18 juli 2007

Immunsvigt


Billedet snyder.
I hvert fald i forhold til min helt øjeblikkelige situation. Jeg er ramt af en mindre sommerinfluenza - den første i mit 30-årige liv. Den slags kommer altid snigende om vinteren, så jeg så den simpelthen ikke komme. Vejret har -ganske atypisk- været fantastisk og jeg har ikke set nogen advarsel mht. sommerinfluenza, men altså, ikke desto mindre...Sengeliggende. I den forbindelse er den største trøst at Tour de France ruller over skærmen hele dagen, og at jeg kan døse ud og ind af søvnen uden at der er sket det helt store i mellemtiden.

Billedet er et par uger gammelt og er taget i forbindelse med en såkaldt "solskinshistorie" til slankedoktoren.dk - et online madprogram jeg har fulgt i snart et år og som foreløbigt har skaffet mig af med 17½ overflødige kilo. Det er åbenbart ikke hver dag at en mand på 30 formår at lave den slags livsstilsændringer, så de ville gerne profilere mit forløb og foreløbige resultat. Der kommer nok snart nogle reklamer med mit (trods alt slankere, men stadig runde) ansigt på slankedoktoren.dk -Så meget mere stolthed breder sig i min feberramte krop.
Jeg kan på det varmeste anbefale deres metoder, der har intet med en kur at gøre. Det her er for resten af livet, og kun sådan lader det sig gøre.

Bortset fra disse dages vandrette limbo er sommeren brugt i Rørvig hos de gamle forældre og sammen med en stor KUA-flok der var i sommerhus lige udenfor Rørvig. Skønt at være hjemme og få go' mad få læst og stresset af ovenpå eksamenerne, og fedt at nyde de lyse nætter med de dejlige mennesker fra Dansk.

Senere på sommeren skal jeg være tutor for en ny generation på Dansk. Det skal nok blive sjovt.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hold da helt op for en flot fyr - på den der intellektuelle flaneur manér, korrekt placeret foran Hergé (naturligvis på originalsprog). Tillykke, det klæder dig virkelig, Jeppe.

Jeppe Morgenthaler sagde ...

Tak for de pæne ord, Kalle! - og lad os drikke en kop kaffe igen snart. Cheers, Jeppe