Wow. Jon ku ikke forstå at jeg ikke havde set Scrubs. I den forstand at han mente jeg måtte have genereret noget af min måde at være på fra at have set den serie. Jeg så hele første sæson på 2 dage. Jeg forstår ham så udmærket nu. Fuldstændig genial komik i min bog. Faktisk noget af det bedste jeg længe har set. Dr. Cox, i John C. McGinleys skikkelse, gør rent bord! Han er fuldt på højde med Chandler da Matthew Perry var aller aller skarpest i Friends. Han er bare så skarp hele tiden! Ikke udover The Office (og NATURLIGVIS i den engelske udgave) har der i min bog været noget RIGTIG sjovt rent seriemæssigt de seneste år. Scrubs slog benene væk under mig. Yeah.
Advarsel 1: Spis ALDRIG 3 hele hvidløg (ikke fed, hele!) på 20 minutter. Godt nok havde jeg bagt dem - og har før uden problemer gjort kål på et helt bagt hvidløg men 3 viste sig lige præcis at være komplet uladesiggørligt for min mave, der hele aftenen i går var decideret i udu. De fungerede i går aftes som varmt tilbehør til den kolde tunsalat med æblebåde og de smagte også skide godt. Desværre bogstaveligt talt... Holy Crap, det gør jeg aldrig igen.
Hvad jeg til gengæld gør igen er at se Scrubs. Jeg skal have set alle 7 sæsoner så snart det lader sig gøre. Verdensklasse. Yeah.
Advarsel 2: The Voice TV som kører med uformindsket og ecstacy/coke-fremprovokeret styrke er ikke blot helt uudholdeligt at se på i mere end 5 sekunder - det er også så propfyldt med fejl at det hele -obektivt set- KAN være ligemeget. I dag (og ja, de snakkede om Elvis, så jeg blev lige hængende i de føromtalte 5 sekunder) påstod en "ekspert" (hvad var han, 20-25 år gammel?!): 1) at Elvis døde på Scenen (han døde i sit hjem) 2) at han døde i 1974 (han døde i 1977) 3) at ingen (før hans død) turde gå i pailletter fordi Elvis dikterede moden (og der er altså masser af billeder af Elvis i bredbukset hvidt pailletfyldt discooutfit)
I går vandt vi med holdet "Der er Fredagsbar på Nordisk bagefter, fadøl 12 kroner" quizzen i mødestedet på KUA. Peter, Nico, Nis, Jon og undertegnede udgjorde den quikke quizzende quintet der i sidste øjeblik gjorde det af med den sidste rest af modstand. På mandag henter jeg den nye Roisin Murphy-cd der var i præmie.
Vi svarede blandt andet rigtigt på følgende spørgsmål:
Hvad hedder bassisten i Cream? Hvilken stil er Peterskirken bygget i? Hvad hedder trommelsageren i U2? Hvornår døde Miles Davis? Hvornår blev Island selvstændigt? Hvilket hovdyr findes i 3 sydamerikanske og 1 asiatisk udgave og kan veje op til 400 kg? Hvem kunne ikke samle Humpty Dumpty igen? I hvilket årti huserede massemorderen Jack The Ripper?
Mens du tænker kan du lade dig underholde af 2 youtube-videoer med samme tematiske indhold: "Når musikere har en off-day!" I begge tilfælde er der dog imidlertid tale om et backing-tape der afspilles i forkert hastighed men dét gør det jo ikke mindre underholdende... For øvrigt hører jeg i disse dage endnu en gang Dolly Partons "Little Sparrow" på repeat, nærmest uafbrudt. Det er bare en SÅ go' plade.
Nu hvor valget endelig blev udskrevet kan det være morsomt og tankevækkende at tage Politikens partitjek. Det gi'r et billede af hvor man i virkeligheden står - i forhold til de partipolitiske strømninger. Uden at ville gå i detaljer kan jeg sige at jeg ikke kunne have forudsagt mit eget resultat. Jeg ved godt at det er på et halvtyndt grundlag at konkludere noget som helst - men det gir alligevel et fingerpeg der er værd at tænke over. Af og til er man groet fast i sine egne definitioner af partierne, eller måske har man selv flyttet sig siden sidste valg. Det er ikke sikkert - men prøv testen.
I dag skulle sproget.dk være åbnet. Der har i et stykke tid stået skrevet på siden at den åbnede 23. oktober. Dådan noget skal man bare ikke skrive med mindre man er 110% sikker på at siden så rent faktisk er færdig til den tid. Tyndt...men det bliver nu dejligt at få ODS, RO og DSN samlet på én side - når den så engang kommer op. (edit: den ér nu oppe!)
ENDELIG har vi dog fået trådløst internet på KUA! Nu kan man søreme sidde i Nordisk Kaffebar og drikke en kop kaffe over dagens seneste nyheder, gå på sproget.dk(!) osv. Sejt. At det først sker nu er selvfølgelig latterligt...men bedre sent end aldrig, som man siger.
I dag hold jeg et oplæg om remediering og mediekonvergens i musikvideoer. Mine 3 eksempler på en gradvis bevægelse mod en absolut mediekonvergens mellem det visuelle og auditive var Aphex Twins "Rubber Johnny", Autechres "Gantz_Graf" og Animusics "Pipe Dream". Pipe Dream er komponeret med en ny type filer der hedder MIDImotion-filer som indeholder både lyd og billede i en og samme fil-enhed. Således altså den absolutte konvergens. Bum! Jeg elsker simpelthen mit tilvalgsfag, Digital Kommunikation og Æstetik.
Det er efterhånden et par år siden jeg først så "The Aristocrats" og mere eller mindre døde af grin i 5 fuldfede kvarter. Det har jeg gjort en håndfuld gange siden og for en halv dags tid siden gik det op for mig at mange klip fra filmen (naturligvis!) lå på youtube. Det er stadig en kilde til fuldkommen forundring at Bob Saget leverer på det niveau han gør - han er den uoficielle verdensmester i Aristocrats! Hvem hulen skulle nogensinde have troet dét?!!
Hold on Kyle! OG...og det er nu den lille dreng bliver helt overstadig af entusiasme... Nu har jeg saftsuseme lige fundet den uforglemmelige (og af-mig-ikke-set-før-på-youtube) udgave af "The Aristocrats"-joken med Eric Cartman som fortæller. Det er intet mindre end genialt. Men man skal jo se hele filmen! Det er sjovt sjovt sjovt. Fat det eller daf!
PS: Hvis man ikke allerede var fuldkommen forelsket i Sarah Silverman (og dét var jeg) kan man jo passende se hendes (også fantastiske) "take på" joken i en af de mange videoer der popper op efter Southpark-udgaven.
I dag var jeg en tur i det nye "The House" som ligger i en baggård i Nyhavn 11 og er en fabelagtig kollektion af klassisk dansk design (PH, Jacobsen, Panton, Hein osv.) krydret med nulevende up and coming designere. Her kommer min dejlige veninde guldsmeden Ditte Stepnicka ind i billedet for hun har fået en prominent udstillingsplads helt oppe ved skranken. Den oplysning har hun desværre holdt for sig selv da hun er frygtelig dårlig til at hytte sit eget skind eller i det mindste reklamere for sit eget talent og sin egen flotte fremgang. Gå ind og se hendes smykker og alt det andet fede. (Lædertaskerne ovre til højre for skranken er mums! GIMME!) Det eneste man kan ærgre sig lidt over er at udstillingslokalerne ikke helt lever op til de fabelagtige designs som de huser.
I næste åndedrag skal det selvfølgelig nævnes at min absurd dygtige fætter Lars endnu en gang udstiller på Café Kejzer - fra om et par dage. Denne gang med blyantstegninger fra sommerens skitsebøger. Tjek det ud. Han er, ligesom Ditte, ikke så god til at reklamere for sig selv men det være hermed gjort i nogen grad. Billedet herunder er fra en bog om kærligheden til tegning som han udgav for et par år siden.
Så er der igen anmeldelser fra min hånd på Diskant. Denne gang er det Good Luck Casper og Beirut der har roteret lystigt på anlægget. Og her til aften tikkede nyheden om Tommy Emmanuels tilbagekomst ind! Dét glæder jeg mig allerede meget til. Han var helt ustyrligt god de sidste 2 gange jeg har hørt ham. Tjek eventuelt min seneste anmeldelse for inspiration. Køb billetten nu. Så er du (kan man vist roligt sige) i god tid.
Efter en udmarvende men fabelagtig rustur vendte vi i går tilbage til KUA med trætte, latterprægede ansigter og ømme fødder af at danse os igennem torsdag-søndag.
Selv har jeg en stor del af tiden spillet rollen som den fallerede paso doble-danser Miklos "El Torpedo" Markos som forgæves forsøgte at promovere sine egne luderdøtre til posten som sigøjnerprinsesse. Som sagt uden held - men det vidste jeg jo (som tutor) på forhånd. Desuden fik jeg grinet og grinet og grinet over diverse ordlege, der blandt andet afslørede at sidekick rimer på Swiftnick og Baldrick og dét er -hvis man kan sine tv-serier- sjovt.
Det har været dejligt at høste nogle af frugterne fra de indledende introuger ved at observere hvordan rus'erne samspillede socialt. Det gjorde de nemlig til den helt store guldmedalje. Man ved også at det ikke er gået helt skidt når ens rus'er har samlet sammen til sushigavekort og sake til deres tutorer. Så bliver man sgu lidt stolt, og meget meget glad. Tak til Hold 2 for at være forbilledlige sociale medspillere og fyrigt farverige festdansere. I' ornlig syge!
Lars Bukdahl og Jens Blendstrup kom og læste, fortalte og underholdt og var begge en stor succes. Blendstrup med sine morsomme tekster og fabelagtige flair for oplæsning og Bukdahl med sit inspirerede korstog mod dårlig litteratur - et korstog der også høstede mangt et latterbrøl. Han er knivskarp og nådesløs. Det er anden gang jeg ser ham og jeg grinede igen meget højt, flere steder. Desuden nåede vi en snak om tog så små at de kaldes grise og ikke mindst Den 11. time, som vi kollektivt ikke kunne få armene ned over.
I dag står den på oprydning, udarbejdning af feedback-skema til de studerende og egen lektielæsning. I aften står den på Feist - og dét glæder jeg mig til! Hendes "Let it Die" er en rigtig, rigtig god plade.
