Jeg tror jeg har sat ny personlig rekord. Jeg har på under 3 dage læst mig gennem små 600 siders intense gys i Jean Christophe Grangés seneste mursten, Den Sorte Linje, der fortsætter den hæsblæsende stil fra hans forrige bøger. Jeg har nu læst hans 4 store
succeser med stort set samme åndeløse intensitet, og selv om det nok aldrig vil blive betragtet som stor litteratur i historisk vingesus, så er det altså stadig bedre end det meste, når det kommer til rene, adrenalinpumpende gysere - hvis du spørger mig.
I går var vejret fabelagtigt her på toppen af Sjælland, og aftenen før var jeg en tur rundt i landskabet på cykel. Der mødte jeg en flok heste/ponyer, der ivrigt tog jagten op og gallopperede sammen med mig, langs deres indhegning, så jeg stoppede ved enden og gav dem lidt mælkebøtter og frisk græs som tak for væddeløbet.


