Det er søreme længe siden at en old school "licensrimelig" programrække har underholdt undertegnede så konstant og kontant. MAND! - hvor er de gode, sjove og sympatiske. Det er en fornøjelse at følge de to brødre, James og Adams kærlige, MEGET morsomme og, på et hollandsk 100 hertz farvefjernsyn, yderst appetitvækkende behandling af faderens ypperlige opskrifter.
Lad bare dette være støbeformen for nye programmer på DR. Eller lad sønnerne tage en runde mere med andre opskrifter. Mere af samme skuffe, tak.
I dag kom det frem at Pete Doherty og Amy Winehouse vil lave musik sammen. Det svarer i min verden til at sætte Jønke og Sorteper til at passe børn sammen. Intet godt kan komme ud af det...
Politiken kalder det et umage par. Tværtimod, siger jeg! De er da herre mage, om jeg så må sige. Om de så GØR sig umage...dét er straks mere spændende
Det er fedt at se dygtige folk lave så specialiseret arbejde som at føre en cykelbro ind over Danmarks mest befærdede boulevard. Dag og nat knokler de. Efterhånden vel også i mod tiden, i form af en vejrudsigt der siger snestorm fra fredag middag...
Hold da ellers op. De sidste par dage har da været helt hormonforstyrrede, når det kommer til vejret.
Dog var cykelturen herud dejlig her til morgen. For det første påbegyndte 3 kolossale kraner i dag den endelige montering af cykelbroen over Ågade. Det bli'r vel nok dejligt!
For det andet havde træer og buske et dynetykt lag af sne i de solrige morgentimer. Se bare udsigten til TDC-tårnet. Det er da dejligt.
I sådan et vejr tager loungen sig også rigtig godt ud, med solen ind ad vinduerne. Den første kop morgenkaffe i sådan et lys er lige sagen, når man skal have varmen. Mums.
Ja, når nu vi er ved det med humøret, så bli'r jeg altså i utroligt godt humør af at høre svenske Promise and the monster og hendes krystalklare vokal på "Sheets". Her er videoen:
Line fik mig lige i rigtig godt humør ved at poste et link til denne video. En fornemt dygtig skuespiller der kan sine engelske sprogvariationer til fingerspidserne. En fornøjelse at se og høre.
Siden min tid i trommebranchen har jeg været fast læser (og skriver) af flere internationale fora for trommeinteresserede. Der gik en grå sky hen over mit ellers gode humør da jeg for et øjeblik siden læste et indlæg i forummet på det meget nørdede site House Of Drumming.
Her udbød et unavngivent trommefirma et job(deres betegnelse!!) som "Long-term Marketing Intern for highly-reputable drum manufacturing company". Lyder flot ikke?!
De kræver blandt andet af ansøgere at han/hun: -must be a drummer. We want your input and market perspective. -must be enthusiastic. This is not just any job. (Husk lige den til senere) -must have excellent conversational and written communications skills. -must be fully conversant in MySpace and other online marketing applications. -must be resourceful and very thorough. -must have their own computer (desktop or notebook) and cell phone.
og fortsætter selvfølgelig med hvad de har at tilbyde en ansøger:
-Salary: None -The right candidate will learn a great deal. -Work from your local Starbucks if you like, as long as you get the job done. In fact, we'll get you a Starbucks account. (Tænk virkelig?!) - No dress code. (Wow, der MÅ jeg arbejde) On occasion, you will get to attend free shows by our clients and their bands, and meet some of your drum heroes. You will also receive an entrance pass to attend the NAMM Show. Lad os lige se på den første linje i deres afdeling EEN GANG TIL.... Salery: None!?!
Det er simpelthen utroligt hvad store firmaer tillader sig selv af nederdrægtigheder. Det skorter da heller ikke på fordømmelser af dette unavngivne firmas fesne forsøg på at hverve håbefulde unge trommeslagere med en blind drøm om at arbejde i branchen.
Men det er åbenbart en trend blandt store firmaer. Forleden blev jeg for eksempel også tilbudt at komme med til Danish Music Awards hvis jeg ville arbejde gratis hele aftenen....for MYSPACE!! ....sådan cirka et af verdens hurtigst voksende firmaer med en gigantomsætning. Ellers skide tak. Hvad i alverden bilder de firmaer sig egentlig ind?!
Altså i den forstand at næste gang er 10. gang jeg skal tappes. Jeg ser jo en nål hver gang jeg er der. I dag var vi kun 3 der lå på briksene samtidig (der er plads til 8), hvilket fik sygeplejersken og mig til at aftale at næste gang må jeg forsøge at overtale mindst én ven (som ikke allerede giver blod) til at komme med og se hvor udramatisk det er. Det er virkelig en nem tjans og man gør en mere end almindelig god gerning.
Kom nu venner.
I øvrigt holder jeg et fornemt niveau i min blodprocent. Det er en god måde lige at få testet systemet på, hver 3. måned.
