17 september 2009

Observationer

3 dage i træk på Riget… 3 erfaringer rigere.

På patientbesøg...

Noget af det første der slog mig i forgårs var at der ude i gården ryges lige så intenst som på en gennemsnitlig fredag aften på McKluud. Om det er patienter eller besøgende er ikke altid lige til at sige, da der ikke er den store forskel på hvor syge de ser ud.

Dét er lissom deres egen hovedpine...

Men hvad jeg med en vis mistro og himmelvendte øjne dernæst kunne konstatere er at de stole der står i gården ikke bare er rigtig dårlige at sidde i. De transcenderer ind i det komplette anti-ergonomiske mareridt.

Hvem i alverden har besluttet at Riget skal være selvforsynende med rygpatienter? Jeg udfordrer enhver der kommer forbi til at gå ind og prøvesidde dem, bare for et øjeblik.

Sidst men ikke mindst noterede jeg mig at der, da en ældre, nyopereret dame faldt om udenfor, og med al tydelighed var i en helvedes bunke smerter, gik der vel 20 sekunder før jeg og en anden fyr nåede over til hende, 2 minutter inden vagten (som var blevet tilkaldt samtidig med at jeg løb) kom og 6-7 minutter inden der kom en portør.

Slentrende, i øvrigt.

Hun havde for blot to timer siden fået skåret hele brystbenet op, og måtte under ingen omstændigheder bevæge armene. (= ikke skide nemt at rejse hende op!) Hvad hun overhovedet lavede derude er naturligvis et godt spørgsmål, men hvorfor der gik de mange minutter inden en reel hjælp dukkede op er da lige så godt et spørgsmål. Hun våndede sig af smerte og de rare folk der havde tilkaldt vagt og sygepersonale havde gjort det klart at det var alvorligt.

Man undres over så meget…

1 kommentar:

Anonym sagde ...

hello... hapi blogging... have a nice day! just visiting here....