I går havde jeg 5 venner på besøg, for at se P3 Guld sammen.
Vi var rystede. Showet var et øjebliksbillede på den neadskruede spiral, DR tilsyneladende uhjælpeligt er fanget i. Humoren var dilettantisk og upassende, afviklingen lignede tidligt DK4-materiale og det åbenlyse, tilladte kollektive alkoholindtag blev udstillet ved Torben Stenos /Johan Olsens festsang, der efterlod os lamslåede.
Ikke blot tillod man at Johan Olsen grinende og snøvlende vrøvlede sig igennem uden at kunne teksten; de rullende undertekster gik samtidig i stykker og kørte i dobbelt tempo, og da så det grangiveligt ud som om at DR er en døende kæmpe. Groft sagt: Intet fungerede.
Kvantespring
Det gør til gengæld fotoudstillingen i Nikolaj. Altså fungerer.
Joakim Eskildsens billeder af romaer fra Indien, over Finland, Rumænien til Grækenland og Frankrig.
Nogle af billederne er simpelthen inderligt rørende.Jeg havde lokket min gamle ven Kalle med ind og se dem, fordi han er meget interesseret i romaers rettigheder, og har skrevet artikler om emnet.
Vi var enige om at det mestendels var en super udstilling. Nogle af billederne fra Finland virker ikke helt i samme klasse som for eksempel de indiske.
Billede nr. 16 husker jeg i lang tid, er jeg sikker på.
Gå ind og se den. Det koster sølle 20 kr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar