25 juli 2007

Sløjt, Politiken!

Er jeg den eneste der synes at Politikens Simpsons-konkurrence tangerer dumheden fra de sms-konkurrencer DR efterhånden er blevet danmarksmestre i? Det er altså at gøre folk dummere end de er når man gi'r dem 3 muligheder for et rigtigt svar, og de 2 er så usandsynlige at de lige så godt kunne spørge om Indiana Jones-stjernen hedder Harrison Fiat, Harrison Opel eller Harrison Ford...
Det er én ting.

At de så i øvrigt spørger forkert, nemlig:

Hvad hedder skuespilleren der lægger navn til Homer Simpson?

A) Al Coholic?

B) Dan Castellaneta?

C) I.P. Freely?

- er jo blot sørgeligt. Der er ikke nogle af disse der lægger navn til Homer Simpson. Èn af dem (og jeg ved godt hvem) lægger stemme til ham. Men det er noget andet.
Kom nu op i gear.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Forstår ikke din kritik af Politikens og DRs sms konkurrencer. De er da geniale fra deres side af. Folk vil ikke besvære sig med at søge efter svar, derfor de nemme spørgsmål. Og jo flere der kan svare jo flere deltager, ergo må deres konkurrence have været positiv.
Ved SMS konkurrencer gælder det netop om at få flest muligt til at deltage - det giver jo dem kassen, hvorfor de faktisk kan finansere en stor præmie og have en udmærket fortjeneste.

At Politiken ikke kan formulere deres spørgsmål korrekt er en anden sag, som dog også kendetegner mange af deres nyheder.

Jeppe Morgenthaler sagde ...

Første del af dit svar betyder for mig at du også mener at McDonalds gør et fint stykke arbejde med at fede hele den vestlige verden op - for de tjener jo mange penge på det!

Anden del er jeg simpelthen bare uenig i. Det væsentligste er ikke fortjenesten. For at det overhovedet skal kunne kaldes en konkurrence skal der være et konkurrence-element - og det er der ikke. De ku' lige så godt bare trække lod blandt seerne. Det er fordummelsen jeg angriber.

Anonym sagde ...

Kan ikke kommentere din første del, for kan ikke se din sammenligning - slet ikke.

Ja, de kunne lige så godt trække lod blandt seerne, men hvordan skal konkurrencen ellers laves? Gå ind på en konkurrence side, og du ser, at alle konkurrencer er 'tilmeld et nyhedsbrev' og 'svar på et spørgsmål' - og de er alle så nemme. Så har DR desuden deres managerspil, hvor der virkelig er spiller, men det er minimalt, hvor mange af sådanne konkurrencer, der kan dannes, for det skal virkelig fange brugeren.

DR vil være idiotiske, hvis de valgte et yderst svært spørgsmål, folk ville simpelthen ikke bruge en sms (med de høje takster) og risikere at gætte forkert.

Jeppe Morgenthaler sagde ...

Ok. Det er den slags ting der er svære at diskutere simpelthen fordi pladsen er for trang her. Jeg synes det er et spørgsmål om leflen for laveste fællesnævner og du synes (hvis jeg forstår dig) at det er et spørgsmål om at DR (og Politiken) skal tjene penge. Det ved jeg godt de skal - jeg synes bare ikke det er det sagen handler om.

Anonym sagde ...

Ja, det handler om penge. For Politikens vedkommende ikke direkte, der handler det mere om god respons, fordi deltagerne føler, at nu har vi en chance for at vinde.

Jeg er helt enig i - og indtil jeg selv tænkte over grunden - så var det nærmest at nedgøre folk med så lave spørgsmål.

Lige for kort at komme ind om sms-konkurrencer, så gør f.eks TV3 det samme, hvor man kårer 'kampens spiller'. Og det noget de godt kan op i mod en halv million på, bare til en enkelt kamp - og så er præmien ofte kun en signeret bold..
svinsk men yderst smart, og vi (jeg ville hvert fald) selv gøre det samme.