02 marts 2009
På tide...
Forleden hørte jeg en historie der gjorde det klart for mig...
En pige kommer cyklende på Nørrebrogade og bliver mejet ned af en billist der kører over for rødt, henover Nørrebrogade og i øvrigt stikker af. Ikke blot bliver hun kastet langt hen ad gaden - her bliver hun ramt anden gang af en lastbil der, uden mulighed for at undvie, "samler hende op" og trækker hende med hen ad Nørrebrogade, indtil chaufføren får standset bilen.
Vidner og chaufføren i lastbilen tror hun er død.
Hun forstuver hele den ene side af kroppen i et langt stykke tid - har hovedpiner og andre smerter i et godt stykke tid. Men kommer sig HELT, og uden mén.
FORDI HUN HAVDE CYKELHJELM PÅ.
Ellers var hun død første gang hun ramte jorden...siger eksperterne, og sådan nogle har jeg det med at stole på.
Den historie satte åbenbart langt om længe noget i gang i hovedet på undertegnede.
Min veninde fortalte mig efterfølgende om et tilbud på cykelhjelme gennem givblod, og da jeg som bekendt er bloddonor gav det god mening at tjekke det ud.
Kr. 299,- er (skal jeg hilse at sige) det billigste for en hjelm her i byen, og det er givblods aktuelle tilbud.
Bedre sent end aldrig.
Eller: På tide!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
15 kommentarer:
Motiverende må man sige, jeg har ellers ikke rigtig fanget dillen endnu, men 299,- er vidst ikke nogen undskyldning
Fanget dillen?
Du mener...lissom sikkerhedsseledillen?
;-)
Jeg skal ikke spille klog, jeg er jo først lige kommet blandt de 25% der har "fanget dillen".
Dygtig, Jeppe!!
Tja. Langt om længe.
http://www.cykelhjelm.org/
Jeg blev overbevist da jeg lagde mærke til at samtlige ansatte - samtlige - på Rigshospitalets Neurokirurgiske afdeling ankom med cykelhjelmen under armen om morgenen. En sygeplejerske fortalte at langt de fleste traumepatienter de fik ind var cyklister uden hjelm (og ikke så få af dem unge, stive mennesker).
Now that's what I'm thorkild about, Anders!
@TSK Sikken fantastisk anonym kommentar og ikke mindst link til et meget troværdigt site.
Tusind tak.
Eller...
http://www.cykelhjelm.org/2008/07/en-hjelm-reddede-mit-liv.html
Tja, jeg synes da, det er tankevækkende, at der ikke er nogen undersøgelser, der viser, at cykelhjelme virker.
Eksperternes ord gør indtryk på mig.
En neurokirurg der kan se forskel på ulykker med eller uden hjelm... det gør indtryk. På mig.
http://www.helse.dk/Default.aspx?ID=157&M=News&PID=1316&NewsID=5899
Anders' historie gør også.
Men det er jo netop en enkelt mands - indrømmet en fagpersons - personlige oplevelse. Der er ikke nogen statistikker, der viser, at antallet af hovedskader reduceres ved brug af cykelhjelm.
http://www.cyclehelmets.org/1027.html
Det er nok den mærkeligste tvangstanke jeg længe har været vidne til. Minder mig om min gamle badmintontræner, som tilbage i 80'erne mente at han "kunne holde fast i rattet" hvis vi kørte galt i bil. Og at han derfor ikke behøvede at bruge sikkerhedssele.
Hvorfor tror du/I at profesisonelle cykelryttere bruger hjelm?
Hvorfor tror du alle eksperter (bort om producenter) anbefaler det?
Hvorfor tror du at samtlige neurokirurger på Riget (ikke kun éen fagmand som du skriver) cykler med hjelm?
Og noget helt andet som ikke har med hjelmen at gøre...
Hvorfor er du anonym, når det entydigt fjerner evt. troværdighed fra dine argumenter?
til dem der stadig tænker stil over sikkerhed (mig selv incl. indtil for nylig) tjek happyhelmet.dk - og så er prisen kun 299 kr.
Er det ikke at friste skæbnen at øre rundt med en giv blod-reklamen på hovedet?
Noterede mig tilføjelsen: Unge stive mennesker. Og her er det så djævelens advokat får lyst til at spørge; hvor mange af jer hjelmbærere husker hjelmen, fredag nat? (I wouldn't, men det er måske bare mig? Jeg burde også være død for længst så mange km jeg i dødsforagtende tempo gennem storbyen...)
Jeg har den skam med i byen om natten. Nu kommer jeg sjældent på deciderede diskoteker, men folk på Bodegaer, natcaféer osv. har tilsyneladende ingen intentioner om at mobbe en med cykelhjelm under armen.
Har ikke cyklet uden den, siden jeg købte den.
Send en kommentar