Dooce

Heather B. Armstrong skriver weblog.
I 3 år har jeg nu læst med, og hun er nok alt i alt min yndlingsblogger.
Jeg er tilsyneladende ikke den eneste der har det sådan.
Hun er netop blevet nomineret til følgende Bloggie Awards:

Best American Weblog
Best Photography of a Weblog
Best Writing of a Weblog
Best Designed Weblog
The Lifetime Achievement Award
Weblog of the Year

Ja, hun er altså rigtig, rigtig go'.
Jeg kan kun -for hvem ved hvilken gang- anbefale alle at prøve at læse hende.
Hun er sympatisk, kærlig, morsom, ærlig og velskrivende.

"Energy that's waiting is potential"

DK4 bli'r federe og federe.
For det første sender de lange programmer om musik.
For det andet sender de nu NBA-kampe hver søndag. Dét er bare fedt.

Noget andet...
Hvordan kan man have så mange nerver over en håndboldkamp?
Vi sad 8 mennesker og råbte og skreg og jublede i dag. Fedt.


Og så til et godt tip herfra.
Min gode ven Jesper har præsenteret mig for noget fantastisk musik.
I '50erne og '60erne indspillede Tom Glazer, Dotty Evans, Dorothy Collins m.fl. en række (fuldstændig fabelagtige) Singing Science Records med forskellige videnskabelige temaer. Natur, rummet, vejret mv.

En fyr, hvis' forældre købte dem til ham og hans søster, har støvet dem af, overspillet dem til cd og nu lagt mp3-udgaver af dem på sin hjemmeside, så alle kan få glæde af dem.
Sjældent har noget underholdt mig så meget. Det er første gang jeg har oplevet at noget som er 50 år gammelt føles som the next big thing.
Jeg kan kun anbefale alle at tjekke dem ud. Det er genialt.

Singing Science Records.

Proust meme

Uffe Stenstrop afsluttede 2007 med at besvare Prousts berømte spørgsmål om livet.
Jeg tænkte at det ku' være lisså godt at starte et år sådan, som at slutte et.

1. Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?
At jeg er rigtig go' til at få go'e venner - og holde på dem.

2. Hvilket karaktertræk sætter du højst hos en mand?
Venlighed

3. Hvilket karaktertræk sætter du højst hos en kvinde?
Imødekommenhed

4. Hvad sætter du mest pris på hos dine venner?
Vores fælles interne humor

5. Hvilket karaktertræk hos dig selv er du mest ked af?
Ubeslutsomhed - når den står i vejen for gode oplevelser

6. Hvad er din yndlingsbeskæftigelse?
At grine

7. Hvad er dit ideal for perfekt lykke?
At elske og føle sig elsket

8. Hvad betragter du som din største ulykke?
At jeg var for længe om at tage mig sammen til at tabe mig

9. Hvem kunne du godt tænke dig at være, hvis du skulle være en anden?
En stor helt der levede længe

10. I hvilket land vil du gerne leve?
Danmark

11. Hvad er din yndlingsfarve og din yndlingsblomst?
Hmm (i hvert fald ikke vigtigt for mig men:) grøn og venusvogn (for bare at få dig til at google den)

12. Hvad er din yndlingsfugl?
En kæmpe ørn

13. Hvem er dine yndlingsforfattere?
J R R Tolkien, Jean Christophe-Grangé, Richard Dawkins, Richard Preston

14. Hvem er dine yndlingsdigtere?
Benny Andersen, Inger Christensen, Halfdan Rasmussen

15. Hvem er dine yndlingsheltinder fra fiktionens verden?

Beatrix Kiddo og Rogue

16. Hvem er dine yndlingshelte fra fiktionens verden?

Aragorn og Pierre Niémanns

17. Hvem er dine yndlingskomponister?
Bartók, Stravinsky, Donati, Harrison

18. Hvem er dine yndlingsmalere?
Palle Nielsen, Kurt Trampedach

19. Hvilke historiske personer afskyr du mest?
Hitler, Stalin, (og i den fesne ende) Pia Kjærsgaard, Jörg Haider

20. Hvilken militær begivenhed beundrer du mest?
Nedrustning

21. Hvilken nyskabelse beundrer du mest?
Internettet

22. Hvad er dine yndlingsnavne?
Laura, Katrine, Albert, Elvin

23. Hvad er din yndlingsspise og -drik?
Sushi og en go' øl når man trænger mest

24. Hvad hader du allermest?
Nederdrægtighed

25. Hvilket talent kunne du bedst tænke dig at besidde?
At spille virtuost guitar

26. Hvordan vil du gerne dø?
Pludseligt og efter et langt liv, hvis jeg ikke ka' blive helt fri.

27. Hvad er din nuværende bevidsthedstilstand?
Opmærksom og eftertænksom

Seeqpod - Playable Search

Tillad mig lige at demonstrere hvor smart seeqpod er.
Her har jeg for eksempel lige embedded (indlejret) en spilleliste som jeg sendte til en ven forleden. Ikke noget med downloads og ventetid.
Bare lyt :)


SeeqPod - Playable Search

X Factor med/uden ansvar?

På Lines blog og flere andre steder bliver programmet X Factor gået efter i sømmene.

Selv har jeg set programmerne og grinet af de dårlige, heppet på de gode og måbet af de helt mystiske, som åbenbart gemmer sig rundt om i Danmark.
Personligt har jeg ikke noget i mod Thomas Blachmans hårde stil. Han er hudløst ærlig og er hyret af DR til NETOP den rolle han udfylder.
Til gengæld kunne man med fordel spørge DR hvorfor de (tilsyneladende ukritisk) overtager et kommercielt engelsk sensationskoncept. For DR skal vel ikke kæmpe med om seertal, vel?
DR er jo public service(først og fremmest) og burde være hævet over det platte, ret lave underholdningsniveau. Ikke sandt?
NEJ. Eller jo, det burde de være, men det er LÆNGE siden at DR opgav den kamp. Har man ikke opdaget det er man ikke en (selv-)kritisk lytter og seer. Ikke så snart havde DR opfanget at de to mystiske tvillinger var ugens hotte emne før de blev inviteret til både De Sorte Spejdere og Aftenshowet. Ja, malk den ko, DR!! Det må I jo virkelig have brug for.

Jeg mener at der er overhængende fare for at de to tvillinger render ind i nogle hårde øretæver og barske realiteter, og desuden bliver brugt og misbrugt til ting de ikke kan sige nej til. Hvor er forældrene/en værge i sådan en sag?
Tvillingerne havde nemlig også -uden held- stillet op til Rocazino-musicalen Elsk Mig I Nat, hvorfra auditions også bliver transmiteret til det danske tv-land.
Bare vent, de to tvillinger bliver det danske svar på William Hung, som de fleste nok mere eller mindre har glemt nu.

Efter at have tygget på de indlæg jeg har læst på andre sider mener jeg stadig ikke at ansvaret ligger hos Blachman. Det ligger hos DR, hvis' niveau falder i takt med Voldborgs hårgrænse - og hos de "pårørende" der sender håbefulde, men "døds"dømte amatører til en audition de aldrig havde en chance for at bestå.

Et venskab krydser sit spor

Vi skal tilbage til sommeren 2005, hvor jeg sagde farvel til mit job i Slagtøj Centret og goddag til en tilværelse som danskstuderende på KUA.

Jeg var generelt ret overvældet ved antallet af søde, sjove, åbne og imødekommende mennesker, og følte mig straks velkommen. Jeg havde hilst et par gange på en langlemmet fyr der vist nok hed Jon, og det virkede som om vi godt ku' blive venner. Der var et eller andet der klikkede. En dag, til et arrangement i Nordisk Kaffebar, købte han to øl, satte sig ved siden af mig og begyndte at snakke. Jo, han hed Jon, og vi havde umiddelbart en del til fælles. Efter jeg havde købt den næste og vi havde gentaget den øvelse et par gange sagde Jon noget der totalt ændrede samtalens modus:

"Jeppe, når jeg møder nye mennesker, som jeg umiddelbart fornemmer, jeg kan blive venner med, så fortæller jeg dem altid om en bestemt ting: En film jeg så da jeg var lille, og som ingen andre tilsyneladende har set, og som jeg ikke kan huske hvad hed. Jeg kan dog huske at det er den bedste western jeg nogensinde har set. Helten var en fyr i en lang gullig jakke[...]"
Allerede der afbrød jeg ham og forsøgte mig: "Captain Starlight?"
Jon blev nærmest bleg. Jeg fortsatte: "Sam Neill i hovedrollen; blev sendt i midtfirserne på DR?"
"DET ER FOR SINDSSYGT" nærmest råbte Jon, og vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv. Den næste halve time gik på at få verificeret at det vitterligt var den samme western vi snakkede om. Det var det. Godt nok, og det måtte vi google os til, hedder den Robbery Under Arms, men blev vist nok klippet i 4 dele og sendt som miniserie på DR i 80'erne under navnet Captain Starlight (Neills hoverollefigur).
For lissom at forsegle skæbnen fortsatte Jon med at spørge mig om jeg så også -hvilket var HELT usandsynligt i hans øjne- ku fortælle mig hvad denne musik hedder: "DAAAAAA, DA DAAA DAA" (Ooooooooh For-Tuuuu-Naaaa, synger koret)
-hvortil jeg svarede: "Det er Carmina Burana".
Lige siden har vi været mere end gode venner; været forbavsende enige om en masse ting, grinet over de samme ting (senest Scrubs, som muligvis er DEN bedste sitcom ever!) og naturligvis forsøgt at opstøve et gammelt VHS-bånd med den efterhånden mytiske Robbery Under Arms. Det har hidtil været ganske umuligt. Men...
For nylig kunne Jon triumferende melde at den nu endelig var udgivet på DVD og at han havde bestilt den allerede. Og i aften skal vi se den. For første gang i over 15 år.
Jeg glæder mig. Jeg mener, det kan måske ikke blive andet end en skuffelse, men bare det at få lov at se den igen er fantastisk. Ja, jeg glæder mig virkelig.

Gimme gimme gimme

Mums, siger jeg bare.

Hold op hvor gør Apple bare mange ting rigtigt i disse år. Jeg ÆÆÆLSKER stadig min iPod og har den med stort set over alt.
Og nu....nu har Apple lanceret den tyndeste laptop nogensinde.
Wow. Havde jeg 23 kg ved jeg godt hvad de sku bruges på. MAND hvor er den fed (altså tynd, men fed).

P3 lort og billedguld

Wow.

I går havde jeg 5 venner på besøg, for at se P3 Guld sammen.
Vi var rystede. Showet var et øjebliksbillede på den neadskruede spiral, DR tilsyneladende uhjælpeligt er fanget i. Humoren var dilettantisk og upassende, afviklingen lignede tidligt DK4-materiale og det åbenlyse, tilladte kollektive alkoholindtag blev udstillet ved Torben Stenos /Johan Olsens festsang, der efterlod os lamslåede.
Ikke blot tillod man at Johan Olsen grinende og snøvlende vrøvlede sig igennem uden at kunne teksten; de rullende undertekster gik samtidig i stykker og kørte i dobbelt tempo, og da så det grangiveligt ud som om at DR er en døende kæmpe. Groft sagt: Intet fungerede.

Kvantespring

Det gør til gengæld fotoudstillingen i Nikolaj. Altså fungerer.

Joakim Eskildsens billeder af romaer fra Indien, over Finland, Rumænien til Grækenland og Frankrig.

Nogle af billederne er simpelthen inderligt rørende.
Jeg havde lokket min gamle ven Kalle med ind og se dem, fordi han er meget interesseret i romaers rettigheder, og har skrevet artikler om emnet.
Vi var enige om at det mestendels var en super udstilling. Nogle af billederne fra Finland virker ikke helt i samme klasse som for eksempel de indiske.
Billede nr. 16 husker jeg i lang tid, er jeg sikker på.

Gå ind og se den. Det koster sølle 20 kr.

Alt muligt

Hvad betyder "alt muligt"?

