Idag, på vej hjem, bed jeg mærke i en kassevogn (af den der gamle høje gule postbil type) der slingrede mere end godt var på Gl. Kongevej, som i forvejen er snørklet nok. Det var tydeligt at føreren ikke havde 100% kontrol over hvad der foregik. Nu ville skæbnen at der blev rødt for ham og mig lige ved det lille apotek, og jeg fik en chance for at kigge ind i kareten. Der sad en ældre mand med en cigaret i flaben, en papirblok på instrumentbrættet og en mobiltelefon i højre hånd, stærkt ophidset over telefonsamtalens anden halvdel. Ved siden af ham sad et spædbarn str. 4-7 måneder, i en (tilsyneladende) provisorisk anbragt barnestol der nemt var 2 år for stor. Jeg blev så edderflintrende rasende at jeg piftede højt (jeg pifter meget højt) ad ham og gjorde tegn og fakter til at han skulle smide hvad han havde i hænderne og istedet koncentrere sig om kørebanen.
Det gjorde ham så overrasket/vred/forbistret/etc at han ufortrødent satte afsted med et hviiiiin, så han nær havde ramt 2 krydsende cyklister. Jeg havde med andre ord nær kostet 2 uskyldige mindst en tur på skadestuen...
Jeg idiot havde distraheret ham mere end han i forvejen var. Hvad fanden gør man?!
14 september 2005
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Det ville jeg gerne have gjort, men han var i bil og jeg på cykel...
Tøs! :-)
Det troede jeg var dig?!?
Jeg bli'r nødt til at holde bedre styr på mit køn....:)
Send en kommentar