Er jeg den eneste der synes at Politikens Simpsons-konkurrence tangerer dumheden fra de sms-konkurrencer DR efterhånden er blevet danmarksmestre i? Det er altså at gøre folk dummere end de er når man gi'r dem 3 muligheder for et rigtigt svar, og de 2 er så usandsynlige at de lige så godt kunne spørge om Indiana Jones-stjernen hedder Harrison Fiat, Harrison Opel eller Harrison Ford...
Det er én ting.
At de så i øvrigt spørger forkert, nemlig:
Hvad hedder skuespilleren der lægger navn til Homer Simpson?
A) Al Coholic?
B) Dan Castellaneta?
C) I.P. Freely?
- er jo blot sørgeligt. Der er ikke nogle af disse der lægger navn til Homer Simpson. Èn af dem (og jeg ved godt hvem) lægger stemme til ham. Men det er noget andet.
Kom nu op i gear.
25 juli 2007
Credit, yes!
Så blev det endelig tid til at jeg fik internetcredit for det arbejde jeg (velvilligt) laver for min gode ven og helt store forbillede ud i det rytmiske, Virgil Donati.
Der er nu blevet plads til mig på credits-siden og det føles rigtig godt med lidt visuel anerkendelse for det arbejde jeg udfører. Jeg er moderator på forummet, hvor vi med hastige skridt nærmer os 9.000 medlemmer - så der er nok at se til.
I øjeblikket går mit arbejde nu mest ud på at samarbejde med Youtube (som så vidt jeg har oplevet er en pisse tjekket virksomhed) om at få fjernet alt det copyrightede materiale af Virgils, der bliver uploadet stort set hver dag og i tilsyneladende evigt strømmende mængder.
LIge i disse dage er det næsten et ræs mellem 2 brasillianske drenge på 16 og 17 og mig, om hvor hurtigt de kan uploade ulovlige (copyrightede) videoer, og hvor hurtigt jeg kan slette dem. Heldigvis har jeg nu fået autorisation til at gøre det selv (gøre arbejdet for Youtube) og således går det meget hurtigere. Indtil videre har jeg vundet alle sådanne stillingskrige på ren udholdenhed.
21 juli 2007
Se, et egern!
Wow.
Gik en tur med Louise på Vestre Kirkegård og den dejlige sol skulle jo nydes i fulde drag, på en bænk, ved en af søerne, i den fantastiske park de kalder Vestre Kirkegård.
"se", udbryder jeg og peger entusiastisk: "Der er et egern". "Ej hvor hyggeligt!" ...Men dét var der ikke... der var en rotte på størrelse med et egern!
19 juli 2007
Ressourcesvigt
For helv...
Kom nu ind i kampen.
Jeg skulle i går have været til blodtapning på Frederiksberg Hospital, som jeg plejer, men grundet min momentane (men dog allerede nu stærkt aftagende) influenzapersonage følte jeg mig ikke i humør til vampyrsygeplejerskerne fra 2000 F.
Jeg ringede derfor fra morgenstunden flere gange for at aflyse men kunne ikke komme igennem. Dernæst skrev jeg en e-mail med aflysning og gav den et lille rødt "høj prioritet"-flag.
Kl. 13:20 (20 minutter efter min oprindelige aftale) indløber en telefonisk rykker, men det opdager jeg ikke før kl. 15, da jeg tager en verdensmesterlur netop i de timer.
Hvornår opdager nogen at de ikke har mandskab nok?
De har ikke tid til at tage telefonen og de har ikke tid til at læse e-mails. Stakler.
Fra mit vandrette udgangspunkt bliver de fleste timer brugt på youtube i disse dage.
Der fandt jeg min gamle helt Deen Castronovo, syngende og spillende "Mother Father", sammen med resten af legendariske Journey. Det gør han altså rigtig rigtig godt. Der sidder et par imponerende lunger i den mand.
Kom nu ind i kampen.
Jeg skulle i går have været til blodtapning på Frederiksberg Hospital, som jeg plejer, men grundet min momentane (men dog allerede nu stærkt aftagende) influenzapersonage følte jeg mig ikke i humør til vampyrsygeplejerskerne fra 2000 F.
