20 august 2007

Rustur

Studiechef Jakob Lange er ude med et helt utidigt og vanvittigt angreb på rusturen (som institution) på KU som den ser ud i disse år.
Jeg tvivler på at han selv har deltaget på en sådan i mange år. Overhovedet at nævne tvungen nøgenhed, regnormespisning mv. er fuldstændig absurd. Jeg er selv sammen med en fabelagtig tutorflok på Dansk (25 gode, sociale og fornuftige mennesker) ved at lægge absolut sidste hånd på forberedelserne til rusturen for de nye studerende på Dansk. Selvom der ikke skal afsløres detaljer her, kan jeg i hvert fald sagtens understrege at det billede som Jakob Lange tegner er overdrevet og helt og aldeles forskruet. Selv var jeg rus for 2 år siden og jeg oplevede INGEN tvang og INGEN mærkelige påfald ud i nøgenhed, spisning af mystisk mad el. lign. Slet ikke.
Det er et formidabelt skørt tidspunkt at komme ud med disse udtalelser. Hvis KU havde haft nogle reelle idéer om ændringer af rustursforløbene burde disse overvejelser vel være kommet ud inden tutorerne på KU gik i gang med sommerens forberedende øvelser.
Helt og aldeles skudt ved siden af.

4 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hej Jeppe.

Jeg skal selv være tutor for 2. år i træk på Folkesundhedsvidenskab; Ingen tvang, ingen galskab. Bare ren glæde, lykke og nye venskaber. Det bliver den bedste rustur 2007 på hele KU.

- Jeg håber, det vil lykkes for jer at blive nummer 2, hehe.

God fornøjelse. Vi ses omkring.

Mikkel

Jeppe Morgenthaler sagde ...

Vi skal til Odsherred! Stik den, junior! ;)

Unknown sagde ...

Vi var i Holbæk, Audebo. Det må være tæt nok.

Jeppe Morgenthaler sagde ...

OK, så lidt har I da gjort rigtigt... (håber I har haft en fed tur - vi skal afsted om 3 uger og har indtil nu haft et fabelagtigt introforløb med de nye)