Betyder det "mange ting" eller "alt der er muligt", eller begge dele og mange andre ting?
På Åboulevard ligger der et lille kontor for firmaet "Alt - Muligt Service".
Er det megen forskellig service de tilbyder, eller al service mulig?
Der bliver ikke gået i detaljer. Måske er det bare knive, skeer og gafler en masse.
I øvrigt er service altså, når det er en ydelse, fælleskøn og burde derfor berammes: Al mulig service. Hvad bindestregen skal betyde forstår jeg heller ikke. Sælger de alt? Med evt. knive, gafler og skeer som mulige tillæg?

Henne om hjørnet på H.C. Ørstedsvej ligger der en tæppebutik, der har haft ophørsudsalg i mindst 8 år. Det ved jeg fordi jeg boede tæt ved i mange år. Hvor længe kan man have ophørsudsalg? Det må vel hedde noget andet, hvis det viser sig at butikken ikke ophører. Måske bare "udsalg"?

Til trods for den kedelige sandhed der nok gemme sig bag, ku' jeg ikke la' vær' med at trække på smilebåndet over den besked der hænger, håndskrevet, 2 forskellige steder på deres vinduer: "Lukket pga. sydom". Jeg mener...de laver tæpper... SY-dom!!
Som sagt, det er jo ikke for at grine af sygdommen - jeg ku bare ikke undgå at løfte den ene mundvig da jeg så det her til aften.

I øvrigt spruttede jeg af grin over følgende ordudveksling mellem 2 af kernefigurerne i min yndlingsserie, Scrubs, her i weekenden:

(sæson 4...et sted i midten...)
Elliot: "What, You actually categorize each female employee and rank them by number?"
J.D. (til Elliot): "Oh, let it go, 12!"

Dagens Coxism

Nu ikke glemme en go' tradition:

Dagens Coxism:
“Well, gosh, Marjorie, aren’t you sassy today! Did Santa finally bring you the Y chromosome you always wanted?”


Hæhæ.

Godt nytår

Både til jer andre og for mig.

Normalt er jeg efterhånden lidt lunken ved tanken om (og her generaliserer jeg kun i rimeligt omfang) at feste med overforventningsfulde piger der på forhånd har programdikteret hvert eneste minut i løbet af nytårsaften.
Men sidste år (altså for 2 dage siden) var jeg til en af de hyggeligste nytårsaftener i mands minde. Dejlige mennesker, 13 voksne til bords uden evnesvage beklagelser eller forskrækkelser over "det uheldige tal", fabelagtig mad og ovenikøbet en stor sød hund der ikke var bange for fyrværkeri.
Ikke fordi vi selv havde købt noget. Det er længe siden jeg stoppede med det. (Jeg har det med fyrværkeri som jeg har det med julepynt: Når "alle andre" overgør det, så må jeg godt undlade det helt.)

Maden var fremragende.
Friske asparges og laks med hjemmerørt (og perfekt) hollandaise til forret.

Ovnbagt mos af div. rodfrugter og andebryster perfekt stegt med en fabelagtig indkogt balsamico og champignoner til. Hertil en jordskokkemouse.

Til dessert en crème brulée med ananas, chokoladekage, japansk kirsebær, banan og druer til. Overhældt med varm karamel. MUMS.

Desuden fik jeg selv rørt en hæderlig kransekagedej sammen og presset den ud i det som desværre uden tvivl mest lignede små gyldenbrune lorte. Men godt smagte de til champagnen.
Go' vin, øl, kaffe, musik på anlægget, og vi dansede til det blev sen nat eller tidlig morgen.

Jeg lærte i øvrigt af Patrick at det ikke hedder en Amarone... der hedder en Ama'r One!

---
Nytårstalerne var dårlige. Som sædvanligt.
Nej, Margrethe, det er 2007 vi siger farvel til, ikke 2006. (Dét var ikke hendes største problem.)
(Og til Anders Foghs i går: HJÆLP!!! Floskelfabrikken melder nu om alt udsolgt!)
---
Kl. halv fem gik turen hjemad på cykel fra Amager men på vej hjem, faktisk få hundrede meter fra min hoveddør, måtte jeg liiiige ringe til Thomas og ønske godt nytår - hvilket resulterede i 2 timers Guitar Hero inden jeg påny trillede hjemad, denne gang dog med kun 3 minutter hjem.
Dejlig aften. Go' start på det nye år.

Godt nytår.