07 maj 2010

Når onlinevenner dør

Der er så mange måder at kende folk på, og i nogle tilfælde er
kendskabet næsten ren indbildning. For eksempel blev jeg meget rørt da Svend Auken døde,
selv om jeg kun havde hilst på ham på en cykelsti engang.

Jeg har mange onlinebekendtskaber. Mange af dem ville jeg også kalde venner.

En af dem døde for næsten præcis et år siden. 
En anden døde for 10 dage siden.

Julian var en fremragende australsk trommeslager, som jeg blev
venner med, gennem mit arbejde på Virgils website.
Vi ku' li' den samme musik, havde den samme nørdede kærlighed til specifikke
musikalske virkemidler (fx fills i 5/4 over 4/4, hvis du er nysgerrig) og klikkede i det hele taget
bare når det kom til musik og alt det man kan sige og mene om det.

Han døde pludseligt og helt uventet i juni sidste år, og jeg har siden holdt kontakt til noget af hans familie.
Jeg savner vores indforståede kommentarer og hilsner til hinanden meget.

Dee var moderator på Planet X' messageboard og medlem på Virgils messageboard, 
som jeg har være moderator på i mange år.
Hans og mit forhold var mere kollegialt. Vi delte det pressemateriale, billeder og nyheder vi kunne få
fat i om Virgil, Derek og de andre Planet X-gutter, for at få begge websites til at være så opdaterede
som det lod sig gøre til trods for at vi begge var udfordret af at sidde tusindvis af kilometer fra dem vi arbejdede for.

Det blev til et tæt samarbejde og et utal af timelange chats om musik og livet i øvrigt.
Forleden døde Dee. Lige så pludseligt og uventet som Julian. Begge var yngre end mig.
Den ene døde af akut hjertefejl, den anden af en hjerneblødning. Ikke skyggen af stoffer involveret.
Dees meget søde kæreste Jodi tog sig i sidste uge tid til at takke alle der have skrevet om ham på forummet, 
og forhåbentlig har hun fundet en vis trøst i at se at masser af mennesker fra hele verden savner ham. 
At han har betydet noget for dem. 

I aften skåler jeg på onlinevenskaber der kan være sande, lange og meningsfulde, på tværs
af kontinenter og landegrænser - og som kan efterlade mange gode minder. 

Posted via email from Jeppe Morgenthaler

Ingen kommentarer: