale sig at arbejde meget.
Din afsluttende udmelding virker ganske rigtigt meget asocial.
At vi på mange politiske områder mangler et seriøst alternativ til den siddende regering skal jeg være den første til at indrømme og begræde - men den økonomiske politik er ikke en af dem.
Javist ville Socialdemokraterne redde mig hvis jeg havnede på overførselsindkomst ... og de ville sandsynligvis ikke fifle (et pænt ord for kriminel svindel) så meget med kontanthjælpssystemet som vores kære finansminister har gjort. Og jeg giver da nationalbankdirektøren etc ret i at det vil hjælpe statens finanser hvis skatter og afgifter får et løft op - jeg er bare ikke sikker på at det vil holde ret længe, fordi det netop kun afhjælper statens økonomi, og ikke landets borgere og virksomheder - og dermed risikerer man en mindre vækst, og dermed kommer der endnu færre penge i statskassen, og så videre. Jeg er den type der mener at det er bedre at sælge 200 bananer for 2 kroner stykket, end at sælge 50 bananer til 5 kroner stykket (allegori for mange skatteydere med lav skat, vs få skatteydere med høj skat) - pengene kommer langsommere ind, men i sidste ende betaler det sig alligevel bedre.
Og re. min asociale holdning, så er det noget der ofte sker for folk når de pludselig indser at de arbejder 2½ time om dagen for egen indtjening, og resten af tiden for at betale til staten. Så tænker man pludselig at man burde lade helt være med at arbejde, og lade de andre forsørge en - og det synes jeg næsten er endnu værre.
Mht vismændene - så vidste jeg faktisk ikke at de var udpeget, jeg troede det var en helt uafhængig "tænketank" - men det ændrer vel stadig ikke ved at økonomi som sådan er mere præget af ideologier end faktisk videnskab.
Mht Lars Løkke - nej, han er ikke valgt som statsminister. Mest fordi vi aldrig har holdt statsministervalg her i Danmark, men posten blot oprettes af det parti med flest mandater, og de traditionelt plejer at udpege deres formand. Klimatopmødet var i forvejen en farce, så det vil jeg slet ikke komme ind på - og at skyde militære indsatser i skoende på én ud af 179 folketingsmedlemmer, det er sgu lidt tyndt. Den der "kunstige" krise der blev skabt mens han var på ferie - er der overhovedet nogen der kan huske hvad krisen gik ud på? Jeg bryder mig ikke om den her piedestalisering (er det overhovedet et ord?) som der tilsyneladende skal være om statsministerposten - han er jo "bare" chef for de øvrige ministre, han er ikke den øverstbefalende i landet, han er ikke "Commander in chief", han er ikke kongen uden hvem landet ikke længere kan klare sig selv. Han er ikke præsident! Selv om jeg godt ved at mange gerne så at det var sådan at vi havde en valgt præsident, så er det altså ikke så.
Sikke vi kan slås :) Kommer der ikke nogle flere med? Eller har de for mange tømmermænd til de lange indlæg?
Hehe.
Det er godt man kender dig IRL ;-) - og ved du er en fin fyr.
Jeg er sgu heller ikke decideret glad for at betale meget i skat, men for hulen, vi har det altså ret godt, og får mange, mange velfungerende ting (uafhængig af hvilken regering der sidder) i vores samfund, via den skattemodel vi har. Selv om der er meget at kritisere på fx vores sygehussystem er det jo klasser bedre end fx det amerikanske, der netop er moderniseret, så der vel kommer op på siden af vores anno 1950'erne...
Hvis ikke du sætter LL på en piedestal, hvad handler fandyrkelsen så om?!
Hvis nu vi droppede landmandsstøtten og satte de mange milliarder i udviklingsstøtte til mindre virksomheder, så ville vi få gang i den private sektor på en god måde tror jeg. Er vi mon enige der?
Go' søndag.
Send en kommentar