03 juli 2007
Strømsvigt
Kom hjem i går efter en dejlig middag hos venner på Vesterbro, til en lejlighed (hele blokken faktisk) uden strøm. Det absurd voldsomme regnskyl der havde ramt Nørrebro i går aftes ved seks-tiden havde åbenbart krævet sine omkostninger. Der kan blive forbavsende mørkt i byen skal jeg hilse at sige. Bare det at komme op ad trappen og ind i en buldersort lejlighed krævede en del famlen.
Heldigvis har jeg lige ryddet op, så jeg vidste præcis hvor stearinlysene og en lighter lå.
Havde dog kun 3 stearinlys i alt og måtte tage til takke med sms'er og en iPod som eneste underholdning. Jeg kunne ikke engang læse tegneserier i så lidt lys.
Strømmen kom først igen ved 2-tiden i nat. Jeg vågnede ved at hele huset gav lyde fra sig da alle frysere, køleskabe og fjernsyn pludselig blev vakt til live igen. Det er søreme tankevækkende hvor handicappet man ville være uden strøm i længere tid.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar