I går vandt vi med holdet "Der er Fredagsbar på Nordisk bagefter, fadøl 12 kroner" quizzen i mødestedet på KUA. Peter, Nico, Nis, Jon og undertegnede udgjorde den quikke quizzende quintet der i sidste øjeblik gjorde det af med den sidste rest af modstand. På mandag henter jeg den nye Roisin Murphy-cd der var i præmie.
Vi svarede blandt andet rigtigt på følgende spørgsmål:
Hvad hedder bassisten i Cream?
Hvilken stil er Peterskirken bygget i?
Hvad hedder trommelsageren i U2?
Hvornår døde Miles Davis?
Hvornår blev Island selvstændigt?
Hvilket hovdyr findes i 3 sydamerikanske og 1 asiatisk udgave og kan veje op til 400 kg?
Hvem kunne ikke samle Humpty Dumpty igen?
I hvilket årti huserede massemorderen Jack The Ripper?
Mens du tænker kan du lade dig underholde af 2 youtube-videoer med samme tematiske indhold: "Når musikere har en off-day!" I begge tilfælde er der dog imidlertid tale om et backing-tape der afspilles i forkert hastighed men dét gør det jo ikke mindre underholdende...
For øvrigt hører jeg i disse dage endnu en gang Dolly Partons "Little Sparrow" på repeat, nærmest uafbrudt. Det er bare en SÅ go' plade.
27 oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Meget underholdende!
Hvem kunne have forudset at Van Halen ville vove sig ind i 12-tone musikkens univers i søgen efter nye musikalske udfordringer? Respekt der!
KH Fætter Peter
Send en kommentar