31 juli 2005
Ahhh
4 uger i træk for første gang i 7 år....
Nu er spørgsmålet bare; hvad skal jeg drikke...øh lave idag?
Kl. 14:00: Formel 1
Kl. 14:00: Øl
Kl. 14:00: Chips
Kl. 16:00: Sol
Kl. 16:00: Øl
Kl. 21:00: Batman begins måske?
Kl. 23:00: Helt klart mere øl
Jeg elsker sommerferie
27 juli 2005
26 juli 2005
Big Brother... på den fede måde
Dét er fandeme blæret.
Så må Sebastian Dorset godt mene at Internettet efterhånden ikke kan bringe hans pis i kog (ku ellers se vildt ud),- men dét her er da for vildt. Tjek det ud.
24 juli 2005
Fuld? Mig?
Det kunne jeg knapt nok forleden. Forbandede Strawberry Daiquiries.
Tog fejl af min seng (hvid, 200cm x 120cm med 2 dyner og 2 puder, alle dele lige hvide)
og en løber (blå, 100cm x 60cm -ingen hvide puder eller dyner) og fattede ikke mistanke før jeg -med et klassisk "lige-ved-at-falde-i-søvn-og-har-fornemmelsen-af-at-falde-spjæt"- tordnede min ene fod ind i en stol der absolut ikke stod "hvor den plejede". Skål for helvede.
Hvor er der iøvrigt en pakke Nopal når man mest har brug for den?
(har endnu ikke prøvet Nopal, men det lyder da næsten for godt til at være sandt)
Mere amatør tv
Når TV2 nyhederne viser et indslag fra det virkelige liv ("ude i felten") er den i disse dage ledsaget af en mærkelig kliklyd, sådan ca. en gang i sekundet.
Det er ikke fordi jeg ligger søvnløs om natten over det, men det undrer mig bare, at de ikke selv har opdaget det eller fjernet den!
Ser jeg for meget fjernsyn? Højst sandsynligt.
20 juli 2005
Amatør tv
De viste blandt andre Pearl Jam med "Sleeping My Day Away"! øh...
Pudsigt som jeg troede at det var D.A.D. der havde lavet den, men der kan man altså bare se.
(lignede iøvrigt forbandet meget Binzer brødrene og co, men jeg skal da ikke gøre mig klog på den slags)
Undskyld jeg bli'r bli'r nødt til at løbe,
der er "I won't cut my hair" med Neil Young i radioen...
19 juli 2005
En æske kvajklumper, tak
"Jeg ka' bedst li' de hvide"...
Jeg tager fra tid til anden en lille surf-tur på folketingets hjemmeside, bare for lige at se hvad de nu har gang i de kære politikere. I denne sløje sommerferieomgang endte jeg ad omveje (via lovforslag om forbud mod sex med dyr, kald mig bare nysgerrig -eventuelt freak-) på DF's hjemmeside, der afslørede hvad jeg ikke tidligere har vidst:
DF sælger kraftstejleme slik.
Jeg er lamslået! Sensary overload!
SÅ mange jokes vælter frem i munden (på mig) på hinanden at jeg ser mig nødsaget til at lade oplysningen stå for sig selv.
Men underligt, det er det sat'me.
18 juli 2005
Sporløs version 2.0
Et nyt tv-koncept: "Omvendt sporløs!"
Altså samme program med omvendt fortegn...ish!
Det handler i al enkelthed om at få Lille Barn Danielsen (den navneomskrivning har jeg ikke selv fundet på, men den er sjov) til at forsvinde i et fremmed land, langt borte og efterfølgende ikke lede efter hende.
Det er sådan set programmet i en nøddeskal. Og vi behøver heller ikke lave mere end det første program, så sku' den skid være slået. Og så ku man måske komme igang med at lave noget ordenligt fjernsyn...
Bare en tanke.
15 juli 2005
Too much free fuckin' time...
Hvad f..... ryger de i TV3's top?
De har tilsyneladende lagt sag an mod mobil selskabet '3' fordi de bruger "deres tal" som varemærke.
Man vil nok kunne finde pænt mange forskellige firmaer hvor det også vil være tilfældet.
Det minder mig mest om den (lykkeligvis u-sande) historie der dukkede op for et godt stykke tid siden hvor Metallica tilsyneladende gjorde krav på akkordskiftet E til F. Heldigvis en lille internet løgn.
