23 september 2009

Musik fra før 2005

At studere sammen med folk der er meget yngre end mig selv har været og er skide fedt.
Det er lige som en slags anden ungdom. Nogle vil måske mene at jeg i en alder af 32 stadig er ung, men for en 20-årig der lige er flyttet til storbyen virker jeg nærmest som danefæ. Trust me.

At jeg har haft et rigtigt job i mange år, for SÅ at begynde at studere, kan få spørgsmålstegnene til at stå meget tydeligt i de unge menneskers ansigter.

Men det jeg vil dele nu er en situation, der med forskellige slutninger gentog sig så mange gange på KUA (hvor jeg tog min BA), at jeg længe har tænkt på at blogge om det.

Scenario
Jeg svinger ind på Emil Holms Kanal og møder en af mine (unge) medstuderende, så jeg tager naturligvis ørebøfferne ud og hilser godmorgen...hvorefter følgende ordvekslinger finder sted:

Mandag
#1: Hvad hører du?
Mig: Steely Dan!
#1: Hvem?

Tirsdag
#2: Hvad hører du?
Mig: Eurythmics!
#2: Hvem?

Onsdag
#3: Hvad hører du?
Mig: Mothers Finest!
#3: Hvem?

Torsdag
#4: Hvad hører du?
Mig: Kate Bush!
#4: Hvem?

Fredag
#5: Hvad hører du?
Mig: Tower Of Power!
#5: Hvem?

Og så videre... og så videre...
Det er for mig påfaldende, så megen god musik der glemmes af de brede masser.

Men på den anden side, jeg føler mig faktisk gammel når et band der er så ungt at de knapt har udsendt deres første EP, allerede har splittet ud i 3 nye projekter, som Soundvenue og/eller Gaffa nærmest pr. refleks udnævner til det det bedste verden endnu har set/hørt.
Slap nu lige af og hiv de bukser op.

21 september 2009

+ natriumkarbonat = smart.

Forleden havde jeg en grim hovedpine og måtte ty til hovedpinepiller. Ellers ikke noget jeg normalt gør det så meget i. Jeg spurgte af gammel vane efter en pakke Panodil, men de havde kun Panodil Zapp.

"Hvad er det nu lige forskellen er?", fik jeg mumlet - hvortil den flinke mand svarede:

"De virker hurtigere"

Bum. De virker hurtigere.

...

Ja, i følge dagens udgave af Internettet er det tilsyneladende den eneste rigtige forskel.


Som der står her, "Panodil Zapp lindrer spændingshovedpine og andre former for svage smerte hurtigere end almindelige Panodil tabletter. Det skyldes, at der er tilsat hjælpestoffet natriumbikarbonat, som øger lægemidlets optagelse i kroppen. Panodil Zapp er dog stadig lige så skånsom for maven som almindelige Panodil tabletter".

Natriumkarbonat For The Win!

Du kan altså - hvilket jeg føler mig overbevist om at mange stadig gør - vælge de gamle Panodil, eller Panodil Zapp, der virker på samme måde, bare hurtigere. Hmm. Når jeg har hovedpine vil jeg egentlig gerne af med den hurtigst muligt. Og jeg har ikke noget idyllisk glasbillede af Panodil som en nødvendig del af mit liv.

Kan nogen forklare mig hvorfor der stadig sælges almindelige gammeldags Panodil!?!

17 september 2009

Observationer

3 dage i træk på Riget… 3 erfaringer rigere.

På patientbesøg...

Noget af det første der slog mig i forgårs var at der ude i gården ryges lige så intenst som på en gennemsnitlig fredag aften på McKluud. Om det er patienter eller besøgende er ikke altid lige til at sige, da der ikke er den store forskel på hvor syge de ser ud.

Dét er lissom deres egen hovedpine...

Men hvad jeg med en vis mistro og himmelvendte øjne dernæst kunne konstatere er at de stole der står i gården ikke bare er rigtig dårlige at sidde i. De transcenderer ind i det komplette anti-ergonomiske mareridt.

Hvem i alverden har besluttet at Riget skal være selvforsynende med rygpatienter? Jeg udfordrer enhver der kommer forbi til at gå ind og prøvesidde dem, bare for et øjeblik.

Sidst men ikke mindst noterede jeg mig at der, da en ældre, nyopereret dame faldt om udenfor, og med al tydelighed var i en helvedes bunke smerter, gik der vel 20 sekunder før jeg og en anden fyr nåede over til hende, 2 minutter inden vagten (som var blevet tilkaldt samtidig med at jeg løb) kom og 6-7 minutter inden der kom en portør.

Slentrende, i øvrigt.

Hun havde for blot to timer siden fået skåret hele brystbenet op, og måtte under ingen omstændigheder bevæge armene. (= ikke skide nemt at rejse hende op!) Hvad hun overhovedet lavede derude er naturligvis et godt spørgsmål, men hvorfor der gik de mange minutter inden en reel hjælp dukkede op er da lige så godt et spørgsmål. Hun våndede sig af smerte og de rare folk der havde tilkaldt vagt og sygepersonale havde gjort det klart at det var alvorligt.

Man undres over så meget…

13 september 2009

Online profil

Klik for større billede


Jeg sidder pt og roder lidt med en mulig opdatering af min primære online profil.
Egentlig synes jeg stadig rigtig godt om visitkortmodellen hvor folk kan klikke sig videre til de relevante sider for at finde konkret information i en specifik kontekst. Så indholdsmæssigt er der ikke de store ændringer. Men designet leger jeg lidt med.

Dette er indtil videre hvor jeg er nået til.
Nogen tanker, kommentarer, gode råd eller lignende?