Af de værste lavpunkter kan nævnes...
-dengang det gik op for os at vores studieordning løbende blev skrevet om for at tilpasses de økonomiske vilkår - og INGEN i administrationen derfor turde tage ansvar for NOGET i forbindelse med undervisningen eller eksamener.
-dengang vi forgæves ventede på tilvalgskatalog - som aldrig kom - og som derfor gjorde at vi ikke kunne læse tilvalg udenfor Det Humanistiske Fakultet. Ærgerligt hvis man fx ville være gymnasielærer i Idræt eller Geografi, og noget der gjorde os til den smalleste årgang på Dansk -rent fagligt- i nyere tid.
-dengang vi ikke kunne vælge BA-vejledere blandt de undervisere der rent faktisk havde undervist os. Til trods for at det stod i bekendtgørelserne at det skulle vi kunne.
-dengang mit rusholds medieanalyseunderviser blev tildelt undervisningstimer i et lokale uden tv- eller internetadgang. MEDIEANALYSE!! For cryin' out loud...
-at der skulle gå 1½ år med undertegnede som tovholder på bevægelsen "trådløst Internet på Nye KUA NU!!" før de høje herrer (m/k) forstod at vi lever i et samfund der bruger Internettet til ALT. Jeg mener; Kom nu op i gear, for helv..etica!
...og altså så nu - og det hører jeg om fordi jeg var engageret i de studerendes vilkår mens jeg læste min BA - hvor man på overbygningen på Danskstudiet stadig ikke liiiiiiige har fået gjort studieordningen færdig. Vi snakker altså et studie som vi startede på i september 2005.
3 år! Til at gøre en kandidatordning færdig. Til éet studie.
De få der er startet på kandidaten nu kan ikke melde sig til eksamen, fordi de ikke kender studieordningen. Ingen ved noget og underviserne er lige så frustrerede, fordi der kun må tilbydes én eksamensform per fag.
Altså kaos.
Hvornår i alverden går det op for ledelsen at det bare ikke fungerer sådan her - og med de mennesker der er tilknyttet nu?!
Man må hovedrystende se til - denne gang for mit vedkommende heldigvis fra sidelinjen.
Men min sympati og medfølelse får de overbygningsstuderende i rigt mål.
Ovenstående problematik stiller umiddelbart (mindst) følgende mulige scenarier op:
1. Der er for få ansatte - men de ved ikke selv at de er for få, og at de ikke når det de skal, til tiden.
2. Der er for få ansatte - og det ved de godt selv, men de melder ikke ud at de har problemer med at nå deres arbejdsopgaver.
3. Der er rigeligt ansatte men de har ingen idé om at de ikke når de ting de skal.
4. Der er rigeligt ansatte, som har alt for få midler - men de melder ikke ud om det.
5. Der er rigeligt ansatte som er dovne og bare ikke gider gøre deres arbejde.
Kan I se hvad jeg mener?
Der er altså tale om enten dovne, underbemidlede, uvidende eller økonomisk bundne administrationsmedarbejdere.
Personligt tror jeg på en uheldig kombination af indtil flere af ovennævnte scenarier.