Skulle filmfolkene bag Ocean's Eleven (originalen) så ikke have sagsøgt 7-Eleven dag de begyndte at dukke op over hele kloden? Langt ude eksempel ja, men det er det andet altså også.
Kanal 2 (idag TV-Danmark) burde jo så med samme logik have sagsøgt TV2 da de kom på banen.
TV3 hedder vel højst sandsynligt TV3 fordi de ikke ku finde på noget bedre, da der i forvejen var "1'eren" og "2'eren". '3' mobilselskabet hedder så vidt jeg kan regne ud '3' fordi de har 3 net? TRIband?!
Det er vel ok?!
Hvis nu det havde været en tv kanal så fair nok, men vi snakker tv vs. mobiltelefoni!
Jeg sagsøger sgu Go'MORGEN Danmark fordi de bruger noget af mit efternavn!
God sommer i øvrigt!
-J3PP3 MORG3NTHAL3R
12 juli 2005
Sommersjov
Morsomt er det at hr. overdracula Camre (kunne han spilles mere ubehagelig af Baard Owe eller Gary Oldman?) og Lorten..undskyld Morten Messerschmidts sommerhedeslag i Jyllands Posten fik overpia til at udtale at : "Der må aldrig sås tvivl om Dansk Folkepartis politiske holdning" og at: "Debatten om efterlønnen er ikkeeksisterende hos os".
...Hvorefter hun dog ikke kategorisk vil afvise at DF i sidste ende godt kan være med til at vedtage velfærdsreformer der ændrer ved efterlønnen, hvilket er en grødet selvmodsigelse af første udtalelse, og at "Selvfølgelig foregår debatten om efterlønnen også i Dansk Folkeparti", hvilket er en direkte modsigelse af den anden udtalelse. Hvis ikke det var så skidevarmt ville jeg slippe mit iskolde glas og klappe højlydt i mine små hænder. Tak for underholdningen.
Toc Toc...De er skøre de DF'ere...
Læs historien her: http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=387360
PS:Takket være www.lasserimmer.com (og du kan roligt bruge lidt tid på hans side, han er go' på skrift!) faldt jeg i DFU's majudgave af "Dansktoppen" over følgende udsagn: "Man bør også have i erindring at Islam blev udbredt på krigerisk vis". Den udtalelse vidner om et ikke-eksisterende kendskab til udbredelsen af kristendommen verden over.
11 juli 2005
Ingen over, ingen ved siden af
Der er altid et paradoks i en god anmeldelse.
Jo bedre den er, jo mere irriterende er det at man, som fraværende, ikke med tilbagevirkende kraft, selv kan tage ind og opleve den.
Det faktum til trods...
Zawinul Syndicate på Copenhagen Jazzhouse 10/7 2005
Zawinul Syndicate er et ensemble i absolut verdensklasse.
Med 7 musikere fra 7 forskellige nationer er betegnelsen verdensmusik vel på sin plads.
Bandet fungerer som en sammenknyttet enhed, men de stærkeste profiler skal alligevel nævnes.
Sabine Kabongo fra Zap Mama er en vidtfavnende sangerinde, hvis stemme på mange måder virker direkte dragende. Som en sirene lokker hun lytteren på en rejse mod det mystiske Afrika. Stærkest står hun når hun og Zawinul leverer en ballade på tomands hånd.
Da smelter Afrika og Europa sammen i en lyrisk solopgang af vellyd og dyb indlevelse.
Eventyrligt!
Arto Tuncboyaciyan, percussionist, der vel havde en nærmest sisyphosisk opgave i at efterfølge legendariske Manolo Badrena. Han gør det så overbevisende og med så stor intensitet, at man har overgivet sig efter første takt. Han er en eksplosionsmotor af ideer, og innovativ brug af sin stemme, sit værktøj og hele kroppen som ekspressivt instrument.
Linley Marthe er verdens bedste elektriske bassist.
Han gør for bassen hvad Jimi Hendrix gjorde for guitaren. Han fortjener et meget større publikum, da han betager unge som gamle med sin virtuositet, der strækker sig så langt, at han ved flere lejligheder under koncerten frembragte lyde der efterlod 250 mennesker måbende af forundring og betagelse.
Ganske enkelt en nærmest fortryllet musiker, der da også fik mesteren selv til at trække på smilebåndet, når han af og til satte af i et supersonisk spring der løftede musikken til nye intensive højder. Ubetinget et musikalsk geni.
Mesteren selv, Joe Zawinul behøver ingen præsentation. En legende der i en alder af 73 er mere sprællevende og "cutting edge" end nogensinde før, tro det eller ej. Hans lydunivers er ganske enkelt enestående. Med sig havde han en fuldstændig sammenspillet gruppe af individualister, som i mesterens selskab interagerer nærmest guddommeligt sammen.
Fra åbningsnummeret 'Patriots' strøg de gennem myriader af musikalske indtryk fra hele kloden, altid søgende, skubbende. Dette band burde være pensum for enhver kulturminister.
En hårrejsende manisk udgave af 'Two Lines' midt i første sæt lagde publikum for bandets fødder, gispende efter luft i den varme sommernat.
Bandets medlemmer fik fine passager og solostykker i hvilke de hver især lyste op som store ekvilibrister. Især Linley Marthes 10 minutter brød alle regler for bas-spil.
Han skal opleves!
Men det er som en samlet enhed at bandet skinner stærkest. Som en pulserende metropol, med sine kulturelle indtryk fra hele verden, tager de lytteren med på musikalsk opdagelse.
Tjek http://www.zawinulmusic.com/ og skynd dig ud og køb en plade eller 2 med dette sprudlende band. Din pladesamling vil stige proportionelt i værdi!
Zawinul lovede at de vil vende tilbage næste år.
Jeg håber inderligt at han får ret.
07 juli 2005
Musik i TV
Følgende er to indlæg bragt i Politiken, januar 2005.
Det første er mit forsøg på at råbe dansk tv op. (lykkedes tydeligvis i nogen grad) Og det andet er DR's tv-direktør Lars Grarups, mildest talt, forfejlede forsøg på et (for-) svar.
1.
TV forsømmer musikken
HVORFOR KAN dansk tv ikke finde ud af at sende gode musikprogrammer?
Nej tak til 'Stjerne for en aften', 'Hit med sangen', 'Scenen er din' etc.
Der er ellers tilsyneladende et hav af gode koncertoptagelser, der kontinuerligt bliver vist på svensk fjernsyn, som i øvrigt også tager meget mere konsekvent fat, når det kommer til programmer om musik og ikke bare koncerter.
Lillejuleaften sendte DR 2 den fremragende livekoncert 'Concert for George' (Harrison) fra Royal Albert Hall kl. 22:50. For sent for mindre børn desværre, men vel ok for den del af de lidt ældre seere der havde juleferie.
Den kvalitet der lå bag produktionen er desværre stadig et særsyn i Danmark.
Hvorfor er det kun i julen og andre højtider, at de bedste programmer finder plads på sendefladen?
Hvad med at opjustere egne krav om både flere og mere gennemarbejdede programmer om musik?
Netop i disse år nyder musikken i Danmark stor international bevågenhed.
DR's radio er endog rigtig godt med, men tv-siden halter i dén grad.
'Hit med sangen' tæller altså ikke som et musikprogram og Musikprogrammet på DR 2 er, trods utvivlsomt gode hensigter, meget overfladisk og tyndbenet. Der bliver kradset lidt i overfladen men slet ikke boret i historien.
Svensk tv burde stadig være et lysende forbillede med det fabelagtige 'Musikbyrån', som griber tingene helt anderledes seriøst an.
Jeg så med glæde og entusiasme deres nytårsudsendelse, hvor den samlede redaktion havde kåret 'de 100 bedste plader fra 2004'. 100 plader vendt og drejet og analyseret! Det er søreme valuta for den musikinteresserede.
Det er på tide, at dansk fjernsyn gør meget mere ud af musikprgrammerne. DK4's til tider pudsige, og ofte oplysende 'Musikalsk Talkshow' er faktisk i øjeblikket de bedste programmer om musik på dansk tv! Uhørt er det at DR og TV2 ikke gør mere ud af at være med.
2.
Masser af musik
6.1 kritiserer Jeppe Morgenthaler DR TV for ikke at sende gode musikprogrammer.
Den kritik er helt ved siden af.
Morgenthaler påstår at ’Hit med sangen’ ikke tæller som et musikprogram.
Sikke et nedladende udsagn om et program, som i den grad er med til at stimulere danskernes glæde ved musik, og som uge efter uge eksponerer danske sangkunstnere for et stort publikum.
Næste påstand er at ’Musikprogrammet’ på DR 2 er overfladisk og tyndbenet.
Hvad bygger Morgenthaler sin kritik på?
