13 september 2005

Schulstad akt 4

-I hvilket vi lærer om Postdanmarks uduelighed i Nørrebro området.

Jeg har selvfølgelig spekuleret på om Schulstad mon ville holde deres ord og sende mig den lovede kompensation for insekt episoden, -og var egentlig nået til den konklusion, at de nok havde givet pokker i mig på nuværende tidspunkt.

Idag dumpede der imidlertid en lille notits fra Postdanmark ind af brevsprækken. En notits der -noget forsinket- fortalte mig at der lå en pakke og ventede på mig. Lige præcis siden 8/9 havde den ligget der. 5 dage.
Nu havde jeg også i mellemtiden fantaseret om den usandsynlige mulighed, at Schulstad havde tilføjet møgblærede bærbare computere til produktionen. Dette viste sig -som ventet- ikke at være tilfældet. I såfald havde skidtet nok kunne holde sig lidt længere end den ladning bagværk jeg pakkede ud idag.
Rugbrød, franksbrød, toastbrød, krydderboller (wohooo) og nogle alternative boller.
ALLE som een kunne de holde sig til idag!
Jeg kender nogle ænder ved planetariet der kommer til at elske mig...
For fanden Postdanmark... Hvad gør I når der står Esbjerg-Frisk-Fisk på pakkerne?
Lader dem stå i middagssolen et par dage?



2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Valdemar forsøgte at fortære en pakke always ultra i morges, efter i går gudhjælpemig at have forsøgt at putte sin egen lille "pølle" (afføring lyder så voksent) i munden. Han var i karbad og kunne derfor sidde og nyde synet af den flydende herlighed, som jeg heldigvis nåede at forhindre ham i at spise. Havde det dog bare været et insekt i et brød...

Jeppe Morgenthaler sagde ...

point well taken.
Du vinder smukke.