11 juli 2005

Ingen over, ingen ved siden af













Der er altid et paradoks i en god anmeldelse.
Jo bedre den er, jo mere irriterende er det at man, som fraværende, ikke med tilbagevirkende kraft, selv kan tage ind og opleve den.

Det faktum til trods...

Zawinul Syndicate på Copenhagen Jazzhouse 10/7 2005

Zawinul Syndicate er et ensemble i absolut verdensklasse.
Med 7 musikere fra 7 forskellige nationer er betegnelsen verdensmusik vel på sin plads.


Bandet fungerer som en sammenknyttet enhed, men de stærkeste profiler skal alligevel nævnes.

Sabine Kabongo fra Zap Mama er en vidtfavnende sangerinde, hvis stemme på mange måder virker direkte dragende. Som en sirene lokker hun lytteren på en rejse mod det mystiske Afrika. Stærkest står hun når hun og Zawinul leverer en ballade på tomands hånd.
Da smelter Afrika og Europa sammen i en lyrisk solopgang af vellyd og dyb indlevelse.
Eventyrligt!

Arto Tuncboyaciyan, percussionist, der vel havde en nærmest sisyphosisk opgave i at efterfølge legendariske Manolo Badrena. Han gør det så overbevisende og med så stor intensitet, at man har overgivet sig efter første takt. Han er en eksplosionsmotor af ideer, og innovativ brug af sin stemme, sit værktøj og hele kroppen som ekspressivt instrument.

Linley Marthe er verdens bedste elektriske bassist.
Han gør for bassen hvad Jimi Hendrix gjorde for guitaren. Han fortjener et meget større publikum, da han betager unge som gamle med sin virtuositet, der strækker sig så langt, at han ved flere lejligheder under koncerten frembragte lyde der efterlod 250 mennesker måbende af forundring og betagelse.
Ganske enkelt en nærmest fortryllet musiker, der da også fik mesteren selv til at trække på smilebåndet, når han af og til satte af i et supersonisk spring der løftede musikken til nye intensive højder. Ubetinget et musikalsk geni.

Mesteren selv, Joe Zawinul behøver ingen præsentation. En legende der i en alder af 73 er mere sprællevende og "cutting edge" end nogensinde før, tro det eller ej. Hans lydunivers er ganske enkelt enestående. Med sig havde han en fuldstændig sammenspillet gruppe af individualister, som i mesterens selskab interagerer nærmest guddommeligt sammen.

Fra åbningsnummeret 'Patriots' strøg de gennem myriader af musikalske indtryk fra hele kloden, altid søgende, skubbende. Dette band burde være pensum for enhver kulturminister.

En hårrejsende manisk udgave af 'Two Lines' midt i første sæt lagde publikum for bandets fødder, gispende efter luft i den varme sommernat.

Bandets medlemmer fik fine passager og solostykker i hvilke de hver især lyste op som store ekvilibrister. Især Linley Marthes 10 minutter brød alle regler for bas-spil.
Han skal opleves!

Men det er som en samlet enhed at bandet skinner stærkest. Som en pulserende metropol, med sine kulturelle indtryk fra hele verden, tager de lytteren med på musikalsk opdagelse.


Tjek
http://www.zawinulmusic.com/ og skynd dig ud og køb en plade eller 2 med dette sprudlende band. Din pladesamling vil stige proportionelt i værdi!

Zawinul lovede at de vil vende tilbage næste år.
Jeg håber inderligt at han får ret.


Ingen kommentarer: