2008 i billeder

2008 har været et spændende år, hvor jeg fik taget min første rigtige uddannelse og etableret flere nye venskaber end man kan ønske sig i et halvt liv. Her følger lidt højdepunkter...






















Rigtig godt nytår. Vi ses i 2009... lige om lidt.

Ahhhh

Glædelig Jul

December er ræset af sted og snart sidder jeg med benene oppe, foran pejsen i mine forældres hus og drikker go' rødvin. Sådan plejer det at gå i julen.

Jeg plejer til gengæld også at læse op til en eksamen, eller skrive opgave... men i sommer blev jeg BA i Dansk og har derfor ikke den slags bekymringer denne jul. Skønt!!

Til gengæld går jeg og glæder mig over de mange spændende mennesker jeg har mødt i 2008, og til at bruge tid med dem i 2009.

Nytår skal jeg fejre med nogle af kernevennerne fra mit dejlige højskoleophold i 1997. Den lille gruppe venner vi, her efter 11 år, er tilbage har vist sig at vokse stadig tættere, og jeg regner dem blandt de vigtigste af mine venner. Kæft, de er nogen gode venner at ha'. (Og jeg har altså mange rigtig gode venner, så det siger ikke så lidt!)

Jeg glæder mig også rigtig rigtig meget til at læse min kandidat på ITU. (se billeder af ITU her)
Det bliver meget spændende, og forhåbentligt lærer jeg en masse som jeg kan tage med til både mit studiejob og vores eget firma, i begge tilfælde også ting der er kommet i stand i 2008 og som jeg er rigtig, rigtig glad for.

I det hele taget ser 2009 ud til at blive et både uhyre interessant og rasende hårdt år, men jeg er i en position hvor jeg selv i højere grad end tidligere har valgt mine udfordringer, og jeg ser frem til at prøve kræfter med dem.

Selv har jeg også idéer til en masse ting, og især éen idé bli'r ved med at komme tilbage til mig, så den hører I sikkert meget mere om i det nye år. Men ikke nu.

Jeg vil ikke afvise at jeg vender tilbage inden jul, eller i juledagene, men altså...for at være på den sikre side vil jeg nu blot ønske alle der måtte læse dette en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Compu'er says 43

Jeg lærte i sin tid at skrive med 10-fingersystem på en gammel Olivettiskrivemaskine. Jeg har imidlertid fuldkommen glemt hvordan man gør, og er nu så træt af det at jeg gerne vil lære det igen - denne gang på computer.

I min søgen efter gratis online 10-finger-systemsøvelser faldt jeg over denne sjove test, som dog er misvinsende i forhold til reel skrivehastighed, fordi man så godt som aldrig først skal læse det man vil skrive. Ikke desto mindre:


43 words

Update: Fandt netop disse ganske udmærkede øvelser.

Compu'er says nooo

"Nearly six"

"You're five"

Jeg elsker Carol Beer.
Little Britain er det bedste siden The Office, synes jeg.
De fører de stolte engelske komedietraditioner videre og jeg dør af grin.

Plup, så vågnede jeg; det var heldigvis bare en drøm

Cirka således sluttede jeg engang en stil. Da har jeg været omkring 12 år.
Min lærer syntes det var noget mærkeligt noget, da jeg nu havde skrevet en ok historie, at jeg så ikke overhovedet tog mig sammen til at afslutte den ordentligt.

Det havde han ret i.

Dette for at illustrere at jeg ikke selv er perfekt.
Og altså heller ikke skal gøre mig bedre end andre.

Men saftsuseme heller ikke spor værre end for eksempel Edgar Allan Poe, som jo trods alt indtil videre har fået en del mere fi...credit for sine skrivekundskaber.

Jeg havde givet mig i kast med "Hjertet der sladrede og andre historier" og har da også slæbt mig ca. halvvejs igennem den, for blandt andet at støde på den endog meget berømte "Mordene i Rue Morgue" - der var lige så fantastisk kedelig som de andre historier i samlingen.

Hver eneste gang der er noget der bare tangerer at kunne blive spændende, så slår han det ihjel med en "det var en abe der gjorde det" eller "så var det bare mig der var bugtaler"-lorteløsning på noget der egentlig ikke var spændende - men kunne blive det hvis han havde haft fantasi til at runde historierne seriøst af.

Jeg er søreme skuffet.

Er der nogen der kan anbefale noget Poe der rent faktisk er velskrevet?

--
og det her er altså langt værre end da jeg så Fuglene for første gang og var så skuffet at jeg næsten blev ked af det. FULGLENE ER UDSTOPPEDE OG FLYVER BAGLÆNS IND I RUDEN, HÆNGENDE FRA EN SNOR -for cryin' out loud...

Skål

Selv om jeg utvivlsomt selv på et tidspunkt har været en der blev vendt øjne af, når jeg sammen med mine gymnasievenner sad på Klods Hans Bodega i 1. G (og 2. og 3.) i Asnæs og bællede billige øl og råbte op om ting jeg ikke havde forstand på - så synes jeg trods alt stadig der er et stykke vej fra ungdommens naivitet til den oplevelse man fredage/lørdage aftener -og i særdeleshed i december- kan få sig på de første 150 meter af Vesterbrogade.

I går havde jeg været med to gode venner i Grand og se Jan Troells seneste film, Maria Larssons evige øjeblik (trailer) og stadig omsvøbt biografens dæmpede akustik og trygge mørke trådte vi ud på Mikkel Bryggers Gade og midt ind i et østeuropæisk kæresteslagsmål med den mandlige parts tydeligt berusede venners tilråb (Break up!, break up!, break up!) som upassende baggrund.

Vi fortrak til Strøget, kun for at blive mødt af et sønderflænsende brag, der ledte tankerne hen på nyhedshistorier om chrysanthemumbomber...

Christ.

Diskussionen om hvorvidt vi skulle tage et enkelt glas inden vi skiltes blev afgjort af en flok midtjyske firmajulefrokoster der var splejset sammen til en masende, rygende, sprutlugtende kødklump af en trafikprop man enten kunne vælge at blive en del af, eller skride fra. Vi gjorde det sidste.

Da jeg krydser Vester Voldgade, for at cykle mod Vesterbro, ser jeg politifolk i gang med at anholde 3 urimeligt fulde mænd, der stadig forsøger at gøre det til en diskussion på ord, til trods for at ingen af dem kan udtale så meget som deres eget navn. Et ynkeligt syn.

Videre ad Vesterbrogade - en øvelse der resulterede i at jeg vurderede bilbanen som det absolut sikreste sted for cyklister på den 150 meters strækning der udgør det mest provinsielle sted i hele Danmark, nemlig fra Rådhuspladsen til Aksel Torv.

Sjældent har Dansken set så fesen ud...

Voksne mennesker i lallende, savlende, brækkende sig, råbende, grædende, pissende udgaver. Brovtende mænd (iklædt syngende juleslips) der bager på alt fra lygtepæle til ludere, 40-50-årige kvinder (iklædt alt for lidt) der bager på mænd i alle aldre. Tilsæt så illegale taxaer (og almindelige taxaer) der -uden skelen til medtrafikanter- samler kunder op midt i kryds, midt på vejen, inde på fortovet, midt på cykelstien, nåja alle steder. Jeg siger jer, da jeg passerede Vesterbro Torv drog jeg et lettelsens suk.

Hjemme igen fra en skide god film. Nåja, filmen! Jo, den er rigtig god.

Album top 10 / Nr. 6

Klik her for at høre sange fra Brothers In Arms

Dette er en del af en serie der -på foranledning af Uffe- blev startet her.

Dire Straits / Brothers In Arms

Jeg husker ganske tydeligt at være begejstret hver gang jeg som forholdsvis lille kunne høre Randy Brecker lægge op til sin bror Michaels klassiske saxintro på 'Your Latest Trick'. En fremragende ballade; rettere... én ud af flere fremragende ballader der har hjemme på Dire Straits' 5. studiealbum. Her snakker vi radiolytning - måske med Leif Wivelsted ved mikrofonen- og altså Danmarks Radio i midten af 80'erne. Dengang de ikke behøvede at lefle for laveste fællesnævner og plagiere fladpandet reklamefinacieret radio.

Jeg kan også huske hvordan jeg følte mig oprigtigt trøstet af 'Why Worry' - og den kan stadig tage røven på mig hvis jeg bliver fanget på det rigtige ben. Om jeg så må sige.

På mange måder hensætter hele pladen mig til en sorgløs og dog på mange måder melankolsk stemning. Jeg kan huske de rigtige isvintre der prægede midtfirserne, og som -meget i tråd med Schlüters regeringsperiode- gjorde én kold helt ind i sjælen. Bemærkelsesværdigt i øvrigt at jeg har oplevet 6 af de 15 isvintre der har været i løbet af de sidste 100 år.

Så når jeg snakker om "rigtig vinter, lissom i min barndom", så er der faktisk noget om det.

Musikken er velkomponeret og uden skelen til de elektronisk-prægede midtfirsere. Den folk-lyd som Mark Knopfler, blandt andet med sit eminente guitarspil, indførte er noget jeg stadig holder umådeligt meget af.

Titelnummeret minder mig nok først og fremmest om nytårsaftenener i min barndom. Det var sådan et nummer der blev sat på når vi børn var ved at falde i søvn under borde, i huler vi havde bygget af stole og tæpper om eftermiddagen på vores værelser, eller i en stor hjørnelænestol, mætte af citronfromage og med smagen af hundeprop-krudtslam og gul sodavand på tænderne.

Senere fik jeg øjnene op for at Sting havde co-skrevet og sunget på 'Money For Nothing' - et nummer han utvivlsomt har tjent en formue på, og som rummer et af alle tiders bedste guitarriff.

Pladen er vigtig i soundtracket til min barndom, og jeg hører den tit hvis jeg spadserer en tur i mit nye kvarter.

PS: I mellemtiden er mit samarbejde med diskant.dk (hvor min top-10 er hentet fra) ophørt, men kun fordi jeg har for travlt. Det er et fint alternativt musiksite, der bare godt ku' bruge en makeover.

At skrabe bunden nedefra

Her er bunden






Her er TV2




Hvad jeg i aften fik at vide af Jon gjorde mig ilde tilpas og mundlam.
Da jeg selv har opgivet fjernsynet, så jeg det ikke selv, men jeg har netop hørt at TV2 her til aften brugte Jørn Ege som flugtekspert ("en der har flygtet til udlandet"), og lod ham udtale sig som ekspert i den omfattende bedragerisag med Stein Bagger i hovedrollen. Ege kunne blandt andet fortælle om hvordan man klarer sig uden hjælp fra omverdenen.

Det næste bliver vel...ja hvad bli'r mon det næste.
Jeg er chokeret over det niveau der bliver fortalt nyheder fra.
Det er laveste fællesnævner.


Jeg er fuldkommen rystet - og beslutningen om at droppe fjernsynet har ikke forekommet sundere og rigtigere end nu.