Opskrift på julestemning i februar

I dag var jeg i en umiskendelig julestemning det meste af dagen.
Jeg ved også godt hvorfor.

Det startede med at jeg satte iPoden på shuffle, hvilket resulterede i en cykeltur der fik både 'It's beginning to look a lot like christmas' (med Bing Crosby), og 'Last Christmas' som soundtrack.

Dernæst kunne jeg hele dagen (og det gjorde jeg!) glæde mig over den dejlige blå himmel - hvilket fik mig til at få 'Dejlig er den himmelblå' på hjernen. Den sidder der stadig, for da jeg for et kvarter siden cyklede hjem af Bülowsvej (i sydvestgående retning) kunne jeg observere den mest funklende stjerne jeg nogensinde har set.

Så tydeligt blinkede den at jeg ikke kunne holde mig fra at mumlesynge "[...]hvor de gyldne stjerner blinke, hvor de smile hvor de vinke[...]", dog efter jeg havde sikret mig at der ikke var nogen til at høre det, cyklende umiddelbart bag mig.

Nu har jeg for første gang i to måneder tændt stearinlys, og er i blød, pejseklar Disney-julestemning. Ikke fantastisk god timing.

Jeg går i seng om lidt og finder noget helt andet at høre som godnatmusik.
Måske Pierre-Laurent Aimards fantastiske indspilning af Ligetis etuder. Jeg blev gjort opmærksom på Ligetis 'Djævelens trappe' af min fætter Peter, og fik oplysninger fra min gode ven, pianisten Søren, om at Pierre-Laurent Aimard er The Dogs Bollocks, når det kommer til at fortolke Ligeti. Det havde han saftsuseme ret i.

Så farvel, julestemning!

(Og her er det Greg Anderson der har fornøjelsen af at betræde Djævelens trappe:)