Opdragelse og ansvar

I mit hverv som tutor har jeg været rigtig meget på KUA den seneste tid. Det giver, denne søndag aften, anledning til to sure opstød...

1) På søndag er tutorgerningen overstået. I hvert fald det rigtig hårde slid. Det passer mig efterhånden godt nok selvom det absolut har været en udelt fornøjelse at møde de nye studerende. Det er bare møghårdt. Ikke mindst fordi takken udelukkende er verbal og KUN kommer fra de nye studerende.

Der er ikke nogen fakultets- eller studiemyndighed der tager sig tid til så meget som en fælles-e-mail til at takke alle de frivillige og hårdtarbejdende mennesker der gør deres ypperste for at de nye skal føle sig velkomne. Dét er ærligt talt tyndt. Og når man så ovenikøbet skal tvinge armen om på ryggen af studielederen for at han overhovedet gider at slæbe sig ned fra sin administrationsgang for at byde de nye velkomne (- noget som institutlederen ikke under nogen omstændigheder ku' lokkes til -) så fremstår de officielle forlydener om at "det sociale og medmenneskelige er det vigtigste aspekt af en studiestart" en smule tomme...Og Jakob Langes på alle måder pjaltede forsøg på at kastrere introforløbet -vel at mærke uden nogensinde at henvende sig direkte til tutorerne- forekommer både dilettantisk og ærgerligt.

2) Men hvad der netop i disse dage så ganske særskilt får mit pis i kog er at spillestederne og diskotekerne, manifesteret ved først og fremmest Søpavillonen og Celcius, på vej fra mit hjem til KUA, undlader at feje de myriader af knuste flasker og glas sammen, som er tabt og smadret foran deres etablissementer i løbet af weekenden. Velsagtens på grund af den nyindførte rygelov, der tvinger rygerne udenfor med ligkistesømmene. Ikke sjældent står enkelte cyklister simpelthen af cyklen midt i den absurd travle morgentrafik for -med forhåndenværende midler- at bruge 5 minutter på at feje glasskår ind til siden. Det er til stor gene for hunde og cyklister ('s tynde citybike-dæk) og det vidner simpelthen om en så mangelfuld opdragelse og decideret fraværende medborgerlig ansvarfølelse at man får lyst til -i et anfald af selvjustits- at hælde alle glasskårene ind ad deres egne respektive brevsprækker - som straf! Det gør man selvfølgelig ikke. Man er jo ordentligt opdraget.