I 42 udgaver af ’Musikprogrammet’ har danske kunstnere som Thomas Helmig, MC Einar, Saybia og mange andre fået lejlighed til at gå i dybden med deres musik.
Vi har også dækket de store danske musikfestivaler. Og DR 1 sender hver dag ’Boogie’, hvor den nyeste rytmiske musik præsenteres i en form, som interesserer det unge musikpublikum.
Listen over DR TV’s alsidighed inden for den rytmiske musik er meget længere.
Men jeg bliver nødt til at understrege, at det ikke er DR TV’s opgave at være udstillingsvindue for musikbranchens produkter- hvilket jeg tror var Jeppe Morgenthalers egentlige ærinde.
------------------------------------
Ja da! Der har Grarup forstået mig helt rigtigt!.... eller.
Det er næsten morsomt, men alligevel sørgeligt at han i dén grad skyder sig selv i foden.
Hvordan kan Boogie IKKE være et udstillingsvindue for musikbranchen?
-Og når Grarup iøvrigt mener at Boogie præsenterer "den nyeste rytmiske musik" hver dag, så har han nok gjort regning uden et hav af jazzmusikere, folkemusikere, verdensmusikere, elektroniske programmører og mange andre, hvis musik også er rytmisk. Boogie er højst en letbenet udgave af MTV, præsenteret i samme overfladisk fladpandede tyggegummmi form.
Ang. Musikprogrammet...
"Hvad bygger Morgenthaler sin kritik på?"
-svaret er: En kop varm sveskejuice!...
Hvad tror han? Jeg har selvfølgelig SET programmet de første mange gange (10+), og NETOP fundet at jeg bliver præsenteret for Thomas Helmig, Saybia, Raveonettes og en masse andre jeg I FORVEJEN er blevet stopfodret med i de danske medier! Jeg vil da se noget nyt, anderledes, spændende, udfordrende. Spark min røv med ny musik, tak!
'Hit med sangen'...
...eller vi dræber den?!
At kalde en hvilken som helst dansk semikändis for sangkunstner er nok at strække elastikken i Amin Jensens seler en anelse.
Programmet er først og fremmest et underholdningsprogram der ligeså godt kunne have heddet 'skidt med kreativiteten', for musikken får sgu ikke den store opmærksomhed.
Det er letbenet kaffebordsunderholdning, hverken mere eller mindre. Og det faktum at musikerne i programmet rent faktisk kan spille, hvis bare de fik mere end 30 sekunder af gangen, gør det næsten endnu mere sørgeligt.
At programmet skulle "stimulere vores glæde ved musik" svarer jo til at placere en stærkstrømsingeniør i den elektriske stol og med blodsprængte øjne vræle: "ENJOOOOY!!" -mens man med venstre hånds pege og tommel dribler afbryderen op og ned på må og få.
Det går simpelthen ikke.
Hold op hvor jeg savner Kontrapunkt!
Der ku' man da få sig en aha oplevelse af de bedre (tag dén Jarl) i hvert eneste program, og det var musikken der var hele omdrejningspunktet i programmet.
Længe leve Mogens Wenzel Andreasen!
05 juli 2005
Dagens bedste plade
Det er nemlig regnvejr, og alligevel dejligt varmt, og så passer denne fantastiske skive, udgivet af Verve (http://www.vervemusicgroup.com/) i 1996, ganske fortrinligt.
Pudsigt at det pludselig slår mig, som et nyvasket spækbræt slår sig i solen, at dette er dagens ubetinget bedste plade.
Første spæde forsøg
Idag får vi besøg af store George fra det store land...
En hurtig cost/benefit udregning ville uden tvivl have ført til et venligt "nej tak, bliv du bare hjemme", men mon ikke også der ligger noget andet bag...
Lille Anders føler sig nok lidt større på den konto, og så lad dog barnet.
Pyt med at 1400 betjente skal afspadsere de næste mange år væk. (Politiets eget skøn er 4000-5000 arbejdsdage)
Så er en af kæphestene vist skamredet for denne gang... eller ihvertfald næsten.
Jonatan Spang luftede d. 26/6 en (sand) fremragende lille historie om en pige fra Dansk Folkeparti der i den grad fik spyttet sit/DF's standpunkt om fremmede ud over den stakkels unge stand-up'er, der dog kom sig over chokket på fornemste vis. Den kunne læses i hans weblog (se bare; det er brandmoderne!) og i dagens Metro Expres. Glimrende læsning for enhver!
http://www.jonatanspang.dk/ -Hvis du skulle være interesseret!