Jeg ringede derfor fra morgenstunden flere gange for at aflyse men kunne ikke komme igennem. Dernæst skrev jeg en e-mail med aflysning og gav den et lille rødt "høj prioritet"-flag.
Kl. 13:20 (20 minutter efter min oprindelige aftale) indløber en telefonisk rykker, men det opdager jeg ikke før kl. 15, da jeg tager en verdensmesterlur netop i de timer.
Hvornår opdager nogen at de ikke har mandskab nok?
De har ikke tid til at tage telefonen og de har ikke tid til at læse e-mails. Stakler.
Fra mit vandrette udgangspunkt bliver de fleste timer brugt på youtube i disse dage.
Der fandt jeg min gamle helt Deen Castronovo, syngende og spillende "Mother Father", sammen med resten af legendariske Journey. Det gør han altså rigtig rigtig godt. Der sidder et par imponerende lunger i den mand.
18 juli 2007
Immunsvigt
Billedet snyder.
I hvert fald i forhold til min helt øjeblikkelige situation. Jeg er ramt af en mindre sommerinfluenza - den første i mit 30-årige liv. Den slags kommer altid snigende om vinteren, så jeg så den simpelthen ikke komme. Vejret har -ganske atypisk- været fantastisk og jeg har ikke set nogen advarsel mht. sommerinfluenza, men altså, ikke desto mindre...Sengeliggende. I den forbindelse er den største trøst at Tour de France ruller over skærmen hele dagen, og at jeg kan døse ud og ind af søvnen uden at der er sket det helt store i mellemtiden.
Billedet er et par uger gammelt og er taget i forbindelse med en såkaldt "solskinshistorie" til slankedoktoren.dk - et online madprogram jeg har fulgt i snart et år og som foreløbigt har skaffet mig af med 17½ overflødige kilo. Det er åbenbart ikke hver dag at en mand på 30 formår at lave den slags livsstilsændringer, så de ville gerne profilere mit forløb og foreløbige resultat. Der kommer nok snart nogle reklamer med mit (trods alt slankere, men stadig runde) ansigt på slankedoktoren.dk -Så meget mere stolthed breder sig i min feberramte krop.
Jeg kan på det varmeste anbefale deres metoder, der har intet med en kur at gøre. Det her er for resten af livet, og kun sådan lader det sig gøre.
Bortset fra disse dages vandrette limbo er sommeren brugt i Rørvig hos de gamle forældre og sammen med en stor KUA-flok der var i sommerhus lige udenfor Rørvig. Skønt at være hjemme og få go' mad få læst og stresset af ovenpå eksamenerne, og fedt at nyde de lyse nætter med de dejlige mennesker fra Dansk.
Senere på sommeren skal jeg være tutor for en ny generation på Dansk. Det skal nok blive sjovt.
03 juli 2007
Strømsvigt
Kom hjem i går efter en dejlig middag hos venner på Vesterbro, til en lejlighed (hele blokken faktisk) uden strøm. Det absurd voldsomme regnskyl der havde ramt Nørrebro i går aftes ved seks-tiden havde åbenbart krævet sine omkostninger. Der kan blive forbavsende mørkt i byen skal jeg hilse at sige. Bare det at komme op ad trappen og ind i en buldersort lejlighed krævede en del famlen.
Heldigvis har jeg lige ryddet op, så jeg vidste præcis hvor stearinlysene og en lighter lå.
Havde dog kun 3 stearinlys i alt og måtte tage til takke med sms'er og en iPod som eneste underholdning. Jeg kunne ikke engang læse tegneserier i så lidt lys.
Strømmen kom først igen ved 2-tiden i nat. Jeg vågnede ved at hele huset gav lyde fra sig da alle frysere, køleskabe og fjernsyn pludselig blev vakt til live igen. Det er søreme tankevækkende hvor handicappet man ville være uden strøm i længere tid.
Abonner på:
Opslag (Atom)