30 april 2009

... og for eksempel lærer at stave


Jeg vil egentlig gerne melde mig ind i PROSA, men helt early, mand.
Come on.

27 april 2009

TED

For pinligt kort tid siden blev jeg medlem af TEDs hjemmeside/netværk. Det er gratis.

Foreningen startede tilbage i 1984 og siden 2006 har de lagt deres uhyre interessante, ja i mine øjne decideret kanoniske (is that a word?!) 'talks' online, så alle kunne få glæde og fornøjelse af dem.

Og takket være deres helt igennem fantastiske creative commons-licens står det alle frit for at downloade, vise og dele alle videoerne med andre.

Jeg føler mig opløftet, levende og udfordret i ordets mest positive forstand, over de mange kloge hoveder der deler deres viden så rundhåndet med os andre. Og det er min drøm en gang at komme til en TED-konference, noget der lader sig gøre gennem invitation og et minimumskontingent på 2.000 amerikanske dollars om året.

Jeg kan og må dele min glæde og entusiasme med jer - over Ken Robinsons snak om at moderne skolesystemer dræber kreativiteten i børn. Som han siger: "it's not something we grow into, it's something we grow out of, or rather get educated out of".

Se og hør ham her:

22 april 2009

Typisk dansk

I dag skulle vi have haft besøg af gæsteundervisere fra Istanbul, og de skulle blandt andet evaluere en udstilling vi havde sat op på ITU. Men på grund af visumproblemer nåede de aldrig hertil.

Flot, Danmark.

15 april 2009

iMovie

I aften har jeg siddet og "leget" med iMovie (filmprogram) af to årsager. Den ene var at jeg ikke var helt tilfreds med den meget korte kranfilm jeg oploadede i sidste måned.

Mestendels på grund af den latterlige Ken Burns-effekt der får billedet til at hoppe og flimre. Den anden grund var at vi -på mit interaktionsdesignhold på ITU- valgte at lave to små stop-motionfilm om vores designproces med det formål at forskønne "oplevelsen Nørreport Station".

Vi tog billeder/flyttede figurer/tog billeder/flyttede figurer hele dag og i aften har jeg så klippet billeder, brummet stemmer, fundet musik, klippet lyd fra s-togsfilm, fundet fuglefløjt på nettet og klippet det sammen. Begge film burde kunne ses i full-screen nogenlunde fornuftigt.

Enjoy.


Kranøvelse version II



Redesign af "oplevelsen Nørreport Station"

14 april 2009

Louis Beton




Jeg er super fascineret af min veninde Anne-Mettes arbejde med tekstilforskalling til beton.
Ude på arkitektskolen, hvor jeg som bekendt slår mine folder en gang om ugen, er der opstillet prøver på hendes eksperimenter. Billederne her er eksempler på hvor stofligt et udtryk den stenhårde beton får. Langt ude, ik?!

07 april 2009

Øh

I går ville jeg lige pumpe luft i mit bagdæk, og i mit forsøg på at løsne ventilen gik den helt af. Den knækkede simpelthen mellem fingrene på mig.

Derfor måtte jeg i dag søge hjælp hos min -indtil nu- faste cykelsmed på Gammel Kongevej.
Jeg kommer trækkende ind med cyklen, beder om en ny slange til mit bagdæk, hvortil han udbryder
"du skal også have ny kæde!". Jeg takker pænt nej, og fortæller ham at kæden er ganske ny - indkøbt for en måned siden og at jeg stadig synes den gør jobbet fint. Hele samtalen forløber således:

Han: "Du skal også have ny kæde"
Mig: "Nej, det er vist ikke nødvendigt"
Ham: "Jo den er slidt og beskidt"
Mig: "Ja, lidt beskidt er den, men ikke slidt, jeg købte den for en måned siden"
Ham: "Du er blevet snydt, det er en dårlig kæde"
Mig: "Jeg har købt den her"
Ham: "Øh, nå - men du skal have nye pedaler"
Mig: "Nej nej, jeg skal nu bare have den slange til bagdækket. Kæden er ny og pedalerne er også nye. Og også købt her"
Ham: "Du skal passe på i trafikken"
Mig: "Øh, ja, jo... jeg skal kun have den slange i denne omgang"
Ham: "Og hvad mere?"
Mig: "Ikke mere"

Det er en af de mærkeligste samtaler jeg længe har deltaget i.

05 april 2009

Kender I København?


Kan I mon se hvor dette billede er taget?

03 april 2009

Forsøg med whiskers på cajon

Nummeret er 'Gajos In Disguise' af og med den danske guitargruppe Acoustic Guitars.
Jeg sad og spillede lidt med, og besluttede mig for at optage det. Det er en ny ting jeg prøver. Whiskers på cajon:


02 april 2009

"In a world"

Jeg er og har længe været fan af fyre som Don Lafontaine (der desværre døde for nylig) og Hal Douglas. Især sidstnævnte, selv om Lafontaine om nogen er The Godfather of movie trailer speaks.

For nylig fik jeg lavet et nyt sæt stemmeprøver, og her er de to man kan kalde henholdsvis medium sell og soft sell. Altså en mellem sælgerstemme og en blødere sælgerstemme.

Jeg er ikke skuespiller, og har stadig rigtig meget at lære. Men det var sgu sjovt at få lidt underlægningsmuzak til at hjælpe stemningen lidt på vej da jeg var i Sun og lave dem. Sun har så mange gode stemmer i deres bank at de ikke har brug for mig pt, men det var sjovt ikke desto mindre.

Jeg er ingenlunde (!) i nærheden af de to giganter, men det til trods... Enjoy:



Min ven Rasmus

Ikke blot er jeg glad for at han blev gift med min roommate gennem 6 år; ikke blot boede jeg i hans lejlighed i 4 år. Han er en fabelagtig fyr - og hans natur-energi gi'r bare mening. Simple as that.