Rettelse III

Her til morgen lå denne e-mail i min indbakke:

Kære Jeppe

Tak for dit svar, og igen kan også jeg kun undre mig. Hende, der skrev det i sin tid, må have forvekslet nogle ting, selv om det lyder lidt besynderligt.

Jeg undskylder og beklager mange gange og fjerner afsnittet med det samme.

Mange hilsener

---
Afsnittet er ikke fjernet endnu - men forhåbentlig sker det så hurtigt som muligt. Jeg håber at dette bliver sidste akt i den sag.

UPDATE: NU er det fjernet, og efter min bedste overbevisning er det der står tilbage enslydende med det jeg sendte til dem.

Rettelse II

I kølvandet på dette indlæg skrev jeg en e-mail til slankedoktor med teksten "hvorfor lyve?" i emnefeltet.

Jeg skrev:

Hej Slankedoktor.

Jeg taler stadig ofte og stolt om dengang jeg meldte mig til slankedoktoren på nettet, og hvordan jeg tabte 17 kg på den måde.

For nylig skulle jeg linke til min solskinshistorie, og fandt til min irritation og overraskelse ud af, at I havde fiflet med informationer, således at jeg tilsyneladende skulle have tabt 22 kg ved jeres hjælp - det er løgn!

I har også ændret i teksten, så der står at jeg meldte mig som guldmedlem. Det er også løgn.
Hvorfor gør I det? Min slankehistorie er rigelig flot til at folk bliver imponerede, uden at den overdrives.

Venlig hilsen
Jeppe Morgenthaler
---

I dag fik jeg følgende svar:

Kære Jeppe

Først vil jeg undskylde mange gange for fejlen.
Jeg er ret sikker på, at der er sket en fejl i forhold til overskriften, da vi flyttede din historie over i et nyt format – for i teksten står der, at du tabte 17 kilo, som var dit mål, og at du senere havde tabt et kilo mere. Jeg har rettet det.

Det er bestemt ikke meningen, at vi omskriver historierne for at gøre dem mere imponerende, for jeg er helt enig i, at dit vægttab er imponerende, og ligeledes kan det være imponerende at have tabt 5 kilo, hvis det lige præcis er det antal, der er svære at få væk. Altså det er IKKE vores politik at overdrive.

Din historie er lavet før min tid her på SD, og jeg har uden held forsøgt at finde din originalhistorie. Det korte af det lange er, at jeg beklager meget, og har slettet det sted i teksten, hvor der står, at du var guldmedlem.

De bedste hilsener

---

Og det er egentlig nok for mig. En uforbeholden undskylding og en rettelse. Case closed. Og så alligevel ikke. For da jeg nærlæser min historie igen (bare liiiige for at være 100% sikker på at der ikke er flere morsomheder) opdager jeg et helt afsnit, der er tilføjet min historie, og som INTET har med virkeligheden at gøre. Afsnittets overskrift er

"Impulsiv beslutning har ændret mit liv".

Her står blandt andet at "hele min familie lider af diabetes og blodpropper" og at "jeg netop også havde været røgfri i et år".
INGEN i min familie lider af diabetes og blodpropper og jeg har ALDRIG røget.

Hvad I alverden foregår der?!
Jeg har netop skrevet og bedt om at de straks fjerner det.

Fortsættelse følger...

Tur de Frangs og d i gjorde.

Jeg ved godt at sms-sprog er en særlig genre, hvor tegnsætning og stavning oftest er det sidste der tænkes på, men gårsdagens mange sms-hilsner til CSC, fra det danske folk, overraskede mig alligevel.

"Flot og se jer vinde, tak"
"Carlos er mesteren i bjergene. Når han køre kan ingen fange ham"
"I gjore det!
"Det var så flot og se hvordan i forberedt det og gjorde det færdig"
- og hundredevis af andre fejlstavede sms'er der næsten som hovedregel manglede aktive r'er.

Er det virkelig standarden?


aaaaaaand GO!

Rettelse

Hm.

Da jeg, for 1½ år siden, tog mig sammen og tabte en hel del kilo, skete det med uvurderlig hjælp fra slankedoktor - et onlinesystem som jeg stadig vil anbefale alle der kæmper med vægten, og som ikke gider se det gå den forkerte vej mere.

Jeg meldte mig som broncemedlem* (og senere som sølvmedlem*) og fik hurtigt meget flotte resultater ud af mine anstrengelser. I forbindelse med at jeg nåede mit mål, nemlig at gå fra 107 kg (jeg vejede 109, men havde tabt mig 2 kg da jeg startede på slankedoktorprogrammet) til 90 kg, ville Slankedoktor (altså folkene bag) profilere min proces som en såkaldt solskinshistorie.

Fint, tænkte jeg - jeg vil sgu da gerne dele mine erfaringer med andre. Så jeg blev bedt om at nedfælde min "historie" og sende den til dem. Det gjorde jeg, efter jeg (måske lidt naivt) havde sagt god for at de kunne editere i historien så den "passede flere forskellige medier".
Helt rimeligt i min optik.

Da jeg så skulle kommentere Uffes indlæg , med et billede af en meget tyk dame, ville jeg lige linke til min slankehistorie. Da opdagede jeg at de ikke bare har tilpasset historien til internetmediet. De har gjort den bedre end den er, og dyrere end den er. Ikke alene har de ændret min historie til at jeg meldte mig som guldmedlem* (en forholdsvis pebret fornøjelse i kroner og øre); De har også - til trods for at teksten (hvad sandt er) siger at jeg tabte 17 kg (som var mit mål) - smidt en overskrift på, som siger at jeg tabte 22 kg med slankedoktorprogrammet. Det er løgn.

Jeg har intet imod at reklamere for programmet (også selv om det ikke var gratis at være sølvmedlem) - men det ærgrer mig meget at de sådan pynter på virkeligheden i deres reklamer. Sandheden er jo at 17 kg tabt er meget imponerende og et flot resultat. Hvorfor overdrive og dermed gøre programmet utroværdigt?!

Meget mærkeligt firma.

Kundepleje

Om det er John Mayers egen idé eller det er en pr-mand der har haft et lyst øjeblik skal her kun gisnes om. I alle tilfælde er det et af de bedste eksempler på kundepleje, jeg nogensinde har set. (klik på billedet for at se en større udgave af samme billede)
En kæmpestjerne som John Mayer behøver overhovedet ikke at sige tak for sidst - men hold op hvor er det go' stil. I øvrigt ser hans nyeste dvd super duper fed ud:

Album top 10 / Nr. 2

Uffe opfordrede mig til at gennemgå min album top 10, og dette er album nummer 2 i rækken. Du kan læse om nummer 1 her.
----------

Da jeg i marts 1996 drog på dagsrejse fra Odsherred med min gamle ven og med-trommeslager Kristian, mod København og Copenhagen Jazzhouse, var det med en spændt forventning, men uden nogen reel viden om den trommeslager vi skulle til clinic (masterclass) med.

Vi havde begge modtaget invitationen fra Slagtøj Centret (hvor jeg senere skulle arbejde 7 gode år) og med interesse læst om denne ukendte australske trommeslager, Virgil Donati, som tilsyneladende ikke bare skulle være helt forrygende. Rygtet gik at han var næsten ubegribeligt dygtig, et fænomen simpelthen, og da flere af vores helte - amerikanske sværvægtertrommeslagere som Dennis Chambers, Dave Weckl og Vinnie Colaiuta alle havde udtalt sig i meget rosende vendninger om denne Donati, ja så glædede vi os til at se giraffen.

Vi sad parat på 3. række og vippede spændt med fødderne ved synet af et flot engelsk Premier Signia-trommesæt plastret til med lisså flotte schweiziske Paistebækkener.

Ved de første takter tabte vi kæben. Og så os omkring. Alle tilstedeværende tabte kæben. Det var simpelthen ikke til at fatte at nogen havde taget kunsten at udtrykke sig rytmisk kreativt på trommer - til sådanne højder. Resten af aftenen blev legendarisk. Folk skiftevis hujede eller sad målløse med åben mund og polypper og måtte overgive sig til det ekstreme fysiske udtryk. Virgil arbejder som en besat og lægger typisk 6-8 timers daglig træning/øvning, selv i dag, hvor han nærmer sig de 50.

På et tidspunkt rakte jeg hånden op og stillede ham et teknisk spørsgmål, hvorefter han hev mig op på scenen, så jeg på tætteste hold kunne observere hvordan han arbejdede. Siden da begyndte vi efterhånden at skrive sammen, og langsomt, over de næste 4-5 år udviklede vi et fint venskab. Jeg har taget til både Hamburg og Berlin for at se ham og i dag arbejder jeg på hans hjemmeside og sætter en stor ære og stolthed i at kende ham personligt. Hans arbejdsmoral overgår ALT hvad jeg nogensinde har set - og i 1999 havde han i nogen tid skrevet på det, der skulle vise sig at blive hans foreløbige kompositoriske højdepunkt, nemlig Serious Young Insects, et instrumentalprojekt der havde et par af hans gamle australske kolleger i hovedrollerne. Pladen blev udgivet i hans navn, i form af det finurlige navn On The Virg.

Aldrig før -og ikke siden- er rytmisk progressiv musik blevet taget til så ekstreme højder. Virgil og de andre musikere formår at twiste, skubbe og trække rytmerne i en grad der er enestående. Kompositionerne er originale, vanvittigt aggressive/progressive og både rytmisk og harmonisk ulig noget jeg havde hørt før. Især numre som Native Metal og Alien Hip-Hop har opnået legendestatus indenfor den relativt lille verden der udgør fanbasen for ekstrem progressiv rytmisk instrumentalmusik.

Det er snart 10 år siden, jeg første gang satte den på anlægget, og det til trods er den til stadighed en af de mest spillede plader i mit liv. Musikken formår stadig at begejstre og bevæge mig på en måde som ingen anden musik gør. Jeg tror at det intense udtryk er enestående for min musiksamling, og jeg føler at den rammer lykkedybder af min musikelskende sjæl som ingen andre. Og bare som appetitvækker inkluderer jeg lige en solo fra hans turne sidste år, med den franske superstjerne Michel Polnareff. Den gi'r et godt billede af hans fysiske formåen, tæt på de 50 år. Husk så at Serious Young Insects er 9 år gammel...

Drum solo polna tour 2007
by MK2007

Ditte Stepnicka / Designer Zoo

I dag havde vi besøg af min dejlige veninde, guldsmed Ditte Stepnicka - til en kop hyggekaffe og en snak om stempler. Med lidt held får vi lov at lave et par stempler til hende - og det var samtidig fedt at høre seneste nyt fra Designer Zoo, hvor hun sidder sammen med 7 andre rasende talentfulde designere og producerer og sælger moderne kunsthåndværk. Hvis du ikke allerede kender Designer Zoo er det bare med at komme afsted. Det er besøget værd.

Sørensen og Ritter

Det var med stor fornøjelse jeg så dagens kongeetape i Touren (det eneste fjernsyn jeg ser pt). Ja, det må jo godt nok efterhånden være med det forbehold at de nok alle er dopede, men altså...det ved vi jo ikke reelt noget om. (Det er jo stadig flot at komme først, når alle doper sig...) Ritter og Sørensen er gode, synes jeg.

Ritter er en ægte fan, fuldt på højde med Leth, bare yngre, og Sørensen er virkelig vokset som kommentator og giver sjælden dyb indsigt ( i modsætning til sjældent). Han kommer også - som i dag - med nogle forrygende sprogbøffer á la Mader - af og til. De er dog blot underholdende.

I dag sagde han blandt andet, da Ricco havde proklameret at han ville køre for sejr til Piepoli (hvilket i øvrigt lykkedes!!):

"Dét er sværere sagt end gjort".

Jeg synes absolut det så lettere ud da Ricco sagde det, end da han "kørte" det. Han sagde også om Andy Schleck at han i dag nok havde fået

"hård hud på brystet"

- hvilket Dennis Ritter dog kommenterede og rettede med det samme... :)

E-R-Y-K siger ERIC - A-H siger AHHHH, skriv: ERYKAH

Erykah Badus seneste plade hedder New Amerykah Part One (4th World War) og er således et lille ordspil på hendes navn og hendes venstreorienterede politiske ståsted. Denne bevidste leg med ord ser ud til at være gået tabt i forbindelse med plakatfremstillingen til hendes seneste koncert i Danmark, for 3 uger siden. Og det selv om pladen endda er nævnt på plakaten!! I dag gik jeg forbi Tjili Pop og opdagede, med lige dele medynk og forfærdelse, at de havde stavet hendes navn forkert. DET. MÅ. IKKE. KUNNE. LADE. SIG. GØRE. AT. STAVE. EN. KUNSTNERS. NAVN. FORKERT. - i hvert fald ikke når det er i forbindelse med hendes EGET pressemateriale!! I guder, hvor amatøragtigt.

PS: I forbindelse med at jeg vil linke til Tjili Pop, som jo er et rigtig hyggeligt sted at komme, opdagede jeg at deres hjemmeside kandiderer til titlen som øjeblikkets grimmeste danske hjemmeside. Holy sh**.

Album top 10 / Nr. 1

Uffe Foreslog i en kommentar til mit forrige indlæg at jeg skulle gå min alle tiders top 10 over musikalbums igennem, et efter et. Det synes jeg faktisk var så god en idé at jeg hilser opfordringen velkommen. Da rækkefølgen ærligt talt var en lille smule tilfældig (album nr. 6 ku' sagtens have været nr. 7 osv) kan jeg ligeså godt tage dem fra toppen og altså starte med The Young Gods' Only Heaven. Det falder pudsigt nok sammen med at min spritnye anmeldelse af The Young Gods' nye album Knock On Wood netop i dag er lagt op på diskant.

The Young Gods / Only Heaven.

Mine fætre Lars og Peter, som er brødre, introducerede mig for fænomenet The Young Gods for 13 år siden. The Young Gods er en schweizisk industrial-trio som jeg aldrig havde hørt om før. Jeg ved så præcist at det er 13 år siden fordi The Young Gods netop havde udsendt deres album Only Heaven, som både Lars og Peter var meget begejstrede for. Især Lars var forholdsvis hysterisk og mente at det var en klar mangel i min opdragelse at jeg ikke anede hvem de var. Derfor så jeg mig som yngre fætter til de to "gamle" nødsaget til at købe ikke blot den nye skive, men også mesterværket (det sagde Lars) L'eau Rouge. Så det gjorde jeg.

Det ville være en underdrivelse at sige at jeg fik et chok. Jeg havde ALDRIG hørt noget der nærmede sig dette musikalske udtryk, og det rykkede grænserne for hvad jeg overhovedet ville karakterisere som lyttevenligt en hel del. Med andre ord var der lige 2-3 kameler der skulle sluges. Det tog ca. 3 uger, hvor jeg tilskriver min egen tålmodighed og nysgerrighed en hel del af æren, før det slog klik. På den gode måde. Hold helt fast. Franz Treichlers vokal er en dyster stentor røst der virkelig udfordrer koncepterne for definitionen på en god sanger.

Men. jeg. ELSKER. hans. stemme.

Den er uhyggelig, mystisk, gudeagtigt (Young God indeed) og helt forrygende, synes jeg. Og jeg kunne med det samme høre at L'eau Rouge ganske rigtig også i mine ører var et mesterværk. Da første nummer pludselig eksploderer i et et helt overraskende messende violinsample fra Allegrettoen i Shostakovich's 5. symfoni, er jeg solgt. Den dag i dag er det med største hårrejsende fryd at jeg hører den passage.

Meget "værre" (altså bedre) sku' det dog gå med Only Heaven. Udefinerbare percussive samples, distortet banegårdsvokal og et fuldkommen unikt lydunivers bobler over i innovativ sonisk arkitektur fra første tone. Det gik op for mig at det var sådan jeg synes rockmusik skulle lyde. Første nummer Strangel (fed titel, ik?) slog benene væk under mig, og siden trampede resten af pladen ind over mig med største frydefulde tilfredsstillelse til følge. For hvert nummer skulle jeg tage stilling til en ny måde at tænke musik på. Der er så meget nytænkning på den plade at jeg næsten ikke ku fatte det. Den er hård - drønhård!- men ikke på den der heavy metal-agtige måde.

Den næsten 17 minutter-lange suite "Moon Revolutions" var ligesom hvis Stravinsky havde været en gizmo (Gremlins) der ikke ku tåle vand, men så er faldet i vandet og derefter med vanvidsblik i øjnene beslutter sig for at sætte atomar fut under en fremtidig komposition. Det lød simpelthen som Stravinsky på speed og lsd. For mange vil dette måske lyde som en udrikkelig cocktail - men for mig var det bare himmelsk. Only Heaven.

Det sidste nummer jeg vil fremhæve er den meget dystre ballade Child In A Tree, som på smukkeste vis beskriver et trip der er gået galt. Jeg var faktisk halvbange for det nummer de første mange gange jeg hørte det. Det er råt og helt delikat på samme tid. Farligt og resignerende. Jeg elsker det.

Men for mig er der ikke et svagt nummer på denne plade. Den rykker ved koncepterne, tager dig med på en musikalsk rejse ud i afkrogene af din fantasi, og lader dig dykke ned i en enestående verden, hvor musik bliver skabt udfra ganske unikke kreative tilgange til kunstværket. Den er svært tilgængelig, udfordrende og provokerende. Men lader man sig forføre har man alle tiders mulighed for at opleve noget fantastisk.

Apropos

Nu vi er ved det med musiklister, så er her min all-time top 10 over albums. Jeg skulle lave den til min personlige profil da jeg startede som skribent på diskant. Det var eddermame svært, skal jeg hilse og sige. Der er hele tiden et album som man synes man mangler på listen, og jeg tror jeg nåede at lave 15-18 udgaver inden jeg sendte den endelige liste til redaktøren.

Knapt havde jeg sendt den før jeg alligevel tænkte at jeg skulle ændre noget på den - og det siger mere end noget andet noget om hvor meget musik betyder for mig. Det er egentlig mere eller mindre ligegyldigt for andre end mig - med jeg gik altså op i det med blodigt alvor.

1. The Young Gods: Only Heaven
2. On The Virg: Serious Young Insects
3. Beatles: Revolver
4. Stevie Wonder: Songs In The Key Of Life
5. Kate Bush: The Kick Inside
6. Dire Straits: Brothers In Arms
7. Steely Dan: Gaucho
8. Trilok Gurtu: Believe
9. Jonatha Brooke: 10 Cent Wings
10.Boards Of Canada: Music Has The Right To Children

På Hver deres måde har disse plader betydet ufatteligt meget for mig. Jeg kan -af meget forskellige grunde- anbefale hver og en af dem varmt.

Spillelister

Mit liv præges af spillelister. Jeg ka' lave spillelister til enhver anledning.
Jeg har lavet 2 nye spillelister, en chillout/lounge og en dansegulvsliste og dette er de 10 første numre fra de to lister:

Chillout/Lounge:

J-Walk: Soul Vibration
Sneaker Pimps: 6 Underground
Laid back: Sunshine Reggae
Pan Electric: Rising Slowly
Amon Tobin: Nova
Kinobe: Slip Into Something Comfortable
Tom Greenwood: Silent Running
Amon Tobin: Bridge
Matthew E: Brain Thing
Modjo: Lady [Version Acoustique]

Dansegulv:

The Shapeshifters: Lola's Theme
Michael Jackson: Wanna Be Startin' Somethin'
Jamie Lidell: Little Bit Of Feel Good
Nikka Costa: Like A Feather
Amy Winehouse: Rehab
Prince: Batdance
Amanda Jenssen: Do you love me?
George Duke: Reach Out
Chaka Khan: Disrespectful
Stevie Wonder: Dancing To The Rhythm

Det er utroligt at Sunshine Reggae stadig gør sig så godt. Mand, et godt nummer. Selv uden sol bliver man i sommerhumør. Det samme kan siges om Wanna Be Startin' Somethin', som simpelthen altid kan få mig på dansegulvet.

Thomas Winding er død

Væk er den bedste danske fortællerstemme nogensinde. Væk er en mand der med sit nærværende, eventyrlige børnefjernsyn gjorde mere for børn end de fleste. Hans stemme er et forbillede for det stemmearbejde jeg gerne selv vil lave. Imødekommende, varm og personlig, og den vil blive savnet gevaldigt.
Øv.
Jeg har lavet en mindegruppe til ham på facebook...

UPDATE 6/7: Min mindegruppe på facebook har nu mere end 1.200 medlemmer. Dejligt.
UPDATE 15/7: Min mindegruppe på facebook har nu mere end 3.400 medlemmer. Dejligt.

Morgensol over Københavns havn

Man bli'r et bedre menneske af at se sådan en solopgang. Mener jeg.

København

I dag, som så mange andre dage, var jeg på en cykeltur på må og få i København. Det er en disciplin som jeg er blevet glad for - på hobbitmanér at træde i pedalerne og se hvor det fører mig hen.

I dag førte det mig for 3. gang på en måned forbi Tesdorpvej nr. 46, som i mine øjne må være den (tilsyneladende) hyggeligste adresse i Storkøbenhavn. MAND, hvor ser der hyggeligt ud derinde! Jeg har bevidst ikke taget noget billede af huset fordi det virker lige snagende nok (grænsende til ulovligt), men kommer I forbi Tepsdrofvej, så kast lige et blik på den hyggelige matrikel.
Jeg kom også en tur forbi Frederiksberg Have og tænkte at jeg hellere måtte se elefanternes nye anlæg. Det ser fot ud fra den side, men jeg glæder mig til at se det tættere på snart.

Hvad jeg også efterhånden har taget den del billeder af er den nye bro over Ågade. Den er simpelthen genial. Billedserien er taget fra Nørrebrosiden over til Frederiksberg. Man kan endda være heldig at hilse på en enkelt hyggelig ko, når man passerer gennem Landbo-Højskolens område.

Jeg er glad for at bo i København.

Enten på cykel

eller til fods

Tynd kopiering af Lines blog

I et godt stykke tid har Line Pedersen skrevet blog. Hendes firma hedder Ordkløveren og hendes blog hedder
BLOGBOGSTAVER - Ordkløverens blog om det danske sprog.
For godt 14 dage siden har en mand ved navn Henrik Rasmussen så oprettet en blog med navnet "Ordkløverens blog om det danske sprog" og placeret den på adressen http://blogbogstaver.nationenblog.dk/ og altså dermed hugget/kopieret de to fuldstændig centrale formuleringer fra Line.

Rigtig dårlig stil synes jeg, og som ivrig læser af Lines blog vil jeg hermed anmode om at denne Henrik Rasmussen hurtigst muligt lukker sin blog ned og finder på et andet navn og en anden placering.